DK - Tangerine Tree IVPosted by Jacob Pertou Thu, September 04, 2008 21:56:59
Der er en anseelig forskel på
koncerterne fra det tidlige og det sene 1976. Sidstnævnte havde ofte
symfoniske elementer, hvorimod førstnævnte var mere intuitive og
spontane. Som udgangspunkt foretrækker jeg det symfoniske, men Brussels
'76 er for mig højdepunktet fra det tidlige 1976. Denne, for 70'erne,
vellydende optagelse, er Tangerine Dream i oplagt storform. Det kommer
især til udtryk i Track I:
Efter sytten minutter munder den indledende improvisation ud i et
imponerende samspil. Elektroniske hi-hatmarkeringer, mellotronakkorder
- og som toppen af kransekagen, Edgars dybfølte guitarsolo, der nok er
noget af det mest præcise fra den æra.
Ikke uventet, udvikler nummeret sig til et Ricochet-lignende sammenrend
af sequencere, keyboardsoli, mens Edgars guitarsolo transformerer sig
til en mere stikkende en af slagsen, og helt uden at miste kontrollen.
Kontrollen var den februaraften i 1976, nemlig helt på Tangerine Dreams side - på den gode måde!
De indre billeder sættes igang i den afsluttende fase med synthlydeffekter: Fuglefløjt, vand, flymotorer etc.
Track III er et smugkig ind i den elektroniske musiks krystalkugle...
Brussels '76 markerer et af de momenter, der gør Tangerine Dreams musik
så unik og spændende - og Tangerine Tree serien så essentiel, da den,
som i dette tilfælde, overgår mange officielle udgivelser.
DK - Tangerine Tree IVPosted by Jacob Pertou Thu, September 04, 2008 21:54:08
På TDs forårsturné 1981,
kom bandet for første og foreløbig sidste gang forbi Italien. Denne
optagelse er en af de mange fra den tour, og skiller sig ikke radikalt
ud fra f.eks. TT vol. 14: Paris Bataclan. Men her er også masser at guf
at hente - nemlig i de blærede keyboardsoli!
God lyd, endnu bedre musik, men ekstranumrene mangler desværre.
DK - Tangerine Tree IVPosted by Jacob Pertou Thu, September 04, 2008 21:52:38
Uden at blinke, kan jeg godt proklamere at repertoiret på Melrose-turnéen, som helhed ikke var mere end middelmådigt.
Halvdelen af det ræderlige album, Destination Berlin, kan høres sammen med, for den tid, det nyeste TD-musik.
Fokus er sat på perioden 1988-1990. En periode, med numre, af meget
svingende kvalitet, og når kun tyve minutter ud af de to timer bryder
tidsrammen, kan denne koncertoptagelse være en sej og langtrækkende
affære at gennemføre.
De bedste momenter er, ikke underligt, i de velkendte skæringer
Betrayal (Sorcerer Theme), Love On A Real Train, Gaudi Park og den
opdaterede Phaedra '88.
Foruden den skammeligt høje eksponering af Destination Berlin (nu med
pruttende saxofoner), har jeg et grundlæggende problem med mit
favoritnummer på Melrose, nemlig guitarnummeret Electric Lion. Istedet
for at tilføre noget nyt, har de valgt at fjerne - ja, guitarsoloen!
Dumt!
Heldigvis bliver spaderne fundet frem i det eksklusive højdepunkt,
Cries And Whispers. Det minder om nummeret Nomads Scale, og det har
samme vildskab. Dog er det svært at uddybe mere omkring dette nummer,
da lyden er ret mudret, og instrumenterne er svære at skelne fra
hinanden.
Alle koncerter på Melrose-turen havde ikke helt samme trackliste i
andet set. Til andre koncerter blev spillet en kitschet, men okay
udgave af House Of The Rising Sun, og et uddrag fra en fløjtekoncert af
Bach. Andre havde det glimrende nummer The Back Of Beyond (senere
udgivet på The Melrose Years, 2002).
Disse lidt interessante numre er ikke her. Af den grund foretrækker jeg
nogle af de andre optagelser fra den tour (f.eks. Bristol, TT vol. 70),
men også fordi de ikke lider under samme mikrofonproblemer, og at
optageren af koncerten ikke står og skriger helt umotiveret, mellem
Long Island Sunset og Alexander Square!
DK - Tangerine Tree IVPosted by Jacob Pertou Thu, September 04, 2008 21:43:02
Der
findes mange gode anekdoter om Tangerine Dream, men den eneste
skandaløse er denne.
Tangerine Dream spillede sammen med den karismatiske Velvet Underground
chanteuse Nico en nu legendarisk koncert, hvis følger skabte en del
positiv pr for dem.
I følge journalist Steve Lake, der skrev en artikel om begivenheden
("Rock Goes To Church"), var der i franske nationale aviser et rygte om
en bombetrussel! Bomben skulle detonere klokken 20.00, og bandets
manager, Andy, havde fortalt Steve Lake at han ikke skulle sige noget
til bandet - "de var så paranoide for at blive sprunget i luften!!"
Det skete af indlysende grunde ikke, til gengæld var der et andet problem:
Kapaciteten i Notre-Dame katedralen var kun 2000. I stedet fik
arrangørerne lukket hele 6000 mand ind, og eftersom folks bevægelighed
var lig nul - og toiletfaciliteter ditto, resulterede det i at, der
blev urineret op ad søjler og vægge!
Dét, sammen med den kendsgerning, at der blev drukket, røget pot og
udvist anden form for ukristen adfærd, fik Pave Paul VI til at udstede
en bandlysning af Tangerine Dream koncerter i katolske kirker på
ubestemt tid.
Tangerine Dream havde ingen indflydelse på dette, men det skadede på
ingen måde deres omdømme, og de spillede allerede flere
katedralkoncerter i England, det følgende år!
De mennesker som ikke blev klemt inde i katedralen, kunne dog være med på en lytter, for koncerten blev også sendt i radioen.
Denne udsendelse dannede baggrund for den berømte bootleg Live! Improvised!, hvilket denne udgave er baseret på.
Lydkvaliteten er på højde med et officielt live-album og musikken er
dejlig ulmende, foruroligende psykedelisk 70'er-elektronika.
Det jeg godt kan lide, er at sequencerne er brugt med måde og
dygtigtighed. De kunne have overplastret hele koncerten med dem. Men en
god ting skal ikke overbruges. Den gotiske arkitektur, har i sandhed
været en inspiration for musikken, og sequencerne sætter ind, har i de
sandhed lagt fundementet til et vidundeligt klimaks!
DK - Tangerine Tree IVPosted by Jacob Pertou Thu, September 04, 2008 21:41:56
TT
vol. 27 er optaget den 9. februar 1976 og repræsenterer en intuitiv og
spontan side af Tangerine Dream, ligesom denne koncert - også fra
Bruxelles - der er en modsætning til de andre fra november 1976, da den
demonstrerer flere skjulte sider af Tangerine Dream, end sædvanligvis.
Lydkvaliteten er en kende mudret i Track I, så måske er andre koncerter
fra november 1976 mere oplagte? Nej, for anarkiens råderum, som kommer
til udtryk i Track III, gør denne oplevelse noget farligere!
Improvisationerne er i højsædet, og den symfoniske sequence i Track I,
der kører længe på TT Vol. 1: Nottingham '76 hører hurtigt op her.
Denne afvigelse og uforudsigelighed, gør at TT Vol. 31 nok må betegnes som en endnu typisk 1976-koncert.
