JACOBS TANGERINE DREAM BLOG

JACOBS TANGERINE DREAM BLOG

Volume 32-33 - London Astoria Theatre, England 15th February 2003. 9/10

DK - tangerine tree IVOprettet af Jacob Pertou tor, september 04, 2008 21:40

Sidste gang Tangerine Dream var på turné, var i 1997, og siden er der ikke givet mange koncerter. Således kunne man kun opleve TD, en enkelt gang i 2003.
London, eller mere præcist Astoria Theatre, blev stedet hvor Tangerine Dream skulle spille.
Tilsyneladende har TD flest fans i Storbritannien, for ud af de få TD-koncerter på denne side af milleniet, er London den foretrukne by at spille i.
Til denne aften overlod Edgar programmet til Jerome. Hans valg var, efter Edgars udsagn, rimeligt overraskende.
Udvalget spænder bredt. Foruden en verdenspremiere på det meste af DM4, næsten et år før den officielle udgivelse, faldt Jeromes valg endvidere på oplagte (læs: uptempo) numre, og de mere alternative: f.eks. Firetongues - samt en coverversion af Beatles-klassikeren Back In The U.S.S.R. - med et kløgtigt arrangement.
Koncerten gik under navnet 'Fireball', og de næsten tre timer, blev foreviget på minidisc i ganske formidabel lydkvalitet, taget i betragtning af de fremmødte fans' klager over den bassede lyd.
Som en souvenir fra koncerten, kunne man købe en ep, under titlen Astoria, med numrene Meta Morph Magic og From Kiev with Love fra den kommende DM4, samt Gates Of Saturn, kendt som Brain Offender fra Mota Atma.

Volume 34 - London Royal Albert Hall, England 7th June 1976. 8/10

DK - tangerine tree IVOprettet af Jacob Pertou tor, september 04, 2008 21:39

Super koncert! I stedet for at gentage mig selv, i vanlig '1976' retorik, har jeg her oversat en koncertanmeldelse, af 'Miles' i Melody Maker 7. juli 1976, for at give et mere præcist billede af hvordan koncerten foregik:

Royal Albert Hall
"T-DREAM er blevet beskrevet som alting fra 'den mest avancerede udvikling af progressiv rock' til 'elektronisk muzak'. Gruppen fremkalder polemik, sandsynligvis fordi folk er i vildrede over den måde de ingen setnumre eller noget show har - de improviserer alt direkte på scenen - hvadenten der sker, sker kun på grund af hvad de føler den dag, hvad de føler omkring hinanden, salens akustik og - vigtigst - stemningen de får fra publikum.
Instrumenteringen er også forvirrende, hvis du vil vide, hvem der gør hvad. De anvender tre specialbyggede synthesizere. Da de ligner højst komplekse telefoncentralborde, giver de ikke ligefrem rockkritikeren meget at skrive om.
De fleste koncertanmeldere prøver at komme til bunds i musikkens følelser, ved at beskrive hvad der skete på scenen, hvem der gjorde hvad, deres bevægelser og gestikuleren. Når det gælder T-Dream, så sidder de bare foran deres Star Trek kontrolborde i mørket, og det giver dig ikke meget at skrive om, med mindre du vil ind på tekniske...
Sædvanligvis går gruppen på, sidder ned, spiller, spiller et ekstranummer, og skilles. I aftes sprang de næsten over, og faktisk introducerede Peter Baumann bandet til publikum.
"Overraskede jeg dig, hva'?" spurgte han mig bagefter, "jeg overraskede mig selv!"
Jeg tænkte at Edgar var i et meget romantisk lune denne aften, hans diskante 'orgel'-keyboardarbejde i første del var næsten sentimentalt, og anden del åbnede med ham, grædende ned i sit triste flygel. Han har altid været det lyriske medlem af gruppen, Tangerine Dreams ækvivalent til Paul McCartney.
De begyndte med pastorale strygere, og fløjter skiftende i stereo, og frembragte snart store messende kor af mandestemmer.
Jeg tror jeg greb Christophers hoved i at nikke i takt, imens gigantiske hamre hamrede på en enorm xylofon og blikpander blev faset og gav genlyd.
Ved at kigge på de blinkende lys, kan du altid gætte hvilken maskine, der gør hvad, for der vil altid være en række af lys, blinkende i takt med det 'instrument', du kigger efter.
(...)
I anden del var Edgars klaversolo bragt til ophør af 8:56'eren fra Paddington, tøffende i fabelagtig stereo gennem salen.
Deres musik er blevet mere rendyrket, mindre forvirret, færre 'special effects'. Jeg kan genkende Christophers rytmer hvorsomhelst nu, så klart som jeg kunne identificere Charlie Watts - til syvende og sidst gør instrumenterne ingen forskel.
Edgar sætter stroppen på sin guitar, og der er ingen misforståelser om at han er på forkant, med sine angreb på det rigtige instrument. Et mellotronspor af kvindestemmer synger med, før han flænser dem. De andre laver dommedagslyde, som de bygger højere og højere op med leverrystende dybe toner og flagermuseskrig cirkulerende oppe i luften, indtil Albert Hallens kuppel er dømt til at kollapse. Det er en effektiv afslutning."

Sammenligner man denne anmeldelse med publikumsoptagelsen, er der en del, der er gået tabt. Jeg får ikke ikke den samme stereo-oplevelse som 'Miles', men jeg er meget glad for at en publikummer har bevaret denne mindeværdige aften, for det har uden tivl været en oplevelse.
Før Part II går i gang, råber en fan til TD: "Mach nicht so lange Pause, ihr Banditen!", hvilket der også blev råbt til en af Jeanne d'Arc koncerterne i Berlin, og os der genkendte denne hentydning, trak på smilebåndet!

Volume 35 - Birmingham Odeon, England 17th March 1986. 8/10

DK - tangerine tree IVOprettet af Jacob Pertou tor, september 04, 2008 21:38

En af de utallige koncertoptagelser fra TD's 1986-tourné. Denne koncert er fra Europa-delen af touren, og har ikke helt samme sætliste som USA-koncerter, som f.eks. TT Vol. 24: Laguna Beach.
Desuden skiller koncerten sig ud fra alle andre optagelser fra 1986, pga. en meget tidlig version af Mothers Of Rain, som først officielt udkom to år senere på Optical Race.
God lyd - upåklagelig musik.

Volume 36 - Assorted Secrets 1969-2001. 10/10

DK - tangerine tree IVOprettet af Jacob Pertou tor, september 04, 2008 21:37

Man kan ikke beskylde TD for at give deres fans, præcis det de vil have. Men så er det godt vi har har fanprojektet Tangerine Tree, som lever op til dette.
Da jeg i sin tid, med ivrige fingre, og savl omkring mundvigene pakkede pakken op med over hundrede brændte cd'er af den ypperste TD-kvalitet, var jeg dog især forbløffet over Assorted Secrets.
Ved et tilfælde var Assorted Secrets de første cd'er jeg satte på, og min opfattelse af TD, var endnu en gang ændret.
På denne kompilation hører vi materiale, der spænder over en 32-årig periode, og som indeholder numre, som TD helt sikkert aldrig selv udgiver.
Det første nummer, Underground End Titles (fra filmen Underground, eller rettere Auf Scheiße, schießt mann nicht) slår tonen an, med ubehjælpsom basguitar, percussion og filen på cello. Til den lejlighed hed de The Tangerine Dream Band!
Denne spæde rock'n'roll start med Froese, Schulze og Schnitzler (hvilken besætning!), udvikler sig til Pink Floyd-inspireret krautrock af den ekstreme slags, og senere den karakteriske og uopnåelige TD-lyd!
Vi hører et fantastisk medley fra dokumentarfilmen Signale aus der Schwäbische Straße, med skræmmende "dialog" mellem Peter Baumann og Edgar Froese. Edgar Froese har her meget bange anelser om fremtidens musik, efter at Peter Baumann forudser en begrænset fremtid for den musik TD praktiserede i 1975! -In fünfzig Jahre sind es alles vorbei!
Og med et passende seks-årigt hop, har meget allerede ændret sig, og den sequencetunge Calymba Caly, passer perfekt ind i konteksten. Ligesom mange af numrene fra Assorted Secrets, er dette hentet fra det tyske radioprogram Elektro Beats, som TD gæstede med mellemrum, og medbragte spændende liveoptagelser.
Næste indslag på programmet er favoritten White Eagle, taget fra et tysk tv-show. Melankolien er intakt.
Før jeg hengiver mig til en komplet ukritisk rus, vil jeg afslutningsvis pointere at denne opsamling yderligere rummer eksklusive liveoptagelser fra 1986-2001, som TD offentligtgjorde i tyske radioshows, som Schwingungen og Elektro Beats; men også sjældne outtakes fra filmene Legend og Shy People, samt en forrygende demo fra Goblins Club, m.m.
Ikke mere ævl og bævl, Assorted Secrets er et must!

Volume 37 - Sydney Regent Theatre, Australia 22nd February 1982. 10/10

DK - tangerine tree IVOprettet af Jacob Pertou tor, september 04, 2008 21:31

"For mange kokke fordærver maden" var i højeste grad den bitre kendsgerning da Edgar Froese udsendte Sohoman, som mest af alt var en musikalsk fusentaster. Det kunne have været så godt, men vi blev i overrumplende grad snydt, hvilket burde være regel nr. et at man ikke gjorde mod sine fans. Måske var der som antydet i anmeldelsen, visse hindringer, grundet ophavsrettigheder, og Edgar følte sig nødsaget til Tangentization, for at undgå juridiske repressalier. Men denne teknologi var som olie i en gryde vand - det hang bare ikke sammen, livefornemmelsen var slet ikke til stede!
Heldigvis blev HELE koncerten optaget og transmitteret i radioen, og der er en verden til forskel.
Optaget på en minitur i Australien i 1982, høres en ca. 100-minutters FM-koncertoptagelse hvor alle skæringerne fra White Eagle præsenteres i deres helhed, samt andre spændende indslag, som f.eks. de uudgivne semiklassikere Thermal Inversion, Bondy Parade, og et meget tidligt uddrag fra Logos. Men vigtigst af alt Ayers Majestic, som måtte gå grueligt meget igennem på Sohoman.
I hhv. første og andet sæt hænger numrene sammen med broer som TD er kendt for, men her er de næsten bedre end selve numrene. Specielt er overgangen fra Convention Of The 24 til White Eagle et mesterværk, med sin svimlende stemmesamplinger!
Denne koncert er min absolut foretrukne fra 1980'erne, og fåes også "officielt" som en Bootmoon-cd, men den er selvfølgelig ikke fejlfri, da der mellem Mojave Plan og Thermal Inversion er et sekunds pause! 1. marts gik turen til Melbourne, hvor det andet sæt blev sendt i radioen. Denne optagelse kan høres på TT vol. 48!

« Forrige