JACOBS TANGERINE DREAM BLOG

JACOBS TANGERINE DREAM BLOG

Steve Jolliffe: Ab Imo Pectore (2013).

DK - solo albumsOprettet af Jacob Pertou tir, august 27, 2013 19:23

Af hele mit hjerte. Således kan titlen på Steve Jolliffes seneste studiealbum, Ab Imo Pectore, omtrentligt oversættes. Når de femoghalvtreds minutter ruller forbi, er man da heller ikke i tvivl om at navnkundige Steve Jolliffe har hjertet solidt placeret på rette sted.

Siden exiten fra Tangerine Dream i 1978, er diverse stilarter og genrer blevet endevendt og udforsket til fulde. Det, der i dag er blevet til en ubestemmelig masse af uforudsigelige klangflader, og drømmende tilstande.

Der er ingen trygge A, B eller C-stykker, som vi kender dem, og der improviseres ikke risikofrit til en rytmisk, programmeret sequencer. At lytte til Steve Jolliffes musik er som at betragte skyernes formationer på himlen. Man kan aldrig gennemskue dets bevægemønster. Og det kan trække op til uvejr.

Dette udtryk kom for alvor til sin ret i begyndelsen af nullerne, og det kan være svært at skulle indtage denne frit fabulerende musikalske form som nybegynder.

Ab Imo Pectore afviger ikke fra denne form, og Steve Jolliffe formår endnu engang at henrykke den indviede lytter med den drømmende musik.

Tangerine Dream kendere kommer til at spidse øren, for, som noget nyt, tages der livgreb med det velkendte ”aaaeeyyaaahh” preset, der næsten har defineret bandets lyd i en lang periode. Andre overlappende fabriksindstillinger kan også høres.

Den spanskklingende synthesizerguitar vi kender fra nyere Klaus Schulze finder også sin plads, men tweaket således at den mere lyder som noget fra Ry Cooders Paris, Texas.

I stil med Tangerine Dream klippet fra 1967 på 2003-livealbummet Poland, kommer ud af drømmenes tåger et velkendt flashback, læsere af denne blog ganske givet vil nikke genkendende til.

Kittet mellem disse tre udvalgte nedslag er Steves fantastiske, og uforudsigelige musikalitet. Jazzede pianoakkorder, hylende thereminer og frivole, distortede synthleads a la Jordan Rudess, er blot nogle få ingredienser der fyldes på. Blæseinstrumenterne, der er Steves varemærke, er skubbet i baggrunden og fungerer, på samme linje som de manipulerede (real)lyde, til at kreere de surreelle, drømmende tilstande. Man kan hævde at albummet er udpræget elektronisk. Igennem store dele af albummet høres en vellysten, svulmende sequencer, der dog ikke kan betragtes som et rytmisk fundament.

Albummet rinder ud på det et tidspunkt hvor aktivitetsniveauet er på sit højeste. En direkte efterfølger synes logisk, men sikkert er det, at vi i fremtiden får mere musik, lige fra hjertet.

I det store hele er det en særdeles kulørt lydpalet Steve maler med. Stemninger er der i hvert fald nok af. Stilen er helt sin egen, og sjældent, hvis overhovedet, kopieret. Ab Imo Pectore beviser at Steve Jolliffe er en umåde miskendt kunstner, og sagtens kan placeres i samme liga som de allerstørste.

Albummet kan bestilles ved direkte henvendelse hos Steve Jolliffe på stevejolliffe@btopenworld.com

  • Kommentarer(0)//tangerinedream.pertou.dk/#post1533