JACOBS TANGERINE DREAM BLOG

JACOBS TANGERINE DREAM BLOG

Danske musikeres forhold til Tangerine Dream, del 3: Dithmar.

DK - musikere om TDOprettet af Jacob Pertou ons, januar 09, 2013 18:07
Tredje i rækken til at fortælle om sit forhold til Tangerine Dream er københavnske Dithmar. Dithmar har et langt CV af musikalske samarbejdspartnere fra den danske musikscene, og som solokunstner har han udgivet to roste albums på Mellow Jet, der er et af Tysklands førende pladeselskaber indenfor for klassisk, melodisk elektronisk musik. Dithmar kombinerer dette udtryk med et tilbagelænet, elektro-dubbet særpræg. Tangerine Dream kendere kan nok huske ham for de delikate versioneringer af TD, han leverede til det hedengange TDFZ podcast.


Hvordan opdagede du Tangerine Dream, og hvordan var dit første indtryk?
Jeg opdagede TD lige omkring 1980-81 i kølvandet på JMJ og Kraftwerk. Jeg havde en god skolekammerat, der havde samme interesse for ”synthesizer-musik” som jeg selv. Han var bare et par meter hurtigere til at finde pladerne og artisterne end mig. Så det var ham der introducerede mig til TD. Jeg kan ikke huske om det var Exit eller Tangram. Der fulgte jo en perlerække af deres bedste albums lige i den periode. Samtidig var det helt vildt stille og roligt at kunne sætte sig ind i hele deres bagkatalog, der allerede på det tidspunkt var helt fantastisk omfangsrigt.

Har du en yndlingsplade?
Jeg har to. White Eagle og Logos. De to plader var helt fantastiske i deres brug af sequencer, syrede synthlandskaber og deres fortællelyst. Det er meget beskrivende plader både med lækker brug af de helt gamle synths og metoder, samt de ”nye”, hvor der blev taget de første spadestik til MIDI. Det blev simpelthen lettere at få mange synths til at tale sammen på en gang.

Hvilket album købte du sidst, og hvornår var det?
Wow. Det er godt nok et stykke tid siden. Jeg stod af som dedikeret fan efter Underwater Sunlight. Det var som om nerven røg – hørt med mine øren i hvert fald. De blev for fokuseret på at det skulle lyde lækkert, og dermed var det svært at høre historiefortællingen i deres musik. De sidste mange år har Froese valgt en vej, som jeg er komplet uforstående overfor. TD med live percussion og saxofon??? Havde jeg siddet i spidsen for det band, og ville addere noget spændende til mine plader og live-koncerter, så havde jeg tænkt mere i brug af en stryger-grupper og nogle der kunne spille lidt spændende syrede instrumenter som f.eks. en Cimbalon og andre eksotiske indslag.

Hvorledes kan man kan høre Tangerine Dream i din musik?
Det er lidt svært at svare på. Når jeg tror folk hører TD i min musik, så hører de Jarre. Når jeg tror de hører Schulze, så hører de Vangelis. Så jeg har opgivet at sætte mig i mine lytteres sted. Det eneste vigtige fællestræk med TD og de andre, er at jeg gerne vil have at musik bliver en rejse, en oplevelse noget der får lytteren til at glide væk. Det var noget det gamle syreband Tangerine Dream kunne som ingen andre. Så den musikalske tilgang og filosofien bag syrebandet TD er noget jeg håber går igen i min egen musik. Mere end lige diverse strofer og sequence-rundgange.

I hvilke situationer lytter du til Tangerine Dream?
Ærligt? 90% af tilfældene er det når jeg skal introducere diverse ”uskolede” folk i, hvad der kom før Techno og al den dansegulvsbaserede elektroniske musik. Ellers går der længere og længere tid imellem. Vi bliver jo ikke yngre, og tiden er ikke så meget til længere at sidde med lukkede øjne og nyde gamle albums. Den tid der er, bliver mest brugt til min egen musik og arbejdet med det. Jeg har dog stadig lyttesessions med diverse inspiratorer omkring mig. Der er tre-fire DJs der holder mig musikalsk orienteret om hvad der rør sig her og nu. Og den mere traditionelle synth-musik, og alt der er udsprunget fra den, klares af selvsamme gamle ven og skolekammerat, der i sin tid introducerede mig for Tangerine Dream.

Hvad er det bedste ved Tangerine Dream?
Alt før 1985/86.

Hvad er det værste ved Tangerine Dream?
Alt efter 1985/86.

Har Tangerine Dream overskredet sin eksistensberettigelse i 2013?
Både ja og nej. Jeg synes bestemt ikke de ikke har nogen eksistensberettigelse, men jeg synes de forvalter deres eksistens forkert. Det er lidt bizart at jeg, og kunstnere ligesom mig, lyder væsentligt mere som ”rigtig” Tangerine Dream, end Edgar Froeses Tangerine Dream. Det er synd – for normalt plejer den ægte vare altid at tage trumfen. Den udtalelse kan jeg godt risikere at få på hatten for, men jeg er i sjældent set grad klar til at stå på mål for den.

Har du oplevet Tangerine Dream i koncert?
Nej. Desværre. Jeg har været på vej afsted et par gange de sidste ti år, men hver gang har jeg lige sniglyttet til deres seneste live-indspilning, og det har beklageligvis afskrækket mig. Hvis man skal tage fri fra arbejdet, købe flybilletter og hotel, ordne logistik osv, så vil man godt have en vis form for garanti for en helt speciel oplevelse.

Er der fundament for en Tangerine Dream koncert i Danmark?
Ja, det skulle jeg mene. Selvom jeg en milliard gange hellere ville høre Schulze live i Danmark, så ville jeg da afgjort indløse en billet, hvis de spillede her i dag. Men når nu spørgsmålet bliver stillet, så skal der lige en lille forklaring til. Jeg ville meget hellere se det gamle syreband Tangerine Dream spille en koncert i Grå Hal på Christinia, end gå ind i en eller anden poleret koncertsal og se det nye glamourband Tangerine Dream. Og noget siger mig at Froese ikke ville stille op til en syrekoncert på fristaden. Han vil have ordnede forhold.

  • Kommentarer(3)//tangerinedream.pertou.dk/#post1448