JACOBS TANGERINE DREAM BLOG

JACOBS TANGERINE DREAM BLOG

Volume 54 - The Keep: An Alternative View. 9/10

DK - tangerine tree VIOprettet af Jacob Pertou tor, september 04, 2008 18:51

For baggrundshistorien om det kontroversielle lydspor til filmen, The Keep, henvises til anmeldelsen af den officielle version, der udkom i 1997.
Dette er sandsynligvis de oprindelige numre, der blev brugt i filmen, og kilden er en 1. generations kopi af masterbåndene.
Man fristes til at tro at der har været noget kriminelt på spil, for at få fat i disse bånd. Edgar Froese fik allernådigst lov til at udgive en poleret version i 1997 i 150 eksemplarer og 300 eksemplarer i 1999, men The Keep: An Alternative View er mindst ligeså relevant, og man bliver ikke opkrævet en absurd overpris.
De oprindelige masterbånd, er mørkere, mere demoniske og rå.
Uhyggen, i visse tilfælde i følgeskab med vemodighed, springer i hovedet på een, allerede fra de åbnende rytmer i titlen Stormbringer (sic).
The Keep: An Alternative View smager mere af kollektivt samarbejde end en enrådig E. Froese, som har taget en stor del af æren for The Keep, som nævnt i covernoterne på det officielle album.
Mange af numrene fra den officielle udgivelse findes her, men med andre titler. Endvidere et par eksklusive numre, af mere brutal karakter.
The Keep er, specielt i sin urform, et fremragende soundtrack, der rangerer blandt de ypperste af slagsen.
Sorte klangfarver og dissonans præger lydbilledet, og man kan altid vende tilbage til The Keep, hvis man føler at TD har solgt ud, rent artistisk.
Det skal også nævnes at mange af numrene var en del af Tangerine Dreams fremragende europatourné i 1982. Umiddelbart kunne de også godt lyde til at være taget derfra.

  • Kommentarer(0)//tangerinedream.pertou.dk/#post180

Volume 55 - RAI Congress Centrum, Amsterdam 11th February 1976. 10/10

DK - tangerine tree VIOprettet af Jacob Pertou tor, september 04, 2008 18:49

"It was thirty years ago today"...
...og stadigvæk fortryllende. Typisk 1976 - endnu en gang er destinatinationen de Stratosfeariske højder.
Et kvasi-melodisk, betragteligt, velkonserveret, artefakt af uvurderlig rockarkæologisk signifikans.
Ukendt for menigmand - dediceret de indviede i TDs kosmiske univers.

  • Kommentarer(0)//tangerinedream.pertou.dk/#post179

Volume 56 - Berlin ICC & Gelsenkirchen, Germany 1981. 7/10

DK - tangerine tree VIOprettet af Jacob Pertou tor, september 04, 2008 18:48

Koncerten fra Berlin kunne ikke præsenteres i sin helhed, da Silver Scale/Horns of Doom, blev udeladt på grund af for dårlig lyd. I stedet er der tilføjet tre numre optaget i Gelsenkirchen senere på året, og bragt i radioen, så vi får Choronzon, hele to gange. Lydkvaliteten er helt på højde med alle de andre optagelser i Tangerine Tree 6.
Ikke det mest ophidsende fra 1981 - flere vilde soli, tak!

  • Kommentarer(0)//tangerinedream.pertou.dk/#post178

Volume 57 - Los Angeles California SIR Theatre, USA 12th July 1995. 8/10

DK - tangerine tree VIOprettet af Jacob Pertou tor, september 04, 2008 18:43

"Gentlemen, directly from Germany - I wanna hear a loud scream for Tangerine Dream!"...
Sådan indleder konferenciéen denne begivenhed af en koncert. Som deres eneste af slagsen fra 1995, spillede Tangerine Dream live foran en catwalk med modeller, til at fejre etableringen af modemagasinet Xsess Living.
Sidste del af velkomsten slår tempoet an, og er et alternativ til den gængse 1-2-3-4, og allerede fra første guitarakkord afsløres en usædvanligt heavy tilgang til materialet fra den jævne Tyranny Of Beauty.
Det er Gerald Gradwohl der med bravur kan løbe med trofæet som matchvinder, da han viser vejen for TD anno 1995.
Broen mellem de to første numre, Little Blond in the Park of Attractions og Birdwatchers Dream er parret med et beat fra en anden catwalk, hvilket sandsynligvis var en frustation for de tilstedeværende.
Stilen bliver holdt meget godt i Quasar og Stratosfear 1995, men falder til jorden i den patetiske Largo. Et af de numre jeg har en svag kolerisk relation til.

"And the fashion show continues"...
Jeg vælger at betragte Largo som et pusterum inden næste nummer, der oplagt nok, selvfølgelig er Catwalk. Måske er det titlen der har gjort det alene, men mine indre billeder, siger mig at det passer perfekt til lejligheden. "Very nice" flamenco-guitar i øvrigt.

"Alright...That's...ehh...Tangerine Dream's new... one of the singles from Tyranny of Beauty!"
Her menes Catwalk. Efterfulgt af Midwinter Night, det eneste nummer fra Turn Of The Tides, som næsten må beskrives som lummer muzak. Men den lumre muzak er en velvalgt kontrast til den bombastiske finale.

"Alright, Ladies and gentlemen...
Yearh, Tangerine Dream, Ladies and gentlemen. Yearh, alright!
We got 'em back!!! Alright!! What do ya say!?!"

Måske deres bedste nummer fra 90'erne, Touchwood (The Forest Mix), opdateres med tonstung heavy metal-guitar. TD's fineste øjeblik indenfor guitarbaseret electronica, med en blærefaktor på 100%, som får guitaronanister fra firserne, til at krumme tæer.
Ubeskreveligt fedt.
Der kan tilknyttes en lille anekdote, i følge den hjemmeside, der bedst dissekerer TD's koncerter fra 1980 til i dag, What Dreams Are Made Of. Nemlig at denne uanstændige version af Touchwood, ifølge en videooptagelse, blev spillet på catwalken, imens den balstyriske konfeferencié, dansede en vild dans med nogle af modellerne, lige foran Edgar og Jerome, men ikke til deres udelte begejstring!
Denne koncert er et kuriosum fra 90'erne og er aldeles anbefalelsesværdig, og en tand ud over det sædvanlige. Lydkvaliteten og performeringen er sat i højeste gear. Enjoy!!!

  • Kommentarer(0)//tangerinedream.pertou.dk/#post177

Volume 58 - Cologne WDR Sendesaal, Germany 29th March 1986. 8/10

DK - tangerine tree VIOprettet af Jacob Pertou tor, september 04, 2008 18:35

Tangerine Dream svigtede lidt sit fædreland på den omfattende tourné i 1986. Det blev derfor kun Köln, som kunne se sig velsignet med en koncert.
Denne må til gengæld siges at være dokumenteret fortrinligt. Dels i form af en komplet publikumsoptagelse (TL vol. 53), og som her, en forkortet udgave, sendt i radioprogrammet Nachtmusik på WDR, samme år.
Sammenlignet med de andre publikumsoptagelser fra samme år, er lydbilledet mere klart, og der kan så fokuseres på detaljerne i den hypnotiske musik, der kræver en indlevelse, og ikke fordrer til nævneværdig fysisk udfoldelse i starten. Det er altså hvad man kan klassificere som 'head music'.
Hvordan det fungerede for de tilstedeværende, er tvivlsomt udelukkende positivt, men som lytter, i dag tyve år efter, står musikken som en mindre milepæl, i samme boldgade som Underwater Sunlight - af mange udnævnt som det sidste store værk i diskografien.
Først da basgangen i Dolphin Dance varsles, gives der plads til en klassisk omgang synth'n'roll, og det hele ender med en tragisk udfading i mastodonten, Cool Breeze of Brighton.
Umiddelbart synes jeg at TD's tilgang til materialet virker mere loose, endda måske mere jazzet. Men som tidligere hørt fra tournéer i 1980'erne var de første koncerter, de mest legesyge, hvorefter en dagsorden langsomt fastlagde hvordan musikken definitivt skulle lyde.
Har man ikke anskaffet sig det officielle vidnesbyrd fra 1986-koncerterne, Vault IV, er der, ud fra Hi-Fi-mæssigt perspektiv, mest at hente her på denne cd-r i Tangerine Tree-serien.

  • Kommentarer(0)//tangerinedream.pertou.dk/#post176
« ForrigeNæste »