JACOBS TANGERINE DREAM BLOG

JACOBS TANGERINE DREAM BLOG

Danske musikeres forhold til Tangerine Dream, del 9: tv·2.

DK - musikere om TDOprettet af Jacob Pertou tor, februar 12, 2015 15:06


Et band, der ikke behøver introduktion, er tv·2, Danmarks Kedeligste Orkester. Vi kender alle firserhymner som "Be Bab A Lula" og "Fantastiske Toyota", men hvad ikke mange ved, er at inspirationerne går ud over nyrocken fra perioden, og at Tangerine Dream også havde en indflydelse på lyden. Trommeslager Sven Gaul har vegne af tv·2 indvilget i at stille op til interviewserien om danske musikeres forhold til Tangerine Dream.

Hvordan opdagede I Tangerine Dream, og hvordan var det første indtryk?

Det er vores trommeslager som oprindeligt er fra Flensborg som tilbage i 70'erne og 80'erne var meget optaget af den nye tyske bølge som dengang bl.a. blev kaldt for Krautrock.

Især de mere elektroniske bands som Tangerine Dream, Can og Kraftwerk gjorde stor indtryk, men osse bands som Embryo, Klaus Doldinger og Kraan var på det tidspunkt inspirationskilder med deres mere organiske, improviserende og jazzorienterede musik.

Det første indtryk af Tangerine Dream var en fascination af de drømmeagtige elektroniske lydflader, som ikke var hørt før på det tidspunkt.

Hvorledes kan man kan høre Tangerine Dream i jeres musik?

Man kan bl.a. høre inspirationen på sangen "Gud bevare Danmark" fra vores album Verden er Vidunderlig fra 1983.

I hvilke situationer lytter I til Tangerine Dream?

Idag lytter vi sjældent TD og kun som baggrundsmusik. Som musikere er vi lidt miljøskadet forstået på den måde at vi dårligt kan lade være med at analysere det vi hører. Og hos TD kan man tydeligt høre det stadie synthesizerens udvikling var på på det tidspunkt. Dengang var lydene og måden at sætte dem sammen på helt nyt, ukendt og fascinerende.

Har I oplevet Tangerine Dream i koncert?

Nej, desværre.

Hvad er det bedste ved Tangerine Dream?

Det nyskabende uden hensyntagen til gældende kommercielle normer og krav fra bl.a. pladeselskaber

Hvad er det værste ved Tangerine Dream?

Den lidt for selvhøjtidelige attitude/approach til musikken.

Hvilket eftermæle efterlader Edgar Froese, og har Tangerine Dream en fremtid uden ham?

Han vil blive husket som stor inspiration for en række andre kunstnere. Om TD har en fremtid uden ham vil tiden vise.

tv·2 er aktuelle med nyt album, Det Gode Liv, 27. februar.

Danske musikeres forhold til Tangerine Dream, del 8: Jesper Ranum.

DK - musikere om TDOprettet af Jacob Pertou man, marts 10, 2014 16:07

Jesper Ranum er en højt erfaren komponist, producer, lyddesigner og voice-over artist.
Han købte sin første synthesizer i 1976, og hans pionerarbejde inden for sequencing, sampling og elektroniske instrumenter har fundet vej til den danske popmusikscene.
Jesper Ranum udfoldte sig i det innovative elektroniske outfit Scatterbrain, og senere DeFilm, der satsede stort på udlandet, og den store lyd. Efter DeFilm har Jesper Ranum arbejdet på en lang række danske albums, som studiemusiker, arrangør og producer.
Nu kombinerer han komplekse mediereferencer med stort artistisk output, teknisk ekspertise og indsigt i musik- og medieindustrierne, ligesom han har skrevet to bøger om elektroniske musikinstrumenter.
Elektroniske instrumenter, herunder Ranum-studiets analoge modularsynthesizer, er også bestanddel i det evigt foranderlige projekt Fluxic, der også inkorporerer ord og visuel kunst.

Hvordan opdagede du Tangerine Dream, og hvordan var dit første indtryk?
En ven forærede mig Phaedra, som han havde købt brugt. Ca 1978...

Har du en yndlingsplade?
Det må være Rubycon, hvis jeg skal tvinges til at vælge.

Hvilket album købte du sidst, og hvornår var det?
Stratosfear i slut 90'erne.

Hvorledes kan man kan høre Tangerine Dream i din musik?
Det er nok primært Christopher Franke og Klaus Schulze, der har inspireret mig mest.
Jeg kan stadigt godt finde på at hive en Franke-inspireret sequence op af lommen.

I hvilke situationer lytter du til Tangerine Dream?
Sjældent pt. Men af og til som reference til et eller andet.

Hvad er det bedste ved Tangerine Dream?
Deres banebrydende version af gentagelser og repetition.

Hvad er det værste ved Tangerine Dream?
At de har udgivet for mange lettere ligegyldige albums, hvor de har kopieret sig selv.

Har Tangerine Dream overskredet sin eksistensberettigelse i 2014?
Umiddelbart ikke, men det kræver selvfølgelig relevante musikalske indspark.

Har du oplevet Tangerine Dream i koncert?
Nej.

Er der fundament for en Tangerine Dream koncert i Danmark?
Jeg ville ihvertfald dukke op.

Danske musikeres forhold til Tangerine Dream, del 7: Giedo Primo.

DK - musikere om TDOprettet af Jacob Pertou ons, februar 06, 2013 14:08
Bag Giedo Primo gemmer sig den odenseanske musiker Jannik Juhl, som gennem en årrække har udviklet en egen mærkværdig form for elektronisk musik. Gennemgående elementer er 8-bit-computerspilslyd og analog rave/acid-techno, men alt fra ”kosmisk” synth-musik, electro og breakcore har i tidens løb været nævnt i forsøget på at beskrive stilen. Et afgørende kendetegn er, at musikken skabes på en bunke forbundet hardware-udstyr frem for laptop og softsynths, hvilket giver plads til uforudsigelighed og improvisation både i koncertsammenhæng og i ”studie”-numrene, som ligeledes spilles og optages live i ét take, uden brug af flersporsteknik. Resultatet kan ind til videre høres på en række selvudgivene vinyl-plader: LPen Infinity Machines of the Second Moon; EPen Empty Circles, samt EPen Skrotwerk med sideprojektet Genespleizer. Desuden kan en række numre høres på Giedo Primos Soundcloud-profil.

I tidens løb har Giedo Primo bl.a. optrådt til Phono Festival, Nakkefestival, Elektronische Kunstmaschine, Danish Synth Festival, og Klub Golem, samt med underlægningsmusik til stumfilmen ”Himmelskibet” (sammen med Jomi Massage), i en bus (med sideprojektet Organbox med Ras Bolding), samt i forbindelse med diverse andre gruppe- og samarbejdsprojekter (Genespleizer, Ekkoregimet, The Live Museum, Oktronium). Jannik Juhl har desuden i en årrække skrevet for det nu dvale-ramte musikmagasin Geiger.


Hvordan opdagede du Tangerine Dream, og hvordan var dit første indtryk?

Her har jeg nok fulgt den sædvanlige rute. Jeg blev som barn helt automatisk tiltrukket af elektronisk, ”science fiction-agtig” musik, og da jeg blev stor nok til selv at undersøge det var det selvfølgelig de mest kendte navne der kom først - Jean Michel Jarre, Vangelis og lidt senere Kraftwerk. Den første elektroniske plade jeg fik var faktisk den noget uheldige ”Synthesizer Greatest”, som bestod af coverversioner af hits, så der stødte man hverken på Tangerine Dream eller Klaus Schulze eller noget i den retning. Men derfra gik jeg så på opdagelse, og nåede forbi både Brian Eno, Art of Noise, Kitaro og Klaus Schulze inden jeg, igennem det jeg læste om sidstnævnte, tænkte, at jeg hellere måtte tjekke de der Tangerine Dream også. Dengang var der en fantastisk brugtpladebutik i Odense som havde en hel bunke TD-plader, hvor jeg, så vidt jeg husker, startede med Logos, simpelt hen fordi jeg syntes coveret så lovende ud, med alle de store synthesizer-aggregater. Den lød så også godt - ikke helt så abstrakt som f.eks. Schulze, og ikke helt så umiddelbart fængende som f.eks. Jarre, men et oplagt sted midt imellem. Og da der jo var masser at tage fat på, og det tilmed var ret nemt at finde på det tidspunkt, så fik jeg skrabet en hel masse TD sammen meget hurtigt, og opdagede dermed også, at der var enorm forskel, lige fra Zeit til Le Parc. Politikens rockleksikon omtaler Electronic Meditation som ”et hovedværk inden for den elektroniske eurorock”, så der blev jeg også noget overrasket.

Har du en yndlingsplade?

Jeg synes ikke rigtig at TD har lavet pladen som skiller sig markant ud fra de mange andre gode plader de har lavet, så det bliver nok bare ”the usual suspects”: Zeit, Phaedra, Rubycon, Ricochet, Stratosfear, Force Majeure. I mindre grad Tangram, som de fleste ellers plejer at føje til denne liste. Til gengæld har jeg et blødt punkt for Hyperborea, som nok er min favorit fra den ”hvide periode” (Hyperborea, White Eagle, Poland og Froeses Pinnacles), samt for Sorcerer, som på mange måder er kulminationen af min foretrukne TD-lyd. Var den ikke blevet klippet så skammeligt ned, så kunne det måske have været den føromtalte plade, deres absolutte mesterværk.

Hvilket album købte du sidst, og hvornår var det?

Det har nok været Rockoon, tilbage i 1992. Jeg har altid været ret meget af en vinyl-nørd, så på en måde var det heldigt, at de stoppede med at udsende vinyl efter den, for det var så en god lejlighed til at lade TD ligge og begynde at fokusere på andre ting. Ellers kan det være, at jeg havde nået at købe et par stykker mere, sådan af ren loyalitet, selv om jeg egentlig syntes, at det var begyndt at blive en smule kedeligt på det tidspunkt. Faktisk måtte de godt have stoppet med vinylen før Rockoon, det er ikke meget jeg har hørt den i tidens løb. Melrose har jeg det lidt bedre med, men om jeg ligefrem ville genkøbe den, hvis jeg kom til at miste den, det er nok mere tvivlsomt. Jeg har så selvfølgelig købt et par manglende ældre plader siden, og jeg har da også hørt en del af de nyere udgivelser hos diverse venner og bekendte, og der er af og til gode ting imellem, men der er ikke noget af det der for alvor har fanget mig.

Hvorledes kan man høre Tangerine Dream i din musik?

Det er jo nok meget forskelligt fra nummer til nummer. Nogle numre, især de mere rave-orienterede, er der nok ikke så meget TD i. Men ellers kan det have noget at gøre med struktur. Mange af mine numre udvikler sig som regel ud fra noget simpelt som så bliver langsomt bliver mere komplekst, ind til der kommer et brud, hvor nummeret skifter karakter, hvorefter det udvikler sig i en ny retning, for så nogle gange at vende tilbage til udgangspunktet. Den måde at bygge op på synes jeg, jeg kan genkende i meget af Tangerine Dreams musik, især deres mere ”gennemkomponerede” numre.

Men omvendt her jeg så også spillet meget musik der er bygget op om rendyrket improvisation, og der er de tidlige Tangerine Dream selvfølgelig en inspirationskilde; både indirekte - det fascinerende i bare at stille sig op og se hvor det fører hen, ikke mindst i gruppesammenhæng - men af og til også mere direkte. I projektet Organbox sammen Ras Bolding har vi af og til lavet improvisationskoncerter, hvor vi brugte helt klare TD/Schulze-elementer.

I hvilke situationer lytter du til Tangerine Dream?

Ingen bestemte situationer. Tangerine Dream har jo den fine egenskab, at det fungerer fremragende både som ”baggrundsmusik” og som koncentrationsmusik, hvor man virkelig dykker ned i det. Denne kvalitet gør, at det tit er noget jeg sætter på, hvis jeg ikke lige ved, hvad jeg egentlig har lyst til at høre. Der kan dog sagtens være lange perioder, hvor jeg næsten helt har glemt dem, hvorefter der så bagefter kan komme en periode, hvor jeg hører dem jævnligt.

Hvad er det bedste ved Tangerine Dream?

Det lidt for nemme svar ville være, at de stadig holder så godt. Det er den slags musik, som ofte bliver opfattet som eskapistisk science fiction for kejtede teenagedrenge, og så er det så meningen, at man senere skal blive ”voksen” og begynde at høre seriøs og vigtig musik som Bob Dylan, og tænke tilbage på sine ungdommelige vildfarelser som noget letter pinligt. Men selv om jeg har udviklet min smag i alle mulige andre og nok også mere ”avancerede” retninger - dog heldigvis uden at jeg er hoppet på Bob Dylan, hvilken grusom tanke - så er TD ikke blevet ringere af den grund, jeg kan vende tilbage til dem og stadig glæde mig over, hvor godt det egentlig er. Men det siger måske ikke så meget andet, end at det bedste ved dem er, at de er gode?

Et andet bud, som man desværre aldrig rigtig ser påpeget, er dette: Tangerine Dream er nok den gruppe, hvorfra mest god musik er udsprunget. Men glemmer det tit, men på deres første plade bestod Tangerine Dream af Edgar Froese, Klaus Schulze og Conrad Schnitzler!!! En mere imponerende start kan man vel dårligt forestille sig. Hvis man opfatter Schulze og Schnitzler som en del af TDs ”arv”, og tænker på hvor meget fabelagtig musik, de tre originale medlemmer har lavet i deres respektive karrierer, så er det jo uden sidestykke! Og så har folk som Baumann og Schmoelling tilmed også lavet et par glimrende solo-plader.

Hvad er det værste ved Tangerine Dream?

Man kan måske sige, at det er hele deres overordnede udviklingsbane - fra det fuldstændig nye og uhørte i de tidlige, lange og uforudsigelige lydimprovisationer, som så langsomt mister originaliteten og ender i mere og mere kontrollerede og konventionelle melodi- og harmoni-strukturer. Men omvendt gav denne strategi jo pote i de første mange år. Så i lige så høj grad tror jeg, at det handler om, at de har insisteret på at koncentrere sig om det, der ikke er deres force. TD har lavet nogle udmærkede melodier i tidens løb, men det bliver aldrig det, man for alvor vil huske dem for; det kommer ikke oplagt og ligefremt til dem. Det der gjorde dem gode og som bærer deres bedste musik var i stedet arbejdet med lyden og de lange, komplekse strukturer, og det virker som om alle ambitioner på dette område stort set er blevet skrottet siden slutfirserne, til fordel for melodier og harmonier som aldrig helt er originale nok til at bære musikken. Men måske er jeg unfair her, når jeg trods alt kun har hørt en lille del af alt det de har lavet de sidste tyve år. Måske er lyd og struktur igen blevet interessant?

Har Tangerine Dream overskredet sin eksistensberettigelse i 2013?

Jeg har det generelt fint med, at kunstnere, jeg tidligere fulgte meget intenst, har bevæget sig derhen, hvor jeg ikke længere føler nogen grund til at følge dem. Der er så meget andet at følge med i, og TD har allerede lavet så meget godt. Men det betyder jo ikke, at andre ikke kan have glæde af dem. Når der er folk der stadig finder dem spændende, og TD i øvrigt selv stadig kan lide at lave musikken, så er det vel rigelig eksistensberettigelse.

Har du oplevet Tangerine Dream i koncert?

Nej. Jeg ville nok overveje det hvis de spillede i Danmark, men i den nuværende udgave er det ikke noget jeg ligefrem vil rejse efter. Den helt gamle, frit improviserende udgave derimod? Den ville jeg meget gerne rejse efter. Havde man blot en tidsmaskine.

Er der fundament for en Tangerine Dream koncert i Danmark?

Jeg tror nok man ville kunne skrabe nok mennesker sammen til, at det lignede en succes. Men i sidste ende er fundamentet vel snarere, om det vil være nok til, at økonomien holder - og jeg kan forestille mig, at der skal nogle penge til at lokke dem til landet, de rejser næppe rundt til små klubber bare for hyggens skyld.

Danske musikeres forhold til Tangerine Dream, del 6: Nattefrost.

DK - musikere om TDOprettet af Jacob Pertou tor, januar 17, 2013 19:29
Nattefrost er Bjørn Jeppesen, der laver kontemporær elektronisk musik med klassiske elementer. Nattefrost har lavet musik siden midthalvfemserne, og imaget i de tidlige år var spundet omkring den nordiske mytologi, med titler der gjorde koleriske metalbands som Burzum og Enslaved kunsten efter. Højdepunkter i diskografien er Absorbed In Dreams And Yearning og Dying Sun/Scarlet Moon.
Nattefrost har givet koncerter over hele det europæiske kontinent, blandt andet på Swimmingpool-Festival'en i Berlin, organiseret af Picture Palace Music. Desuden har Bjørn Jeppesen radioprogrammet Elektroland, der jævnligt spiller Tangerine Dream-relateret materiale. Senest er Nattefrost aktuel med singlen "Ghost Mind", der kan downloades, og videoen kan ses på YouTube.


Hvordan opdagede du Tangerine Dream, og hvordan var dit første indtryk?
Da jeg lånte albummet Shy People på biblioteket. Havde hørt gode ting om Tangerine Dream, men blev slemt skuffet. Senere hørte jeg Thief, og denne gang blev jeg bestemt ikke skuffet.

Har du en yndlingsplade?
Det er vel Exit på grund af stemningen på albummet.

Hvilket album købte du sidst, og hvornår var det?
Det var engang i 90'erne, og jeg kan ikke huske hvilket.

Hvorledes kan man kan høre Tangerine Dream i din musik?
Der bliver ofte sammenlignet. Måske nok pga. de mange arpeggio-sequences, som både Tangerine Dream og jeg selv laver.

I hvilke situationer lytter du til Tangerine Dream?
Når jeg bliver nostalgisk og ikke har hørt det meget længe.

Hvad er det bedste ved Tangerine Dream?
Medlemmet Peter Baumann. Det han bidrog med musikalsk var fantastisk.

Hvad er det værste ved Tangerine Dream?
De 90'er plader, jeg har hørt.

Har Tangerine Dream overskredet sin eksistensberettigelse i 2013?
Nej, hvorfor? Alle bands eller kunstnere har deres ret til at eksistere og udgive musik. Det er så op til folk, om de vill lytte til det eller ej.

Har du oplevet Tangerine Dream i koncert?
Nej, aldrig.

Er der fundament for en Tangerine Dream koncert i Danmark?
Nej, det mener jeg slet ikke. Der vil nok komme max. 40 mennesker, så det er næppe det værd. Folk, nu til dags, vil hellere se celebrity-shows på tv, eller høre døgnfluemusik, desværre. Med det sidste mener jeg, musik som man ikke behøver at sætte sig ordentligt ind i, og som så heller ikke holder ret lang tid, hvis da overhovedet. Tangerine Dream hører ikke til i den kategori, for det er de færreste, specielt i dag, der fordyber sig i musik, og det kræver Tangerine Dreams musik helt sikkert.

Foto: Nina Johanne.

Danske musikeres forhold til Tangerine Dream, del 5: Timescape.

DK - musikere om TDOprettet af Jacob Pertou man, januar 14, 2013 22:16
Timescape består af Tony Andersen og Kent Eskildsen, der har arbejdet sammen musikalsk, siden 1996. Under forskellige navne, har Tony og Kent udgivet adskillige cd'er og flere filmsoundtracks. Et af de mest prominente projekter er Navigator, en trio sammen med den tyske keyboardspiller Jens Peschke. Timescape udforsker rammerne for moderne elektronisk musik og arbejder altid omfattende i deres studier på diverse projekter. Timescape har lavet musik til Viborg bys 950 års jubilæum, indspillet "White Eagle" og "Stratosfear" på Tangerine Dream tribute CD'en Tangerine Ambience 2. Desuden står Kent Eskildsen bag biografien om Tangerine Dream, 30 Years of Dreaming, Tony Andersen sidder i udvalget på Silkeborgs elektroniske festival, NO. 9, hvis store drøm er at bringe Tangerine Dream til Danmark.


Hvordan opdagede I Tangerine Dream, og hvordan var jeres første indtryk?
Tony: Jeg hørte "Exit" i en radioforretning i Herning der hed "Dragsbæk" i 1982. Jeg var helt solgt til den helt anderledes sound Tangerine Dream præsterede.
Kent: Første gang jeg stiftede bekendskab med TD var på svensk TV i halvfjerdserne, hvor de viste koncerten fra Coventry Cathedral, med musikken fra pladen Ricochet. En for mig helt ny sound, som gik rent ind.

Har I en yndlingsplade?
K: Sådan set hele perioden fra Zeit til Exit. Plader med vidt forskellige kvaliteter, men alle fremragende og med hver sin stemning. For eksempel var jeg i Berlin i i firserne og stemningen var ren Exit. Og jeg synes, i modsætning til mange, at Cyclone har mange gode passager. Især træblæsersektionen på "Bent Cold Sidewalk" er et højdepunkt. "Cloudburst Flight" fra Force Majeure må også fremhæves som et lille mesterværk.
T: Den er svær. Jeg har mange yndlingsplader, primært udgivelser fra 1975-1985. Dog syntes jeg et album som Tangram er fantastisk skruet sammen. Så rytmisk, uden et eneste beat, kun en hihatmarkering, her og der.

Hvilket album købte I sidst, og hvornår var det?
T: Det er mange år siden, da jeg efterhånden havde fået samlet alle albums der var tilgængelige, frem til midt halvfemserne. Jeg synes det nyere musik med TD er blevet lidt intetsigende for mig, så det mest ærlige svar er nok et album som Rockoon.
K: Jeg har jo nok det meste indtil begyndelsen af dette årtusinde.

Hvorledes kan man kan høre Tangerine Dream i jeres musik?
T: Jeg er meget inspireret af det atmosfæriske lydunivers i deres musik, samt de fede sequencerforløb som var unikke for TD I halvfjerdserne.
K: I Navigator var udgangspunktet sådan set også Berlin School og TD's musik. Det er vist ret tydeligt. Live spiller vi stadig ofte improviserede passager på baggrund af klassisk sequencerforløb. I de øvrige musikalske projekter er TD nok en mindre tydelig inspiration, men jeg vil sige at jeg har lært meget af at lytte til deres musik, så det skal nok være der.

I hvilke situationer lytter I til Tangerine Dream?
T: I bilen, og når der skal slappes af.
K: Når jeg kan lytte til det alene og koncentreret.

Hvad er det bedste ved Tangerine Dream?
K: Den helt unikke evne til at improvisere overjordiske klange og stemninger i halvfjerdserne var Froese, Baumann og Franke. De trådte meget nyt land og var med til at udvikle de elektroniske instrumenter. Musikalsk grundforskning!
T: De er helt klart pionererne og satte standarden for den elektroniske musikscene. Det er der aldrig noget band, der på samme måde kommer til igen.

Hvad er det værste ved Tangerine Dream?
T: At de i midthalvfemserne mistede "karmaen". De var derfra nu et fønix/muzak band som de tusindvis af andre på den scene.
K: At Edgar Froese har valgt at gå i en meget poleret og, for mig, kedelig musikalsk retning.

Har Tangerine Dream overskredet sin eksistensberettigelse i 2013?
T: Nej, på livesiden kan de stadig være med.
K: Nej da. Så længe folk vil lytte, skal de da fortsætte.

Har I oplevet Tangerine Dream i koncert?
K: Ja, et par gange. Jeg har også mødt familien Froese.
T: Ja, to gange, og mødt Jerome én gang. Jeg har aldrig talt med Edgar.

Er der fundament for en Tangerine Dream koncert i Danmark?
K: Det tror jeg helt klart. De har aldrig spillet i Norden, selvom de jo sådan set har haft base i Berlin, et lille stenkast fra Danmark. Jeg kunne godt forestille mig, at det kunne trække en del gamle fans til fra de øvrige Skandinaviske lande.
T: Det er noget vi arbejder på. Jeg har den heldige rolle at være med i musikudvalget på den elektroniske festival NO. 9, og har i den forbindelse prøvet at stille noget op. TD har aldrig spillet i Danmark før, mig bekendt, så derfor ville det være stort at kunne få dem til Danmark. Jeg vil i øvrigt gerne i kontakt med folk der har "forbindelserne" på plads til TD's booking og managementområde, da mine kanaler p.t ikke har givet noget svar tilbage.

Foto: Kristian Feldvoss.

Næste »