JACOBS TANGERINE DREAM BLOG

JACOBS TANGERINE DREAM BLOG

Danske musikeres forhold til Tangerine Dream, del 7: Giedo Primo.

DK - musikere om TDOprettet af Jacob Pertou ons, februar 06, 2013 14:08
Bag Giedo Primo gemmer sig den odenseanske musiker Jannik Juhl, som gennem en årrække har udviklet en egen mærkværdig form for elektronisk musik. Gennemgående elementer er 8-bit-computerspilslyd og analog rave/acid-techno, men alt fra ”kosmisk” synth-musik, electro og breakcore har i tidens løb været nævnt i forsøget på at beskrive stilen. Et afgørende kendetegn er, at musikken skabes på en bunke forbundet hardware-udstyr frem for laptop og softsynths, hvilket giver plads til uforudsigelighed og improvisation både i koncertsammenhæng og i ”studie”-numrene, som ligeledes spilles og optages live i ét take, uden brug af flersporsteknik. Resultatet kan ind til videre høres på en række selvudgivene vinyl-plader: LPen Infinity Machines of the Second Moon; EPen Empty Circles, samt EPen Skrotwerk med sideprojektet Genespleizer. Desuden kan en række numre høres på Giedo Primos Soundcloud-profil.

I tidens løb har Giedo Primo bl.a. optrådt til Phono Festival, Nakkefestival, Elektronische Kunstmaschine, Danish Synth Festival, og Klub Golem, samt med underlægningsmusik til stumfilmen ”Himmelskibet” (sammen med Jomi Massage), i en bus (med sideprojektet Organbox med Ras Bolding), samt i forbindelse med diverse andre gruppe- og samarbejdsprojekter (Genespleizer, Ekkoregimet, The Live Museum, Oktronium). Jannik Juhl har desuden i en årrække skrevet for det nu dvale-ramte musikmagasin Geiger.


Hvordan opdagede du Tangerine Dream, og hvordan var dit første indtryk?

Her har jeg nok fulgt den sædvanlige rute. Jeg blev som barn helt automatisk tiltrukket af elektronisk, ”science fiction-agtig” musik, og da jeg blev stor nok til selv at undersøge det var det selvfølgelig de mest kendte navne der kom først - Jean Michel Jarre, Vangelis og lidt senere Kraftwerk. Den første elektroniske plade jeg fik var faktisk den noget uheldige ”Synthesizer Greatest”, som bestod af coverversioner af hits, så der stødte man hverken på Tangerine Dream eller Klaus Schulze eller noget i den retning. Men derfra gik jeg så på opdagelse, og nåede forbi både Brian Eno, Art of Noise, Kitaro og Klaus Schulze inden jeg, igennem det jeg læste om sidstnævnte, tænkte, at jeg hellere måtte tjekke de der Tangerine Dream også. Dengang var der en fantastisk brugtpladebutik i Odense som havde en hel bunke TD-plader, hvor jeg, så vidt jeg husker, startede med Logos, simpelt hen fordi jeg syntes coveret så lovende ud, med alle de store synthesizer-aggregater. Den lød så også godt - ikke helt så abstrakt som f.eks. Schulze, og ikke helt så umiddelbart fængende som f.eks. Jarre, men et oplagt sted midt imellem. Og da der jo var masser at tage fat på, og det tilmed var ret nemt at finde på det tidspunkt, så fik jeg skrabet en hel masse TD sammen meget hurtigt, og opdagede dermed også, at der var enorm forskel, lige fra Zeit til Le Parc. Politikens rockleksikon omtaler Electronic Meditation som ”et hovedværk inden for den elektroniske eurorock”, så der blev jeg også noget overrasket.

Har du en yndlingsplade?

Jeg synes ikke rigtig at TD har lavet pladen som skiller sig markant ud fra de mange andre gode plader de har lavet, så det bliver nok bare ”the usual suspects”: Zeit, Phaedra, Rubycon, Ricochet, Stratosfear, Force Majeure. I mindre grad Tangram, som de fleste ellers plejer at føje til denne liste. Til gengæld har jeg et blødt punkt for Hyperborea, som nok er min favorit fra den ”hvide periode” (Hyperborea, White Eagle, Poland og Froeses Pinnacles), samt for Sorcerer, som på mange måder er kulminationen af min foretrukne TD-lyd. Var den ikke blevet klippet så skammeligt ned, så kunne det måske have været den føromtalte plade, deres absolutte mesterværk.

Hvilket album købte du sidst, og hvornår var det?

Det har nok været Rockoon, tilbage i 1992. Jeg har altid været ret meget af en vinyl-nørd, så på en måde var det heldigt, at de stoppede med at udsende vinyl efter den, for det var så en god lejlighed til at lade TD ligge og begynde at fokusere på andre ting. Ellers kan det være, at jeg havde nået at købe et par stykker mere, sådan af ren loyalitet, selv om jeg egentlig syntes, at det var begyndt at blive en smule kedeligt på det tidspunkt. Faktisk måtte de godt have stoppet med vinylen før Rockoon, det er ikke meget jeg har hørt den i tidens løb. Melrose har jeg det lidt bedre med, men om jeg ligefrem ville genkøbe den, hvis jeg kom til at miste den, det er nok mere tvivlsomt. Jeg har så selvfølgelig købt et par manglende ældre plader siden, og jeg har da også hørt en del af de nyere udgivelser hos diverse venner og bekendte, og der er af og til gode ting imellem, men der er ikke noget af det der for alvor har fanget mig.

Hvorledes kan man høre Tangerine Dream i din musik?

Det er jo nok meget forskelligt fra nummer til nummer. Nogle numre, især de mere rave-orienterede, er der nok ikke så meget TD i. Men ellers kan det have noget at gøre med struktur. Mange af mine numre udvikler sig som regel ud fra noget simpelt som så bliver langsomt bliver mere komplekst, ind til der kommer et brud, hvor nummeret skifter karakter, hvorefter det udvikler sig i en ny retning, for så nogle gange at vende tilbage til udgangspunktet. Den måde at bygge op på synes jeg, jeg kan genkende i meget af Tangerine Dreams musik, især deres mere ”gennemkomponerede” numre.

Men omvendt her jeg så også spillet meget musik der er bygget op om rendyrket improvisation, og der er de tidlige Tangerine Dream selvfølgelig en inspirationskilde; både indirekte - det fascinerende i bare at stille sig op og se hvor det fører hen, ikke mindst i gruppesammenhæng - men af og til også mere direkte. I projektet Organbox sammen Ras Bolding har vi af og til lavet improvisationskoncerter, hvor vi brugte helt klare TD/Schulze-elementer.

I hvilke situationer lytter du til Tangerine Dream?

Ingen bestemte situationer. Tangerine Dream har jo den fine egenskab, at det fungerer fremragende både som ”baggrundsmusik” og som koncentrationsmusik, hvor man virkelig dykker ned i det. Denne kvalitet gør, at det tit er noget jeg sætter på, hvis jeg ikke lige ved, hvad jeg egentlig har lyst til at høre. Der kan dog sagtens være lange perioder, hvor jeg næsten helt har glemt dem, hvorefter der så bagefter kan komme en periode, hvor jeg hører dem jævnligt.

Hvad er det bedste ved Tangerine Dream?

Det lidt for nemme svar ville være, at de stadig holder så godt. Det er den slags musik, som ofte bliver opfattet som eskapistisk science fiction for kejtede teenagedrenge, og så er det så meningen, at man senere skal blive ”voksen” og begynde at høre seriøs og vigtig musik som Bob Dylan, og tænke tilbage på sine ungdommelige vildfarelser som noget letter pinligt. Men selv om jeg har udviklet min smag i alle mulige andre og nok også mere ”avancerede” retninger - dog heldigvis uden at jeg er hoppet på Bob Dylan, hvilken grusom tanke - så er TD ikke blevet ringere af den grund, jeg kan vende tilbage til dem og stadig glæde mig over, hvor godt det egentlig er. Men det siger måske ikke så meget andet, end at det bedste ved dem er, at de er gode?

Et andet bud, som man desværre aldrig rigtig ser påpeget, er dette: Tangerine Dream er nok den gruppe, hvorfra mest god musik er udsprunget. Men glemmer det tit, men på deres første plade bestod Tangerine Dream af Edgar Froese, Klaus Schulze og Conrad Schnitzler!!! En mere imponerende start kan man vel dårligt forestille sig. Hvis man opfatter Schulze og Schnitzler som en del af TDs ”arv”, og tænker på hvor meget fabelagtig musik, de tre originale medlemmer har lavet i deres respektive karrierer, så er det jo uden sidestykke! Og så har folk som Baumann og Schmoelling tilmed også lavet et par glimrende solo-plader.

Hvad er det værste ved Tangerine Dream?

Man kan måske sige, at det er hele deres overordnede udviklingsbane - fra det fuldstændig nye og uhørte i de tidlige, lange og uforudsigelige lydimprovisationer, som så langsomt mister originaliteten og ender i mere og mere kontrollerede og konventionelle melodi- og harmoni-strukturer. Men omvendt gav denne strategi jo pote i de første mange år. Så i lige så høj grad tror jeg, at det handler om, at de har insisteret på at koncentrere sig om det, der ikke er deres force. TD har lavet nogle udmærkede melodier i tidens løb, men det bliver aldrig det, man for alvor vil huske dem for; det kommer ikke oplagt og ligefremt til dem. Det der gjorde dem gode og som bærer deres bedste musik var i stedet arbejdet med lyden og de lange, komplekse strukturer, og det virker som om alle ambitioner på dette område stort set er blevet skrottet siden slutfirserne, til fordel for melodier og harmonier som aldrig helt er originale nok til at bære musikken. Men måske er jeg unfair her, når jeg trods alt kun har hørt en lille del af alt det de har lavet de sidste tyve år. Måske er lyd og struktur igen blevet interessant?

Har Tangerine Dream overskredet sin eksistensberettigelse i 2013?

Jeg har det generelt fint med, at kunstnere, jeg tidligere fulgte meget intenst, har bevæget sig derhen, hvor jeg ikke længere føler nogen grund til at følge dem. Der er så meget andet at følge med i, og TD har allerede lavet så meget godt. Men det betyder jo ikke, at andre ikke kan have glæde af dem. Når der er folk der stadig finder dem spændende, og TD i øvrigt selv stadig kan lide at lave musikken, så er det vel rigelig eksistensberettigelse.

Har du oplevet Tangerine Dream i koncert?

Nej. Jeg ville nok overveje det hvis de spillede i Danmark, men i den nuværende udgave er det ikke noget jeg ligefrem vil rejse efter. Den helt gamle, frit improviserende udgave derimod? Den ville jeg meget gerne rejse efter. Havde man blot en tidsmaskine.

Er der fundament for en Tangerine Dream koncert i Danmark?

Jeg tror nok man ville kunne skrabe nok mennesker sammen til, at det lignede en succes. Men i sidste ende er fundamentet vel snarere, om det vil være nok til, at økonomien holder - og jeg kan forestille mig, at der skal nogle penge til at lokke dem til landet, de rejser næppe rundt til små klubber bare for hyggens skyld.

  • Kommentarer(0)//tangerinedream.pertou.dk/#post1463