JACOBS TANGERINE DREAM BLOG

JACOBS TANGERINE DREAM BLOG

Perge: Attalus Sessions (2013).

DK - udenfor kategoriOprettet af Jacob Pertou fre, oktober 25, 2013 15:02

Duoen Perge har høstet stor anerkendelse for sine tre albums, Dyad, Dyad Sessions og Attalus. På disse skiver, rekreeres lyden fra Chris Franke-æraens TD. Konverteret fra trioformatet, udfylder Matthew Stringer og Graham Getty Schmoelling og Frankes sko, mens Edgar Froeses metamusiske særpræg er hengemt i kulissen. Fokus er derfor på komplekse rytmer og smukke melodier, og resultatet er ofte dynamisk, krystalklart og inspirerende. Ud fra tonale forskydninger, transponeringer og hvad har vi, skabes ny musik ud af de melodiske tomrum, Tangerine Dream aldrig selv nåede at udforske.

Attalus Sessions knytter sig naturligvis til Attalus, der endvidere er en reference til Tangerine Dream albummet Pergamon. Perge er utvivlsomt også slang for dette album. Coveret plagierer bootleggen Antarktis. Referencer er der nok af.

Albummet åbner ligeledes med ”Romance 13”, der tager os tilbage til Peter Baumanns solodebut fra 1976. Men med et skridt fremad i kronologien, og ud af en anden tangent. For selvom instrumentering tager sit afsæt hos Peter Baumann, minder den komplekse melodiøsitet, akkordskift og pulserende stortromme, om noget Michael Garrison begik på sine to første, fremragende plader.

Så der bliver altså tænkt ud af boksen denne Sessions-udgivelse. Noget Perge ikke rigtigt har tilladt sig selv på de stramt konceptfunderede Dyad og Attalus. Resultatet vinder ved dette initiativ.

I indledningen gøres der brug af stemmesamples fra NASAs kontrolrum, hvor ordet ”sequencer” går igen. En sjov gimmick, men ikke da de anvendes i det sytten minutter lange nummer ”Out on a LM”. For ovenpå den ulmende musik, berlinerskole, opdateret til midtfirsernes soundtrackklange, kører noget, der, mest af alt, lyder som en politiskanner. Det er på grænsen til det utålelige. I disse downloadtider, kan man håbe at dette spor bliver slettet, for det er svært at finde nogle godartede sider ved denne overbrug af stemmesamples. Den smukke outro får heldigvis lov at stå alene.

Kuriøst betitlede ”Protonenzerfall” har en intuitiv solostemme henover de glasklare sequences, og et vuggende rytmefundament. Det er ret afdæmpet, i forhold til Perges ofte lige-i-smasken-lyd. I hvert fald de første tre minutter, for så er det ellers all guns blazing. ”Vanishing Blue” og ”Valley of the Sun” er nærtliggende eksempler, hvis man kan tænke Schmoelling ind i den kontekst. Når materiale, af den karakter, udelades fra et album, har man et eller andet sted for meget talent som musiker.

”Lorem Ipsum” er stemningsmættet soundtrackmusik med ophav i Near Dark og Wavelength og kontemporære lydspor som Drive. Det skorter ikke på de rockende soli, og komplekse programmeringer. Der er, om Perge vil det eller ej, kun et spytkast til Picture Palace Music. Stemmesamples benyttes også her, men i passende målestok, og nok til at understøtte stemninger.

”Taking Le Parc (Early Sessions Mix)” tager et 11-minutters afrundingsheat. Først med referencer til det klæge Heartbreakers soundtrack, dernæst et frenzy af Polandske dimensioner, med en basgang a la ”Cool Breeze of Brighton” og dertilhørende, panorerede trommemaskinesalver.

Derfra kan alt ske. Og det gør der.

Det eneste, der ikke fungerer upåklageligt, er de mange stemmesamples, men set bort fra dette, er Perge sindssygt dygtige. Selv ved andensorteringer, brillerer de. Det er skønt at høre nye perspektiver på en æra, der udgør en stadigt mindre procentdel af Tangerine Dreams karriere. Jeg tør slet ikke tænke på reaktionerne, hvis Tangerine Dream selv havde udgivet dette album.

Albummet kan downloades – med og uden CDR – i morgen fra perge.bandcamp.com.

  • Kommentarer(0)//tangerinedream.pertou.dk/#post1540