Picture Palace Music: Fairy-Marsh-Districts - music for sunken monasteries & castle moats, 2010. 9/10
DK - solo albumsPosted by Jacob Pertou Mon, April 12, 2010 19:45:17
Der var ikke engang gået en uge, og jeg var knapt kommet mig over forskrækkelsen ved at føle mig fremmedgjort, som det var tilfældet ved Tangerine Dreams optræden i Royal Albert Hall. Derfor virkede anmeldte udgivelse som en effektiv modgift oven på min personlige nedtur over skuffelsen i London, forrige torsdag.
Fairy-Marsh-Districts - music for sunken monasteries & castle moats er det nyeste udspil
fra Thorsten Quaeschnings, efterhånden uomgængelige, Picture Palace Music
projekt.
Jeg har fulgt Picture Palace Music siden midten af dette årti. Det startede med et man kunne downloade nogle mp3’er fra deres hjemmeside. De lød som noget af det bedre fra Jeanne d’Arc, men dog ikke nok til at fange mig totalt. Det første album købte jeg i 2007 til Tangerine Dreams One Night In Space koncert. Heller ikke der blev jeg overbevist. Jeg taler om albummet Somnambulistic Tunes, der lød som et skelet uden synderligt meget kød på. Kort sagt, jeg savnede den tredje dimension. Jeg savnede den dybere mening.
Der var helt klart gode musikalske momenter, og jeg havde ikke givet op. Da coveret fortalte at musikken var baseret på stumfilmen Das Cabinet des Dr. Caligari, fik jeg den ide at downloade nævnte stumfilm, og putte musikken fra Somnambulistic Tunes ovenpå. Og hold da op, hvor det virkede! En fan af Picture Palace Music var født!
Ikke alene var et album reddet, men min musikalske bølgelængde var indstillet på Thorsten Quaeschning, frem for Edgar Froese, når det gjaldt Tangerine Dream. Jeg syntes seriøst at alting lød bedre, friskere og mere gennemarbejdet når Thorsten var styrmand bag kompositionerne. Sammenlign for eksempel Views From A Red Train med Purple Diluvial, der udkom samme dag. Hvis dit valg falder på sidstnævnte, er det til Thorstens klare fordel.
Desuden har Thorsten påtaget sig sin lærlingrolle mere end alvorligt, og er i dag klar til at stå på egne ben. Faktisk synes jeg er han er for dygtig til bandet, og burde koncentrere sig helt og holdent om Picture Palace Music.De sidste par udgivelser har været slagkraftigt stærke, og Thorsten har som kunstner rodfæstet sig hos en tiltagende fanskare. Desværre er hjemmesiden svigtet for opdateringer, koncerterne elendigt promoveret og værst af alt, størstedelen af udgivelserne findes kun som CDR eller download. Til gengæld, og det er det væsentligste - der er kælet for musikken! Den er tilstede, har noget på hjerte og tager lytteren alvorligt. Forrige udgivelse Natatorium var sanseangreb af de helt store, og kan betegnes som sidste års helt store mesterværk. Fairy-Marsh-Districts ligger, rent kvalitativt, i slipstrømmen, men formår med sit middelalderlige-skråstreg-folkemusikalske islæt, i de tre første numre, at introducere lytteren til noget nyt.
Der er ikke, som man måske kunne have forventet, disket op med det helt store middelaldersensemble. De middelalderlige præg er nydeligt inkorporeret i elektronikken, samt i det akustiske guitarspil, som den tilbagevendte Vincent Quiram står for.
De tre første skæringer
hænger forbløffende godt sammen. Der er en nordisk melankoli i Juffer Vey’s
Minnesong, der lagvist forstærkes af en virtuos harmonisering.
Spring-Water-Fall er mere ambient og sumpet, men hverken inkonsekvent eller kedelig. Snarere tværtom. Dramatikken er effektivt underspillet, og minder om de mere stille passager under Tangerine Dreams fine tourné i 1986.
Fairies & Friaries byder på lækker middelalderlig guitar, krydret med livlig sequencer i sofistikeret balance. Flot afslutning på 14 minutters sublimitet.
Track 4, den 12 minutter lange, Damsel’s Dive virker meget mere fyldig, men melodierne er alligevel så simple som et andet klassisk firsersynthorkester fra England kunne tilbyde. Med Sascha Beator på sidelinjen, har Thorsten formået at finde et talent til de ukomplicerede, og derfor uhørt effektive melodier. Den analogt klingende synthesizerfigur, der høres i slutningen af nummeret giver det en genkendelighed, der gør at man ikke slipper det efter første lyt. Dette er en kvalitet i sig selv.
Her stopper de nye kompositioner, og bliver overtaget af to outtakes fra et andet af Thorstens stumfilmsprojekter, Faust. Faust er endnu uudgivet, men vi har allerede fået indsigt i seks outtakes, på i alt tre EP’er. Hvis disse outtakes ikke var gode nok til Faust udgivelsen, så kan jeg da lige love for at Faust bliver et ubegribeligt storværk. Vær beredt!
De to sidste numre kunne sagtens være skrottet, hvis det stod til mig. Thorsten behøvede ikke at følge Tangerine Dreams eksempel og påklistre et ’2010’ postfiks på to numre fra førnævnte Somnambulistic Tunes og indsovse dem i rumklang, feedback og komprimeret lyd. Udtrykket er udsvævende og jeg savner kant
Disse to tracks er lidt af et antiklimaks for mig, men okay, de ødelægger dog ikke en sublim udgivelse, der, indtil videre, er det bedste jeg har hørt i år.
EP’en kan downloades for et symbolsk beløb, via dette link. Coveret kan downloades her.
PS. Stor cadeau til Tim Pullen for fotografierne på coveret, der rammer musikkens stemning upåklageligt!
- Comments(3)http://tangerinedream.pertou.dk/#post1015
