JACOBS TANGERINE DREAM BLOG

JACOBS TANGERINE DREAM BLOG

Interview med Edgar Froese i 'Monitor' på Svensk Radio P2 22/11-2006

DK - interviewsOprettet af Jacob Pertou ons, september 03, 2008 22:57


Mange tak til Andy (24db) for de engelske transskriptioner og rettelser.

Erik Mikael Karlsson: "Synthmusikkens mest legendariske gruppe, ved siden af Kraftwerk, blev dannet i Tyskland allerede i 1967, som et rent krautrockband, med det mystiske navn, Tangerine Dream. Allerede i 1974 udgav de klassikeren Phaedra, og i begyndelsen af 80'erne, samarbejdede de med Hollywood instruktøren, Michael Mann, nu aktuel med filmen Miami Vice. Det er blevet til en utrolig mængde albums med svævende, elektroniske klange. Nogle kalder Tangerine Dreams musik for noget langtrukkent synth-lir andre kalder det for pornomusik, men positionen som et af poppens og rockens første rigtige eksperiment band, er indiskutabelt ubesejret. Lidt mærkeligt er det også at Tangerine Dream aldrig nogensinde har spillet live i Skandinavien. Det er Monitor's Fredrik Emmerfors, som har rejst til Berlin, for at træffe manden bag Tangerine Dream, Edgar Froese. En mand som startede sin karriere som kunstner og skulptør og som omgikkes med Salvador Dali, inden han begyndte at skabe en vild eksperimentalmusik. 40 år efter starten skaber Froese en musik, som er en del af Tangerine Dream's karakteristiske sound. En minimalistisk sequencer-dreven musik, en sound som Tangerine Dream allerede formulerede i 70'erne, under de såkaldte Virgin Years: årene hvor de tilhørte Virgin Records."

Titelnummeret fra Phaedra

Blog Image
Edgar: "Jeg tror at hvad der var, og stadigt er, Tangerine Dreams varemærke, er en slags 'boblende sequence' af bas-orienterede linjer, som en basso continuo af Bach eller lignende, og i den tidsperiode var der ikke mange muligheder for at eksperimentere med elektronik, fordi det ikke eksisterede, så vi måtte leve med det vi fik fra eksperimentelle lagre, små studier; et eller andet sted fra i verden, og vi satte alting sammen og kreerede en meget unik lyd, som ikke eksisterede indtil da. I sidste ende var det ren eksperimentering, der var ikke en umådelig filosofi bag den, fordi vi måtte lære ved at prøve."

Fredrik Emmerfors- "Igennem disse 40 år, hvor du har spillet som Tangerine Dream i forskellige konstellationer, synes du det er nyttigt at tale om én slags Tangerine Dream, én slags lyd?"

Edgar- "Det skifter selvfølgelig, en masse af lydene er skabt af de teknologiske udviklinger gennem årene. Vi startede med rendyrkede akustiske, eksperimentelle ting, smadrede metal mod metal, optog det igennem en ekkomaskine og fik, en slags, eksperimentelle lyde ud af bare at fjolle rundt med forskelligt isenkram, så bevægede vi os ind i det analoge område, big-Moog ting og sequencere, og så ind i det digitale område, FM lyde, og endte op i dag, hvor vi lagrer alting i en computer, på kæmpemæssige harddisk-enheder og har alle disse plug-in landskaber. Så det har ændret os fuldstændigt, og hver sektion havde sit specielle lydlandskab og meget specielle miljøer, så hvad vi har bibeholdt gennem alle disse år var en slags minimalistisk, grundlæggende baggrund, og meget basgangs-orienterede rytmer.

Hvad vi har forsøgt at beholde gennem alle disse år var en slags 'ukommerciel' kommercialisme (griner)… det lyder underligt, vi kiggede ikke så meget på pengesiden, hvilket ikke altid faldt til vores fordel, men vi kunne ikke forene begge hele tiden, så vi var nødt til at sige 'ok, i dag går vi efter Top-20 og laver det store eksperiment næste dag', det var flydende, vi forsøgte at holde tingene kørende fra et meget personligt perspektiv, hvilket betød at alting skulle under vores egen kontrol, ikke kontrolleres af markedet, ikke kontrolleres af dennes pengeside, derfor lavede vi i en lang, lang periode, lange stykker musik som varede, endda i en tid hvor vinyl eksisterede, sommetider omkring 28-30 minutter, hvilket var meget underligt for et kommercielt marked, og normalt ville et pladeselskab ikke have tilladt at du gjorde sådan, men det var vi frie til at gøre. Hele miljøet, hele filosofien afhang så meget af vores frihed, af vores egen selvstændighed til at gøre hvad vi ville."

Fredrik Emmerfors –"Denne 'totale, kreative frihed', har I bibeholdt den hele tiden, frem til i dag?"

Edgar- "Ja, det har vi, fordi det var første sted vi kiggede efter, når vi trådte ind i nye kontraktformer, når vi trådte ind i nye områder af musikudnyttelse. Når vi tog på tours, snakkede vi med mennesker som forsøgte at skubbe os ind i en mere kommerciel retning, så for det første, du skal have uafhængighed, og du skal have frihed til at gøre hvad du vil, ellers mister du kontrol, du mister din egen identitet, og til sidste mister du glæden ved at gøre det du gør".

Fredrik Emmerfors: "Tangerine Dream var pionerer indenfor den elektroniske musik. De arbejdede med de første synths, og var blandt de allerførste til at anvende de såkaldte sequencers, for at skabe automatiserede rytmer og baslinjer. Da Jean Michel Jarre i 1976 slog igennem med sin enormt bemærkelsesværdige elektroniske debutskive, Oxygene, havde Tangerine Dream allerede udgivet otte albums med eksperimentel musik i grænselandet mellem melodisk elektronmusik, elektro-akustisk kunstmusik, improvisation, free-form rock og filmmusik. Tangerine Dream har igennem de seneste årtier haft en mængde forskellige konstellationer, alle med Edgar Froese i centrum, og selv i dag fortsætter han med at give koncerter og producere skiver. Enten som Tangerine Dream sammen med sønnen Jerome Froese, eller under eget navn. Jeg traf denne 62-årige legende, Edgar Froese, i Berlin i forbindelse med gruppens 40-års jubilæumskoncert i Tempodrom, tidligere dette efterår. En koncert, som var starten på en jubilæumsturné, med ham selv, hans søn og gæstemusikere. Men fortællingen om Tangerine Dream, begynder for længe siden, i en helt anden tid. For at finde rødderne, må vi gå tilbage til slutningen af 60'erne, til et eksperimenterende og vitalt kulturliv i Vestberlin. En vibrerende enklave dybt inde i Østtyskland."

Journey Through a Burning Brain fra Electronic Meditation

Fredrik Emmerfors: "Edgar Froese studerede kunst og skupltur i Berlin, og spillede samtidig guitar i forskellige grupper, med tilknytning til den eksperimentelle kunstscene. Igennem en af de kunstnere han kendte, havnede han sommetider hos Salvador Dali, og spillede med sit band på hans lørdag eftermiddags-receptioner. Og Dali har endda sagt "Oh, I love this rotten, religious music!". Efter at have spillet med flere, forskellige musikere i nogle år, blandt andet med den svenske trommeslager Sven-Åke Johansson, samlede Froese trommeslageren Klaus Schulze og performancekunstneren og cellisten, Conrad Schnitzler. De indspillede albummet Electronic Meditation, som blev den allerførste Tangerine Dream skive, og blev udgivet i 1970. Hele indspilningen var et langt improvisationsbånd, der endte hos et lille pladeselskab, og ingen i gruppen, havde nogensinde troet at musikken skulle udgives, for sådan musik med udflippede instrumentalnumre på 15 minutter eller mere, blev simpelthen ikke udgivet dengang. Men det blev den alligevel, og i dag er det en eftertragtet kultskive, som sælger mere end nogensinde.

Schulze forlod Tangerine Dream efter et stykke tid, og blev erstattet af trommeslageren Christoph Franke, og det blev til mange spektakulære koncerter fra gruppen. Blandt andet en let skandaleombrust direkte transmitteret tv-koncert for guitar, cello, trommer og 12 flippermaskiner. Snart var det tid til en ny udskiftning, da Schnitzler blev erstattet af keyboardisten Steve Schroyder, og i Köln 1971, indspillede med Tangerine Dream deres anden skive, Alpha Centauri. En ret mærkelig skive med sin blanding af gotisk begravelsesstemning, esoterisk synthklange og ren rockmusik. Med denne skive ville de skabe noget nyt, kreativiteten sporedes i begrænsningen af den primitive elektroniske udrustning. I tre uger arbejdede de på at fremkalde den typiske orgelsound, og det var også nu det gruppen begyndte at få øje på Rummet, ikke mindst da den legendariske, britiske synth, VCS3, kom ind i billedet. Alpha Centauri kan ses som et overgangsstadie for Tangerine Dream, med mindre eksperimenterende free-form rock, maniske trommer, brølende guitar og har i stedet givet det mere svævende, elektroniske synthklange. Edgar Froese beretter om indspilningen af Alpha Centauri, at det var som en rolig legestue. Et elektronisk eventyr, centreret omkring den mystiske VCS3":


Sunrise In The Third System fra Alpha Centauri

Edgar- "Den første vi fik, var fra et studio, et elektronisk studie in Köln, og den kan høres på Alpha Centauri, som er den anden plade vi producerede tilbage i '71, tror jeg. Det var rendyrket eksperimentelt, den var et barnelegetøj for os, ærlig talt. Vi tændte for den, og drejede på knappen 'bip, bip, bip!' og vi sagde 'åh, vidunderligt', vi griner ad det i dag, men på det tidspunkt, hvor du havde valget mellem at spille akustisk guitar, elektrisk guitar, trommer eller bas, var det eventyrligt at høre 'bip' gennem et kæmpemæssigt genlydskammer eller forsinket ekko, og sådanne ting var bare friske, fordi de ikke eksisterede tidligere. Dette isenkram havde et par oscillatorer, et par filtre, du kunne manipulere lyde på en måde du ikke havde kunnet tidligere.

Movements of a Visionary fra Phaedra

Fredrik Emmerfors: "Efter Alpha Centauri var det igen tid til en omrokering i gruppen. Denne gang var det Steve Schroyder, som på grund af drukproblemer blev udskiftet med 18-årige Peter Baumann, en rigtig troldmand på Farfisa orgel. Og her blev den legendariske konstellation som varede frem til 1977, med Edgar Froese, Christoph Franke og Peter Baumann, skabt. På denne tid blev der skabt elektronisk musikhistorie. I årene 1974-1977 udgav Tangerine Dream seks album, blandt andre, Rubycon, Richochet og Stratosfear. Men først albummet Phaedra, 1974, som gjorde et massivt indtryk på sin samtid."

Edgar- "Simpelthen fordi instrumental musik ikke eksisterede på den kommercielle side af markedet, det var et 'one-hit-wonder' igennem årene, og så endnu et 'one-hit-wonder', men eksperimental musik, som, for Phaedras vedkommende, var et nyt og friskt terræn, ikke engang pladeselskaberne vidste hvad de skulle gøre ved det. De udgav den blot, og sagde, "lad os vente og se hvad der sker", og de forventede ikke et 'big-bang', de var ekstremt overraskede over succesen, selv vi var, for nye lyde skabt ved at benytte instrumenter for første gang, som folk ikke engang vidste hvad var eller hvad de var i stand til, var så friskt for alle, at man kunne sige at det var den første plade på det internationale plademarked, som havde sit eget liv, ved udelukkende at benytte ukendt isenkram og ukendte måder at komponere musik på."

Fredrik Emmerfors -"Hvordan vil du beskrive arbejdsprocessen på dette album?"

Edgar-"Forfærdelig, fordi vi havde fået udstyret, rundt regnet seks uger før vi trådte ind i studiet, nær Oxford i England. Så vi lavede pladen ved at finde ud af hvad maskineriet virkelig kunne, og lige pludselig fandt vi ud af at det ikke var ligesom Walter Carlos, (nu Wendy Carlos), som havde lavet Switched on Bach, spillet på en Moog synthesizer. Det ville vi ikke gøre, bare spille melodier, så pludselig opdagede vi sequenceren, så det var første gang i optagelsens historie at nogle havde anvendt sequencer, some spillede meget præcist, node efter node, som jeg sagde før, i en basso continuo af Bach, og det må have været noget som folk blev totalt vilde med, og stadig er. "

Fredrik Emmerfors -"Synes du, når du ser tilbage, har der været nogen dårlige år eller blindgyder i konstellationer, hvor du har tænkt 'Ok, dette går ikke i den rigtige retning, lad os ændre det til, hvad jeg virkelig har lyst til at gøre'?"

Edgar-"Ingen blindgyder, heldigvis, men bestemt meget vanskelige år, fordi hvad der var min 'indre orden', hvis du kan kalde det sådan, var at holde tingene gående, og på samme tid ændre ting, og selv den bedste bil vil en dag bryde sammen, fordi den er fremstillet sådan at den kører i tre, fire, fem eller ti år, og det er det. Du har så to valg, enten at købe en ny bil, eller at gå, og jeg er meget dårlig til at gå (griner). Jeg prøvede at skaffe en ny bil, med andre ord, jeg har altid ledt efter folk som er, mere eller mindre ved startlinjen, uden at have dette udbrændthedssyndrom, og det må have været grunden til hvorfor listen af medlemmer i Tangerine Dream er så klang, over omkring 38 folk jeg har arbejdet med, jeg virkelig har 'arbejdet med'. Jeg mener, der er virkelig flere jeg blot har mødt, eller lavet en session med og sådan, men jeg tæller disse folk med, hvis de har været i bandet i mere end tre måneder (griner), så det er simpelthen fordi du behøver kammerater, du behøver kolleger, som forsøger at følge hovedidéen om at udvikle en eksperimenterende musik, med en slags refleksion over hvad folk kan forstå, så du ikke går for vidt i en eksperimentel retning, og mister dit eget publikum og siger 'Ok, nu sidder jeg i et elfenbenstårn' og kigger ned på alle disse folk, som ikke forstår mig mere, og jeg er den intelligente, og resten er dumme idioter. Jeg vil ikke gøre sådan, så jeg behøvede kolleger og folk, som kunne køre eller gå med mig ad samme vej."

Diamond Diary fra Thief

Fredrik Emmerfors: "Musik fra filmen Exit (sic) fra 1981. Tangerine Dream har lavet masser af mere filmmusik igennem årene. I blandt dette findes guld, men også fordi pladekontrakter skulle opfyldes, eller helt enkelt: bare for at tjene penge. Og 80'erne var et ekstremt produktivt årti for gruppen, sammenlagt næsten 30 albums på ti år. For eksempel udgav de denne skive, Hyperborea, 1983, og nu var Johannes Schmoelling med i stedet for Peter Baumann."

No Man's Land fra Hyperborea

Fredrik Emmerfors: "Kommer man igennem hele Tangerine Dreams produktion, så slår det én, den enorme mængde skiver, de har udgivet. Da jeg talte med Edgar Froese, fik jeg at vide at han faktisk har været med på hele 130 albums: Originale albums, soundtracks, opsamlinger, remixes, og andre udgivelser, enten som Tangerine Dream, eller under sit eget navn. I gennem de seneste 10-15 år har han selv stået for udgivelserne, gennem sit eget selskab, TDI. Og det har faktisk produceret mange, synes jeg. Hvorfor så mange skiver, Edgar?"

Edgar- "Hvorfor færre? Hvis du arbejder 16 timer om dagen, hvilket jeg regelmæssigt gør, eller jeg ikke er i skoven (griner), i en by, i et fly, eller i en bil, samles der en masse musik, og jeg har heldigvis aldrig, bortset fra et fåtal af dage, hvor man har sine hindringer, og man ikke føler sig veltilpas helbredsmæssigt, eller hvad der sker... bortset fra disse ting løber jeg aldrig tør for idéer. Jeg sidder foran mine arbejdsredskaber, og det kommer som et styrtebad, og det er en gave jeg er meget glad for at have, og hvis man beholder de gode idéer - jeg har tons og atter tons jeg ikke benytter, da det efter min mening ikke var det værd - ender man nu op med at have... sammen med soundtracks har vi over 130 albums på markedet på forskellige labels, forskellige former for musik, forskellige kompileringer. Det kunne have været 500 eller det kunne have været det halve af det, fordi det afhænger af den beslutning man træffer. Nogle gange er man tvunget til at gøre det. Når der laves et soundtrack, kommer der selvsagt et soundtrack album, eller man har, som i de gamle dage, en pladekontrakt med et pladeselskab, som derfor tvinger dig til at lave en plade eller tre plader om året, så det er et tilfælde, men jeg ser aldrig på hvor kreativ man er ved at udsende hundrede og atter hundrede udgivelser, det kom bare, fordi det var der."

Fredrik Emmerfors-"Er det virkelig klogt at lave plader med alle dine idéer, jeg mener, for de sidste 15 år, har du kørt din egen forretning, du har produceret dine egne albums, og så kan du producere hvad du vil, der er ingen der siger 'lad dette være', du kan producere alt. Er det virkelig klogt at lave så mange plader?"

Edgar-" (lang pause)................ja, for hvis du skriver din egen dagbog, vil du ikke skrive én side, lade én side være blank, og så begynde at skrive igen. Du skriver en dagbog side efter side, og det er den måde jeg gjorde det på, du ved, al musikken er en slags musikalsk dagbog over min levetid, og eftersom du har gode dage, du har dårlige dage, du har hindringer, du har virkeligt fantastisk god stunder med hensyn til omgivelserne, hvilket er perfekte for dig selv, og de mennesker du bor og arbejder med, og alle disse eksperimenter er reflekteret ind i musikken, og endelig, ikke en eneste tone på disse album, tvinger folk til at købe dem. Så folk har frihed til at prøve at finde en sammenhæng, med hvad jeg gjorde. De rejser for en del af deres liv med et tog jeg har startet, og de kan stå af, hvis de ikke kan lide det mere, eller sige ' ok, jeg tager bare med fra station A til station B, det er nok for mig', mens andre er på det samme tog hele tiden, og bliver, mere eller mindre, ledsagere i mit liv."

Titelnummeret fra Stratosfear

Fredrik Emmerfors- "Hvad vil du sige har været den vigtigste tekniske udvikling Tangerine Dream har tilvejebragt, jeg mener, har du haft nogen speciel indflydelse på den tekniske udvikling, og hvad ville det være?"

Edgar-"Vi havde i de tidlige år, fordi vi netop var nødt til at arbejde meget tæt med firmaerne, som fremstillede alle disse instrumenter, specielt i begyndelsen af den analoge periode. Vi arbejde med Oberheim i Amerika og Bob Moogs fabrik og vi arbejdede med en masse folk her i Tyskland, hvor den tekniske udvikling var temmelig etableret. Men efter denne periode, fandt vi det en lidt frustrerende proces; vi hjalp en masse mennesker med de erfaringer vi havde, ved at anvende instrumenterne musikalsk, og ikke blot som et lydredskab, so vi gav en grundig feedback til en masse mennesker, og ikke altid fik vi det tilbage som vi ønskede. Et mindre selskab, for eksempel, jeg vil ikke nævne nogle navne, hjalp vi til at vokse ret heftigt, og pludselig blev de store, og så sagde vi 'hey, vent lige lidt, er vi kun beta-testere eller hvad er vi, vi er ikke ude efter penge, men vi vil gerne have nogle af de instrumenter, der teoretisk set bærer vores mærkat', og endelig, hos et softwarefirma i Tyskland, skulle vi betale for vores egen software, hvilket var ret underligt, og hvis dette sker, er vi ikke længere så interesseret i samarbejder, og som vi gjorde i vores tidlige dage, udvikler vi nu vore eget grej selv, og mister ikke meget til højre og venstre. "

Fredrik Emmerfors -"Hvad kan du sige om dit personlige forhold til teknologi, elektroniske instrumenter og alle disse tingester som du bruger. Hvad er din personlige relation til alt dette?"

Edgar-"Musik er ikke nødvendigvis blevet bedre, simpelthen fordi, jo mere du har, jo mere tror du at 'skal' bruge. Det er mere et must end et intelligent udvalg af hvad der virkelig behøves, og en musiker, i mine øjne, andre kan gøre hvad de vil, men en musiker, en kreativ en, en seriøs en i mine øjne, skal lave et udvalg først. Så for eksempel, hvis jeg starter på en komposition, sætter jeg mig nogle gange ned og siger 'Ok, giv dig selv et krav om ikke at bruge mere end otte spor' det er simpelthen det, og det vil jeg ikke overskride, jeg bruger aldrig det niende spor, og jeg siger 'Ok, hvad der der krævet for dette stykke musik skal nedskrives i otte spor og ti lyde, ikke mere' hvilket gør det muligt træde dybt ind i en slags 'egen-begrænsning'. Du er nødt til at opstille grænser, og så hvis du går et trin op med alting, og kompositionen er der, med de fire hovedparametre i musik, og nogle lyde omkring det og nogle ekstra rytmer, så kan du sige 'Ok, nu åbner jeg døren for andre ting, for andre lyde, eller andre eksperimentelle dele', men du har det allerede. Hvis du går den anden vej rundt, hvis du siger 'Ok, jeg har 50 spor, jeg har 10.000 lyde og jeg har 5 år til at gøre det' ender du op i en katastrofe, kan jeg love dig, for det er begrænsningerne som giver dig rammerne til meget konkret of frugtbar idé."

Choronzon fra Exit

Fredrik Emmerfors: "I de analoge 70'ere påvirkede Tangerine Dream en stor del af den teknologiske udvikling indenfor musikområdet, ofte i nært samarbejde med forskellige teknik- og elektronikforetagender, selvom gruppen ikke altid fik nogen anerkendelse for deres arbejde eller de praktiske anstrengelser, som kom firmaerne til gavn. Edgar Froese beretter at i de tidlige år ville gruppen aldrig spille samme nummer to gange live, og det skyldte også at deres sequencere også kun kunne spille i tonearterne E, A og C. Harmonier, som de var tvunget til at improvisere over."

Edgar-"I de tidlige år var der ingen mulighed for at arbejde på en anden måde, fordi vi kun havde tre tonearter, E, A, og C, og sequenceren løb i disse tonearter, som vi skulle improvisere over, for der var ingen vej til et forudindstillede apparater, og derfor improviserede vi. Det var ikke kun sjov, forstået sådan at, det ikke var noget vi ville fortsætte med resten af vores liv, men på det tidspunkt, var der ikke måder at gøre det på, så det var absolut eksperimentelt, det eventyrligt, det var meget underligt sommetider. Senere hen, specielt med computerhardware og software, var vi i stand til at strukturere tingene, at forudindstille tingene, og i dag er det ren luksus for os, og det er sådan en vidunderlig oplevelse at 'vide' hvad du vil gøre, og vi gør det. Men endelig kan vi frasortere det vi vil beholde, eller det vi vil fortsætte med, hvilken del af kompositionen vi bruger på plade, hvad vi vil bruge til at lave en sang eller et stykke musik, så processen er komplet anderledes, og for os er det en nydelse, fordi de første 10-15 år var så hårde, fordi du ikke engang vidste om et stykke udstyr virkede optimalt på scenen, om det ville miste spor og synkronisering, og så var hele koncerten absolut noget ragelse."

Fredrik Emmerfors -"Så du er blevet ældre og mere sikker?"

Edgar-"…(lang pause)………………………..tak skal du have (griner), det ser sådan ud, ja (griner)…ja!.

Fredrik Emmerfors -"...og er det godt eller dårligt for musikken, tror du?"

Edgar- (griner) "Det ved jeg ikke, det ved jeg virkelig ikke, ser du hvis...(griner) Jeg ved det ikke, hvis du har danset til en karnevalsfest i 20 år, er du måske glad for at danse en vals med en 50-årig kvinde, Jeg har virkelig ingen anelse. Det er en del af en livsproces, hvor du har gode tider med det du gør, for hvis du står i en jungle, den dristige følelse af at bevæge sig ind i den, uvidende at der en løve, en slange eller en elefant; som sandsynligvis vil dræbe dig - og at ride på en hest gennem et åbent landskab uvidende om du vil falde af eller ej, det er en del af livet, og efter min mening, har jeg behov for det, fra tid til anden, men jeg behøver det ikke altid (griner). Jeg behøver nogle gange, ligesom alle andre, et sikkert hjørne, hvor jeg kan tænke for mig selv, tænke på nye måder at udforske musikken eller skabe nye lyde og ting. Det er en sikker del og det er en risikabel del i god balance."
Blog Image
As the sun moves towards heaven fra Inferno

Fredrik Emmerfors: "Tangerine Dreams sande guldalder var 70'erne og 80'erne, selvom navnet stadig findes i dag. Siden begyndelsen af 90'erne har kernen af Tangerine Dream bestået af Edgar Froese selv, og hans søn, Jerome Froese. Og som tidligere nævnt, gæstemusikere. To regelmæssige gæster har været saxofonisten Linda Spa og den østrigske percussionist Iris Camaa, eller rettere Iris Kulturer. De var begge med på scenen under jubilæumskoncerten i Tempodrom i september. Trioen Edgar Froese, Jerome Froese og Iris Kulturer spillede sammen med sangsolister og fyrværkeri til en stor liveforestilling af Inferno, første del af en musikalsk trilogi baseret på Dante Alighieris allegoriske epos, Den Guddommelige Komedie. Anden del, Purgatorio, udkom i 2004, og sidste del, Paradiso, er helt nyligt blevet udgivet på cd. Edgar og Jerome komponerede musikken til Inferno som Tangerine Dream, og koncerterne blev indspillet ved opførelsen i 2001 i en katedral i tyske Bernau. I dette værk blandedes elektronisk musik med den klassiske musiks idiom, og også lidt musical. Kunstige stemmer og instrumenter møder den naturlige menneskelig røst."

Beatrice, l`âme infinie fra Inferno

Fredrik Emmerfors: "Slutningen på Inferno, et værk komponeret tredive år efter Tangerine Dreams første skive, Electronic Meditation. Og det har været en imponerende rejse gennem den elektroniske musikhistorie. Navnet Tangerine Dream - mandarindrømmen - har Edgar Froese aldrig villet forklare, men vi kan vel antage, at det har noget med 60'ernes elektroniske meditation at gøre."

Genesis fra Electronic Meditation

« Forrige