DK - klaus schulzePosted by Jacob Pertou Tue, August 10, 2010 20:06:30
Med et intensivt promotionarbejde for at udbrede
kendskabet, og ikke mindst salget, af denne bog om Klaus Schulze, bed jeg selv
på krogen, for et års tid siden.
Prisen syntes rimelig, selvom jeg endte med at betale 200
kr. oven i hatten, da bogen blev midlertidigt konfiskeret af toldmyndighederne.
Jeg burde have taget dette som et tegn eller et varsel, og
ladet bogen ligge i tolden. For den var bestemt ikke de 200 kr. ekstra værd.
Mit første indtryk var positivt. Jeg bladrede i en bog der
dækkede hele Klaus Schulzes diskografi, og det så mildest talt lovende ud, på
trods af ”gør-det-selv” æstetikken.
De første afsnit omhandler Klaus Schulzes instrumenter og
diverse interviews. I bund og grund fatter jeg ikke en døjt af hvad diverse
synthesizere er i stand til, rent teknisk. Interviewene er bogens eneste
formildende omstændighed, hvorimod selve ”kernen” af bogen er anmeldelserne.
Allerede halvvejs inde i beskrivelsen af Irrlicht var jeg hægtet af.
Sproget var dræbende!
Overvejende mangler alle anmeldelserne baggrundsinfo,
personlige anekdoter og er præget af et kedeligt, obducerende og klinisk sprog.
Selv for kendere af de beskrevne værker, bliver det for abstrakt, knastørt og
indforstået ud i det ekstreme.
Uden musikken spillende i baggrunden fremstår det som ren
teoretiseren. Og når en CD med Klaus Schulze sjældent varer under 75 minutter, er
der, som forfatter, tid til at nedfælde lange, uinteressante ørkenvandringer.
For at kompensere for den manglende evne til at fænge
læseren, lånes der uddrag, der er sakset fra andre, mere spændende
anmeldelser, hentet fra internettet, til at indlede - stort set - hvert eneste kapitel/anmeldelse. Helt uacceptabelt består kapitlet om Megatone, alene af følgende afsnit:
”Allmusic.com rates Megatone two stars out of
five, with no review included.”
Hvad
skal jeg bruge denne overspringshandling af en unødvendig information til?
Indrømmet, man skal være noget af et sprogligt geni, hvis
man skal underholde stolpe op, stolpe ned, om Klaus Schulzes næsten statiske
musik. Meget få er i stand til dette. Jeg selv tvivler på min evne desangående,
og har derfor ikke givet mig i kast med mange Klaus Schulze anmeldelser. Søg
efter Klaus Schulze på www.geiger.dk, hvor
Jannik Juhl Christensen og Ras Bolding, på forbilledlig vis, veksler den
sublime musik til et ligeså ekvilibristisk sprog.
Jeg vil gerne undskylde, hvis jeg selv har forfaldet til kedelige,
og langtrukne gennemgange af de musikalske passager i mine anmeldelser. I det
mindste tager jeg ikke penge for mit produkt. Klaus Schulze – Electronic Music Legend havde været harmløs i
blogosfæren, men er slet ikke det papir værd, den er trykt på.
DK - klaus schulzePosted by Jacob Pertou Sat, March 27, 2010 20:04:05Klaus Schulzes samarbejde med Lisa Gerrard (tidligere del af duoen Dead Can Dance) har vist sig at være meget produktivt. Først kom en dobbelt-cd indspillet i Schulzes studier i Hambühren, dernæst kom en dobbelt-dvd og dobbelt-cd fra den succesfulde optræden på Lorelei, en optræden, der affødte flere koncerter med duoen i Berlin og Warszawa. Fra koncerten i Polen, hvor Klaus Schulze er et meget stort navn, udkommer nu en dvd. Desuden kommer en tre-dobbelt cd med optagelser fra begge storbyer. Dvd´ens lydkvalitet er absolut i orden og billedkvaliteten er hæderlig. Duoen optræder ikke med en set-liste og en stor del af musikken er improviseret. Derfor er materialet helt nyt i forhold til studieindspilningerne og koncerten på Lorelei. Endnu en gang kan man således beundre duoens absolutte koncentration og den enorme hengivelse til musikken, der skaber den helt specielle atmosfære, som karakteriserer Klaus Schulze koncerter. Dvd´en indeholder desværre kun tre tracks, hvor cd-udgaven har seks tracks.
Henrik Ørnstrup
HIGHfidelity, maj 2009.Tak til
Henrik, for at sende denne anmeldelse!
DK - klaus schulzePosted by Jacob Pertou Sat, March 27, 2010 20:02:18Klaus Schulze har siden 1972 stort set lavet mindst et – ofte både to eller tre albums om året. Men ved siden af disse mange ”normale” udgivelser har hans manager gennem alle årene, Klaus Dieter Müller, også stået for udgivelsen af diverse box-sets med ting fra arkiverne. I 1995 kom Historic Edition med 10 cd´er, i 1997 Jubilee Edition med 25 cd´er, og i 2000 samlede Müller så disse to udgaver (plus det løse) i en gigantisk Ultimate Edition bestående af 50 cd´er. De forskelige Editions kom i meget begrænsede oplag og har været særdeles eftertragtede samlerobjekter. Disse box-sets med hidtil ikke udgivet materiale fra hele Schulzes karriere er Müller nu gået i gang med at udgive igen, denne gang kronologisk og i sæt bestående af tre cd´er med titlen La Vie Electronique. Disse mange optagelser bliver nu almindeligt tilgængelige igen i en overskuelig kronologisk form. Og Müller er naturligvis så god en købmand, at han hist og pist smider et enkelt track ind, som slet ikke har været udgivet tidligere. Så kan de svorne fans komme til lommerne igen. De to første udgivelser i serien er indspilningerne hentet fra henholdsvis 1969-72 og 1972-75. Hovedparten af musikken på de to cd-sæt består af lydeksperimenter, der mest af alt virker som grundforskning og forarbejder til de regulære albums fra perioden. Samtidig er det tydeligt at høre, hvordan Schulze afsøger de forskellige nye elektroniske instrumenters potentiale. Det begynder i 1969 med et meget simpelt Teisco hjemme-orgel kombineret med en ekko-boks, mikrofoner og en Fender guitar-forstærker, der blev dobbelt-forbundet til mikseren og dermed kunne modulere tonerne. Siden kommer farfisa-orglet og de første moogs. La Vie Electronique 1 og 2 er et kig ind i Schulzes kunstneriske værksted og tidligste udvikling. Til slut på det andet sæt fornemmer man, hvordan Schulze når frem til det kunstneriske udtryk og gennembrud, der kort efter kom til udtryk på de klassiske lp´er Picture Music, Timewind og Moondawn.
Klaus Schulze: La Vie Electronique 1 og 2, SPV
Henrik ØrnstrupHIGHfidelity, februar 2009.Tak til
Henrik, for at sende denne anmeldelse!
DK - klaus schulzePosted by Jacob Pertou Sat, March 27, 2010 20:00:1818 juli 2008 gav de to førende eksponenter for tysk elektronisk musik – Klaus Schulze og Tangerine Dream - koncert på Loreley Freilichtbühne ved Rhinen. Vi rapporterede fra begiuvenheden i High Fidelity nr. 7/2008. Klaus Schulze optrådte i selskab med Lisa Gerard, som han kort forinden havde indspillet en dobbelt-cd med. Koncerten foreligger nu på dvd og er Schulze første dvd-udgivelse. Dvd´en indeholder koncerten i sin helhed – og det skal forstås helt bogstaveligt. Der er ikke klippet et sekund ud, og derfor får man til fulde mulighed for at opleve den helt specielle kontakt, Schulze har til publikum. På et tidspunkt springer han op til mikrofonen, da folk begynder og klappe, og forklarer, at han altså ikke er helt færdig, men da er meget taknemmelig for klapsalverne. Der er heller ikke pillet ved lyden overhovedet. Og lyden er ganske enkelt fremragende. Det var den på aftenen, og det er den i dette stereo- og surround-mix, der er skabt i Peter Gabriels Real World studier. Billedkvaliteten er til gengæld ringe. Det kan undre, at man ikke lige har ofret lidt mere på den front. Omvendt er det dog glædeligt at budgettet er brugt på at sikre lydkvaliteten, for billedsiden er ikke så afgørende ved denne type elektronisk musik.
På en bonus dvd er der en fascinerende dokumentar om mixningen i Real World studierne. Desuden får man et langt og interessant interview med Schulze, som Steve Wilson fra Porcupine Tree står for. Alt i alt er der tale om en dvd, der er et must for enhver Schulze-fan. Her får man i samfulde 240 minutter et godt indtryk af en helt unik og uhyre sympatisk kunstner. Tangerine Dreams optræden fra samme aften er også udkommet på dvd.
Klaus Schulze: Rheingold – Live at Loreley, 240 minutter
Henrik Ørnstrup
HIGHfidelity, februar 2009.Tak til
Henrik, for at sende denne anmeldelse!
DK - klaus schulzePosted by Jacob Pertou Sat, March 27, 2010 19:57:35Electronicaens og trance-musikkens tyske godfather, Klaus Schulze, har de senere år været i rasende god form. Siden midten af 90´erne er det blevet til en lang række særdeles fremragende udgivelser, der er fuldt på højde med klassikerne fra 70´erne. Desværre har han også på haft en tendens til at udgive sine ting i klumper i form af enorme boks-sets. I 90´erne udsendte han således 3 bokse med henholdsvis 10 og 25 cd´er med hidtil uudgivet materiale. Det hele blev så i 2000 samlet på en Ultimate Editon bestående af 50 cd´er og 64 timers musik! Herefter begyndte han så på en serie under titlen Contemporary Works, hvor den første indeholdt 10 cd´er og den næste 5. Det er disse sidstnævnte bokse, som nu drypvis udkommer som enkelt-cd´er. Og at dømme efter den første af slagsen fra Contemporary Works II er der guf på vej. Virtual Outback består af et 65 minutter langt nummer (plus et bonus track) bygget op over et par akkorder på et computersimuleret Fender Rhodes piano. Det er første gang, Schulze anvender dette instrument og resultatet er en dybt fascinerende komposition. Som altid med Schulze kræver det god tid og fordybelse at nyde disse meditationer, men det betaler sig at følge Schulze, når han helt kompromisløst overgiver sig til følelserne i musikken og improviserer musikalske myldrebilleder og mønstrer frem.
Oprindelig udkom liveoptagelsen fra den tyske Klangart-festival i 2001 som to separate cd´er. Nu er de udkommet samlet på en cd med et par bonus-tracks. Også her er kvaliteten imponerende høj. Det er svært at sige, hvor meget der bare afvikles fra en harddisk, og det er umuligt at høre, om det faktisk er live, men det er fuldkommen ligegyldigt. Musikken er hypnotisk, funky og til tider meget smuk i sine melankolske klangflader, hvor Schulze får god hjælp af cellisten Wolfgang Tiepold på et par tracks. Dette sæt er samtidig et glimrende sted at starte, hvis man endnu har Klaus Schulzes helt unikke musik til gode.
Klaus Schulze: Live at Klangart og Virtual Outback, SPV
Henrik Ørnstrup HIGHfidelity, april 2008.Tak til Henrik, for at sende denne anmeldelse!
