JACOBS TANGERINE DREAM BLOG

JACOBS TANGERINE DREAM BLOG

Volume 1 - Nottingham Albert Hall, England 8th November 1976. 10/10

DK - tangerine tree IOprettet af Jacob Pertou tor, september 04, 2008 22:43

Dette er vel nok den bedste koncertoptagelse der findes fra 1976. Musikken er meget mere strukturet, og man fristes til at kalde den komponeret. Part One er intet mindre end fantastisk. Dette symfoniske stykke lægger ud med en repeterende sequence-skala. Denne bliver akkompagneret af grandiøst klaverspil smukke synthmelodier. En monoton trommemaskine lægger et simpelt og effektivt beat hele vejen igennem.
Arrangementet af sequencerne er de bedste overhovedet, og efter 14 minutter tager de en ny drejning, der giver nummeret en vitalitet, som aldrig før, og der gives plads til en løsere struktur med imponerende soli.
Til at understrege den symfoniske karakter agerer Froeses mellotron kor 27 minutter inde i nummeret, og resultatet er upåklageligt.
Vi taler om Tangerine Dreams vel nok mest symfoniske og pompøse komposition overhovedet, der dog samtidig er rendyrket psykedelia, og helt er på højde med Stratosfear fra samme år.
Part Two starter med klaverimprovisation og udspacede synths. Blandt temaerne hører vi et klassiskt et, måske Mozart, der går over i det afsluttende tema fra Invisible Limits, og her falder Franke og Baumann selvfølgelig ind. Sammenspillet er upåklageligt og der gåes langsomt over i den karakteristiske 1976-struktur. I overgangen høres et tema fra den kommende plade, Sorcerer og Cherokee Lane. Vi skal ikke snydes for en guitarsolo, og den kommer ind i nummeret efter 18 minutter. Den passer godt ind i nummeret, men Edgar rammer ikke helt de rigtige toner hele tiden, og han har svært ved at følge med da tempoet stiger gevaldigt.
De sidste 10 minutter går ekstremt hurtigt, og denne kompromisløshed finder man ikke hos andre bands.
Denne geniale improvisation slutter af med perfekt ambient, der medfører et gevaldigt bifald, og det er fortjent.
Part Three er meget rytmisk i introen, hvor der også høres tubular bells, men ellers er nummeret ikke væsentligt anderledes. I bookletten står der at der skulle være et tema fra The Beatles' "A Hard Days Night", men det har jeg lidt svært ved at høre.
Part Three skiller sig selvfølgelig ikke ud kvalitetsmæssigt fra Part One og Part Two, og da det fader ud efter 13-14 minutter, har vi fået 80 minutters ENESTÅENDE musik!
Der kan ikke sættes en finger på denne koncert, og med den elegante musik glemmer man helt at lydkvaliteten ikke er perfekt!

Denne koncert er efterfølgende udgivet officielt på The Bootleg Box Set Vol. 2. Jeg anbefaler man støtter Tangerine Dream, og køber denne udgivelse!



Volume 2 - Sheffield City Hall, England 29th October 1974. 7/10

DK - tangerine tree IOprettet af Jacob Pertou tor, september 04, 2008 22:41

Dette er et langt nummer på 44 minutter. Nummeret der hedder Sheffield, har ikke mange lighedspunkter med Phaedra, måske med outroen på titelnummeret. Der er masser af drivende orgelakkorder og sporadisk klimpende el-piano, og efter 20 minutter: Edgars karakteristiske uhyggelige mellotron. Musikken er svævende og uden puls. Synthesizerne her er ikke melodiske, ligesom sequencerne der først kommer ind efter 25 minutter er ret primitive. Dette er en unik musikstil, som egentlig er mere unik end smuk, for den er så kaotisk og lettere uhyggelig, at det nok er den cd i boksen, der bliver mindst spillet.
Taget i betragtning det er en publikumsoptagelse er lyden ret god. Der er ingen forstyrrende publikumselementer.
Sheffield-koncerten viser Tangerine Dream på et tidligt stadie, rent udviklingsmæssigt, i deres livesammenhæng. Ikke en gang tre måneder senere, til koncerten i Notre-Dame kirken/katedralen, hører vi en et kvantespring rent lydmæssigt. Denne legendariske koncert, som havde været bedre egnet her, hvis altså ikke denne box havde været udgivet så hastigt, kan høres på Tangerine Tree Vol. 30.
Jeg beundrer dog Tangerine Dreams frygtløshed dengang. Koncerterne blev spillet i komplet mørke, og folk fik aldrig noget genkendeligt musik. Der blev spillet meget højt og meget længe.
Jeg synes det er fascinerende at det dengang var maskineriet der havde krammet på menneskene og ikke omvendt. Det var op til Tangerine Dream at håndtere udstyret på en måde, så der kunne skabes god musik.
Synthesizerne havde deres eget liv, og det var ikke altid de lod sig bukke under for TD. Det tog timer at stemme synthesizerne, fordi det var ekstremt følsomt udstyr. Især overfor lufttemperaturer. Så når publikum entrerede scenen, kunne de vente på at Tangerine Dream begyndte at stemme udstyr igen. Edgar Froese har udtalt at det var et helvede at spille koncerter dengang, men jeg tror han har hygget sig lidt alligevel, for det er de færreste bands der har kunnet slippe afsted med at spille ukendt materiale.

Denne koncert er efterfølgende udgivet på The Bootleg Box Set Vol. 1. Jeg anbefaler man støtter Tangerine Dream, og køber denne udgivelse!



Volume 3 - Bernau St. Marien-Kirche, Germany 7th October 2001. 7/10

DK - tangerine tree IOprettet af Jacob Pertou tor, september 04, 2008 22:40

Optaget ved en af de to koncerter, der blev afholdt, samme dag - samme sted. Mikroskopisk variation og nedtonet lydkvalitet, får en til at opprioritere "Inferno", som selvsagt har bedre lydkvalitet, og tjener bandet bedst økonomisk.



Volume 4 - Washington Lisner Auditorium, USA 4th April 1977. 9/10

DK - tangerine tree IOprettet af Jacob Pertou tor, september 04, 2008 22:36

En kassettebåndskopi af en kassettebåndskopi af en radiooptagelse er her hvad der bliver disket op med. Lydkvaliteten er derfor ikke meget bedre end en publikumsoptagelse. Noget der især er irriterende ved denne koncert er speakeren med den japanske accent, Professor Mota, der mellem numrene spilder vores tid med uintelligent pausesnak. Men det kan heldigvis springes over!
Selve koncerten er fra Tangerine Dreams 1977-tourné i Amerika, og der er da også lighedspunkter med Encore. Denne Mota introducerer også koncerten, og denne introduktion er præcis den samme som findes på Encore.
Koncerterne startede ud med Cherokee Lane, der ofte var meget improviserede. Cherokee Lane blev efterfulgt af meget lidt improviserede udgaver af Monolight. Herefter var resten improvisation, og ligesom på Coldwater Canyon fra Encore, var der også et stykke med improviseret guitar.
Cherokee Lane er meget lig med den fra Encore, men den improviserende natur, gør nummeret interessant. Det samme kan desværre ikke siges om Monolight, der er for ens i forhold til originalen, måske lige med undtagelse af klaverintroen. Jeg vil dog endnu en gang benytte muligheden for at rose dette majestætiske nummer.
Monolith gør denne dobbelt-cd unik. Dette 27 minutter lange nummer er en ækvivalent til Coldwater Canyon, med Edgars improviserede guitarspil, men først efter 12 minutter, for der lægges ud med boblende synths og mellotron. Tempoet er fra starten langsomt, men det stiger gradvist, og de pulserende synths er mesterligt udført, og de kører så et stykke tid før guitaren sætter ind.
Netop guitarspillet på denne tour var anderledes end tidligere. Selvom det der hørtes til denne koncert ikke var blandt det vildeste, var det ikke usædvanligt at Froeses spil gik helt amok, med stor foragt for struktur og konvententionelt guitarspil. Til koncerten i Detroit samme år gik han fuldstændig bersærk i onde akkorder.! Det får vi også her, men ikke i samme omfang. Til gengæld har jeg aldrig hørt mere respektløs tabbing!
Monolith er med til at jeg synes koncerterne fra 1977 var ubetinget fede, og blandt deres bedste, og grund til at jeg efter at have hørt Tangerine Tree, har måttet anskaffe Tangerine Leaves!
Drywater Rush er et dystert stykke med faretruende midtempo sequences og hvad der ellers hører til, og er et endnu et bevis for at 1977 var et godt år for livekoncerter. Det samme kan siges om Rain In Spain (med den guitarintro, tror man at de vil gå i gang med at spille Stratosfear, men Edgar går over i spansk guitar, og ændrer den opfattelse) og Octagon (der ligger tæt op af Monolith).
Vi får også et interview med en meget positiv Chris Franke, hvor han bekendtgør at han ligesom Baumann og Froese vil lave en soloplade snarest. Desværre måtte vi vente helt frem til 1991 på Pacific Coast Highway.
1977 var et ufatteligt godt år for TD i livesammenhæng. Derfor får denne koncert en karakter, som er på højde med Encore, for netop numrene efter Monolight er fantastiske.

Denne koncert er efterfølgende udgivet officielt på The Bootleg Box Set Vol. 2. Jeg anbefaler man støtter Tangerine Dream, og køber denne udgivelse!

Volume 5 - Frankfurt Alte Oper, Germany 11th June 1983. 8/10

DK - tangerine tree IOprettet af Jacob Pertou tor, september 04, 2008 22:35

Som titlen antyder er det eneste nummer på cd'en, Fassbinder Memorial Concert, en mindekoncert for den legendariske tyske filmskaber, Rainer Werner Fassbinder, kendt for film som Angst æder sjæle op (1974) og Lola (1981).
Koncerten rummer de mest dystre øjeblikke fra Logos og det kommende mesterværk Poland. Der lægges ud med introen til Horizon der transformerer sig til Logos' højdepunkt, nemlig "Wake-Up!" sektionen, den går over i Poland, og som afslutning får vi Flying Kamikaze fra Froeses solosoundtrack Kamikaze 1989.
Musikken er faktisk identisk med den der fndes på Logos på og Poland, men den smukke sammensætning er upåklagelig, og er lige til 9/10.
Den oprindelige bootleg til denne koncert fandtes i en klar 10"-vinyl-udgave, men de fleste blev brændt efter en politirazzia. Men den fåes heldigvis nu ad mindre obskure veje, og tak for det!

Denne koncert er efterfølgende udgivet officielt på The Bootleg Box Set Vol. 2. Jeg anbefaler man støtter Tangerine Dream, og køber denne udgivelse!



Næste »