JACOBS TANGERINE DREAM BLOG

JACOBS TANGERINE DREAM BLOG

Machu Picchu / Booster V, 2012. 3/10

DK - 2010-2013Oprettet af Jacob Pertou fre, marts 23, 2012 21:45



På en plademesse for nyligt tiggede jeg penge af min storesøster, så jeg kunne købe mit femte eksemplar af Alpha Centauri. En plade der i en helhedsbetragtning ikke er synderligt fremragende.

Og jeg har da også ofte købt opsamlinger for at anskaffe mig få minutters sjældne tracks, omend jeg havde dem på en brændt compact disc et sted.

Alligevel synes jeg at Eastgates udgivelsestaktik er noget lodden i kanten. På samme dag udkommer Machu Picchu - tre kvarters soloexcercits fra Maestro Froese - men også et dobbelt opsamlingsoverblik over tiden siden Booster IV, i form af Booster V. Her med sølle 32 minutters eksklusiv musik på to cd'er fyldt til bristepunktet, med musik vi allerede har købt i forvejen.

Eastgate vil sikkert argumentere for at mange er glade for deres Booster serie, og at mange ikke har de tracks der udgør Booster V. Men helt ærligt. Mængden af compilations har på det nærmeste oversteget den samlede mængde reelle albums (herunder soundtracks). Endnu en compilation i rækken besværliggør blot evnen til at få et overblik over hvad TD står for i dag.

Når opsamlingshelvedet har nået sådan et niveau, bliver de originale udgivelser også devalueret på sin vis. For tilhørsforholdet forsvinder fra den oprindelige hensigt, når den bare kan genbruges på endnu en compilation.

Indtil videre har jeg i protest fravalgt de fysiske udgaver af Machu Picchu og Booster V. Jeg har downloadet førstnævnte, og håndplukket de seks numre fra dobbeltcd'en. Inklusiv porto har jeg har jeg sparet 150 kr. Sammenlagt kunne alt dette presses sammen på én skive. Men det er blevet til tre. Ikke alene fylder samlingen i reolen mere og mere, fordi nysgerrigheden, og den irrationelle insisteren på at eje de fysiske formater, og et stigende antal gengangere, nok har taget overhånd. Tilsyneladende er der altså et marked for de loyale fans og entusiaster, der føler de gør bandet en god gerning, ved en økonomisk håndsrækning til Edgar Froeses pensionisttilværelse, der alligevel aldrig indtræder.

For Edgar er musik, har vi fået at vide. Men han er også penge. Det bliver lidt uanstændigt at han spiller på mange TD fans' ukritiske købelyst, når der kunne have været skåret ind til benet, og samtidigt sparet miljøet for lidt unødig udladning i produktionen af skiverne.

Så derfor ser jeg Machu Picchu og de seks tracks fra Booster V som en samlet udgivelse. De er jo alligevel udgivet samme dag. Hvorfor dette adskillelsesræs i det hele taget?

Problemet er dog er at Edgar har det med at sagte agterud og falde til patten, rent kunstnerisk. Eastgate's Sonic Poem Series var ofte fremragende. The Five Atomic Seasons ditto. Trivialiteten er dog, støt men sikkert, blevet en tilbagevendende ingrediens i gryderetten Tangerine Dream. Man bliver lidt af træt at høre de samme fabriksindstillinger, akkordprogressioner, overdubs, melodier og så fremdeles.

Machu Picchu er i bund og grund drønkedelig. Selve salgsargumentet i den online TD Shop burde belønnes med en pris indenfor reklamebranchen, da den fremhæver at her er 45 minutters unik, sammenkædet musik fra Edgar Froeses allermest private arkiv.

Intet nyt er her at komme efter. Intet materiale af sensationel karakter for den voyeuristiske Edgar Froese tilbeder at søbe i. Og numrene er blot kædet sammen af kedelig fernis fra det keyboard han for længst burde have smidt ud på lossepladsen. Ligesom han gjorde med sit udstyr efter Turn of the Tides. Ud med lortet.

Albummet ender uden nogen form for udtoning eller klimaks. Det er vel almindelig høflighed man lige siger farvel?

De eksklusive tracks på Booster V er en passende forlængelse af Machu Picchu. Booster II formåede at sejre på de eksklusive tracks, og Booster IV gengav hele det udgåede mesterværk Purple Diluvial. Men her er det bare mere af det samme.

Selv Thorsten Quaeschnings "Booster Battery" lyder træt og tilsløret.

”Views From A Distant Star” har ganske vist nogle flotte (omend klassiske) akkordprogressioner, men selve melodilinjen er ren enfingers naivitet i uskøn fremføring.

Brug hellere dine penge på Carboneids' og Bernd Kistenmachers seneste udgivelser på Mellow Jet, hvis du vil høre hvordan retrospektiv elektronisk musik anno 2012 skal og bør lyde. Eller betal dine regninger. Og husk at sortere dit affald.

  • Kommentarer(7)//tangerinedream.pertou.dk/#post1294