JACOBS TANGERINE DREAM BLOG

JACOBS TANGERINE DREAM BLOG

Rheingold: Schulze på Loreley

DK - klaus schulzeOprettet af Jacob Pertou lør, marts 27, 2010 20:00
18 juli 2008 gav de to førende eksponenter for tysk elektronisk musik – Klaus Schulze og Tangerine Dream - koncert på Loreley Freilichtbühne ved Rhinen. Vi rapporterede fra begiuvenheden i High Fidelity nr. 7/2008. Klaus Schulze optrådte i selskab med Lisa Gerard, som han kort forinden havde indspillet en dobbelt-cd med. Koncerten foreligger nu på dvd og er Schulze første dvd-udgivelse. Dvd´en indeholder koncerten i sin helhed – og det skal forstås helt bogstaveligt. Der er ikke klippet et sekund ud, og derfor får man til fulde mulighed for at opleve den helt specielle kontakt, Schulze har til publikum. På et tidspunkt springer han op til mikrofonen, da folk begynder og klappe, og forklarer, at han altså ikke er helt færdig, men da er meget taknemmelig for klapsalverne. Der er heller ikke pillet ved lyden overhovedet. Og lyden er ganske enkelt fremragende. Det var den på aftenen, og det er den i dette stereo- og surround-mix, der er skabt i Peter Gabriels Real World studier. Billedkvaliteten er til gengæld ringe. Det kan undre, at man ikke lige har ofret lidt mere på den front. Omvendt er det dog glædeligt at budgettet er brugt på at sikre lydkvaliteten, for billedsiden er ikke så afgørende ved denne type elektronisk musik.
På en bonus dvd er der en fascinerende dokumentar om mixningen i Real World studierne. Desuden får man et langt og interessant interview med Schulze, som Steve Wilson fra Porcupine Tree står for. Alt i alt er der tale om en dvd, der er et must for enhver Schulze-fan. Her får man i samfulde 240 minutter et godt indtryk af en helt unik og uhyre sympatisk kunstner. Tangerine Dreams optræden fra samme aften er også udkommet på dvd.

Klaus Schulze: Rheingold – Live at Loreley, 240 minutter
Henrik Ørnstrup

HIGHfidelity, februar 2009.


Tak til Henrik, for at sende denne anmeldelse!

Schulzes bagkatalog

DK - klaus schulzeOprettet af Jacob Pertou lør, marts 27, 2010 19:57
Electronicaens og trance-musikkens tyske godfather, Klaus Schulze, har de senere år været i rasende god form. Siden midten af 90´erne er det blevet til en lang række særdeles fremragende udgivelser, der er fuldt på højde med klassikerne fra 70´erne. Desværre har han også på haft en tendens til at udgive sine ting i klumper i form af enorme boks-sets. I 90´erne udsendte han således 3 bokse med henholdsvis 10 og 25 cd´er med hidtil uudgivet materiale. Det hele blev så i 2000 samlet på en Ultimate Editon bestående af 50 cd´er og 64 timers musik! Herefter begyndte han så på en serie under titlen Contemporary Works, hvor den første indeholdt 10 cd´er og den næste 5. Det er disse sidstnævnte bokse, som nu drypvis udkommer som enkelt-cd´er. Og at dømme efter den første af slagsen fra Contemporary Works II er der guf på vej. Virtual Outback består af et 65 minutter langt nummer (plus et bonus track) bygget op over et par akkorder på et computersimuleret Fender Rhodes piano. Det er første gang, Schulze anvender dette instrument og resultatet er en dybt fascinerende komposition. Som altid med Schulze kræver det god tid og fordybelse at nyde disse meditationer, men det betaler sig at følge Schulze, når han helt kompromisløst overgiver sig til følelserne i musikken og improviserer musikalske myldrebilleder og mønstrer frem.
Oprindelig udkom liveoptagelsen fra den tyske Klangart-festival i 2001 som to separate cd´er. Nu er de udkommet samlet på en cd med et par bonus-tracks. Også her er kvaliteten imponerende høj. Det er svært at sige, hvor meget der bare afvikles fra en harddisk, og det er umuligt at høre, om det faktisk er live, men det er fuldkommen ligegyldigt. Musikken er hypnotisk, funky og til tider meget smuk i sine melankolske klangflader, hvor Schulze får god hjælp af cellisten Wolfgang Tiepold på et par tracks. Dette sæt er samtidig et glimrende sted at starte, hvis man endnu har Klaus Schulzes helt unikke musik til gode.

Klaus Schulze: Live at Klangart og Virtual Outback, SPV
Henrik Ørnstrup


HIGHfidelity, april 2008.


Tak til Henrik, for at sende denne anmeldelse!

Moonlake

DK - klaus schulzeOprettet af Jacob Pertou ons, september 16, 2009 21:37

Gaffa, januar 2006, side 52

Dziekuje Gaffa

DK - klaus schulzeOprettet af Jacob Pertou man, september 07, 2009 18:41

Gaffa, September 2009, side 76.


Klaus Schulze & Andreas Grosser: Babel, 1987. 4/10

DK - klaus schulzeOprettet af Jacob Pertou søn, juni 21, 2009 09:52

Et minimalistisk setup af klaverrundgange og synth-melodier hører til blandt de allerbedste albumåbnere overhovedet. En forbløffende synergieffekt, der langsomt bliver mere løs i strukturen, og efter 21 minutter muterer over i en dronende dødsmesse, der på statisk vis og derfor med manglende appel, sætter lytteren på noget af en tålmodighedsprøve.
De sidste 12 minutter af dette timelange (mak)værk er et råt og goldt, industrielt lydlandskab.
Hvad der startede som et lovende album, bliver til et idéforladt og absolut frastødende tidsspilde. Man kan med fordel trykke på stopknappen efter 21 minutter.

« ForrigeNæste »