JACOBS TANGERINE DREAM BLOG

JACOBS TANGERINE DREAM BLOG

Tangerine Dream - First ever live performance of the classic album 'Phaedra'. Saturday 11th June 2005, SHEPHERDS BUSH EMPIRE.

DK - liveOprettet af Jacob Pertou tor, september 04, 2008 17:54

O' Neills

Inde på TD's forum var der arrangeret at vi kunne mødes på O'Neills Pub før koncerten. Jeg kom ca. kl. 14.30. Jeg turde ikke rigtig kontakte de fans der allerede var kommet, derfor satte jeg mig ned og begyndte at læse covernoterne til Klaus Schulzes X, som jeg lige havde købt i Virgin Megastores på Tottenham Court Road, i håb om at nogle ville begynde at snakke med mig, af den grund.
Der begyndte at komme flere fans ind, og jeg kunne ikke lade være med kigge på dem, for på dette tidspunkt, havde jeg aldrig set TD fans før!
Jeg var meget beæret og imponeret over at en kunne genkende mig på min tegning på forummet. Det var BillyTheFish, og han spurgte om jeg ikke ville 'joine' ham og hans venner. Jeg fumlede med ordene, og gjorde klart at det ville jeg selvfølgelig gerne. Jeg var så forbløffet over at BillyTheFish kunne genkende mig på den naive tegning af mig selv på forummet.
Det var godt selskab, de lyttede, var flinke og havde en høflighed jeg ikke tidligere havde set magen under mit ophold i London.
Det var især spændende at møde Sequence C. En jævnaldrende, som jeg synes jeg har meget tilfælles med: TD, heavy metal, problemer med at med at finde piger, og så var han lige så genert som da jeg var i hans alder (19).
Det fedeste var dog var dog, da BillyTheFish introducerede mig, for sin venner. Især Rubycon1975, der med et glas whisky i hånden, og godt håndtryk, spurgte om jeg var Chris Frankes søn!!!


I køen

Halvanden time før showet stillede jeg mig i kø. Jeg satte mig ned, det meste af det tiden, for jeg havde meget ondt i venstre fod. Jeg blev irriteret over billethajerne udenfor, især fordi, der på et tidspunkt var fire!
Pludselig kom en forbi fra noget børnevelgørenhed, og gav en slikkepind, hvis man gav et bidrag. En af billethajerne, begyndte pludselig at tage en masse slikkepinde uden at betale for dem. Hans ligeså patetiske ven grinte ad det, og jeg var forarget over at indsamleren ikke sagde noget til ham!
Efter halvanden time, blev dørene lukket op, og jeg gik direkte mod merchandise-boden, hvor jeg brugte 73 pund!! (...på TDs Space Flight Orange single, der kun kunne købes til dette show, Kyoto, en Phaedra T-shirt, Jeromes single Radio Pluto og genindspilningerne af Edgar Froeses Epsilon In Malaysian Pale, Macula Transfer og Stuntman!
(I alt brugte jeg 215 pund på TD ting under mit ophold! arrgh!)
Den længste ventetid, var tiden fra jeg havde købt merchandise, til koncerten gik I gang. Der gik evigheder!


Koncerten

Ricochet Part 2 improvisation
Mens resten af bandet var gemt væk bag det sorte bagtæppe, gik Edgar Froese på scenen og satte sig bag et Yamaha el-piano. Hans attitude var ret parodisk. Han imiterede en lettere arrogant koncertpianist, imens han improviserede over Ricochet Part 2 temaet. Han tørrede sveden af panden, og kastede på en uimodståelig, nonchalent og ret komisk måde, håndklædet ud til publikum.
Improvisationen var meget levende, kaotisk, endog meget rolig. Starten på en uforglemmelig aften, var begyndt!

Phaedra 88 (udvidet version)
Så gik det sorte tæppe, og Edgar gik hen til sin plads. Bandet sad bag et tyndt, hvidt, transparent tæppe, mens de spillede en udvidet version af Phaedra '88, som I forvejen er et uddrag af 1 minut af nummeret Phaedra. De lød meget tæt op ad Phaedra '88, selvom længden var tredoblet. De optagelser af nyere koncerter, jeg har hørt, er momentvist uhyggeligt identiske med studieversionerne, derfor jeg var meget opsat på at finde variationer og "fejl"! Jeg prøvede at finde sammenhæng mellem bevægelserne på keyboardsne og melodierne, men det var svært efter som gruppen sad med ryggen til.
Foruden Jerome og Edgar, havde de fået følgeskab af Thorsten Quäschning, som har været engineer på de seneste TD og EF udgivelser.
Gruppen sad med ryggen til, og deres udstyr, og dettes opstilling så næsten identisk ud. Det jeg bad mest mærke i, var de tre monitorer der skulle forestille gamle sequencere. Genial kobling mellem nutid og fortid.
Efter Phaedra '88 faldt det hvide gardin....

Mysterious Semblance At The Strand Of Nightmares
Noget lækker, stilskabende ambient blev der også plads til. Men som lovet, blev hele Phaedra ikke opført.

Rubycon (Crossing Part)
Det gjorde ikke noget, for jeg var ikke syndeligt imponeret over de første par numre i koncerten. Heller ikke Rubycon Part 1. Denne version var meget tæt op af Tangents-versionen, dvs. med lidt for meget fyld. Desuden var der ikke megen variation. Dette var med andre ord, for trofast mod Tangents-versionen.

Force Majeure
Siden 1980 og frem til denne koncert, er der altid spillet det samme uddrag fra Force Majeure, og det irriterer mig lidt. Det er en smuk del, fra et nummer på min ultimative yndlingsplade, men hvorfor ikke tage f.eks. delen med den overdubbede guitar, der var da nok af guitarister, den aften!

Desert Dream (Tangents version)
Meget melankolsk. Fedt utraditionelt valg.

Underwater Twilight
Endelig sker der noget rigtig fedt - øjenkontakt! Iris Kulturer Camaa kommer på scenen. Hun er et fortryllende stykke kvindemenneske. Utrolig smuk, smilende og langt bedre end de koncertoptagelser jeg har hørt. Der var ikke noget fyld, hun var meget præcis og smilende.
Trommebeatet var ret godt, og efter at have kigget på på tre stillesidende mænds rygge i et pænt stykke tid, var mit fokus rettet mod hendes bevægelser.

Warsaw In The Sun

Midnight In Tula
Aparte valg! Rubycon1975 (aka. Convention24) var kommet ned for at tage billeder, og han var virkelig entusiatisk og råbte meget! Det var for meget for mig, så jeg gik ud i siden, tæt på højtaleren i højre hjørne. Problemet var altså at TD ikke spillede højt nok efter min standard! (for mange heavy-metal koncerter?)
Rubycon1975 skulle have lov til at skeje ud! Jeg ønskede nemlig ikke at være som dem til Peter Gabriel koncerten, der tyssede på mig, fordi jeg sang med!
Og så må vi ikke glemme det fede lysshow!

Silver Scale
Fed version. Den fra Valetine Wheels, med de Mike Oldfield-inspirerede "sækkepiber".

Logos 1 (sektionen der begynder fra 6.46)
Hårene begyndte at rejse sig på armene. Her gik koncerten for alvor i gang.

Choronzon
Er ikke blevet spillet live siden 1983! Mellem 1980 og 1983, blev den spillet til praktisk talt hver koncert. Men den har aldrig lydt som godt, som til denne koncert, jeg dybt imponeret.
Og så havde Edgar, Jerome og Thorsten endelig kontakt med publikum. De stod ved deres keyboards, og det at vi ikke kun så deres rygge, gjorde koncerten meget bedre!

Poland (de sidste 7-8 minuter af albumversionen)

Thorstens pianosolo. (Improvisation over Song Of The Whale Part Two: To Dusk)
Thorsten gik bag el-pianoet, og leverede en flot præstation. Jeg er allerede fan af ham!

Oriental Haze
Som en overraskelse kommer Linda Spa på scenen og leverer en flot sax-solo. Jeg troede aldrig jeg skulle sige det, men det virkede så godt live.

Blog Image
Blog Image


Towards The Evening Star (Blue Gravity Mix)
Altid velkommen, og fremragende udført. Her begyndte jeg selv at råbe "yearh" og lignende.

Catwalk (Dress-up mix)

Melrose
Flot! Linda kunne ikke lade være med at smile til publikum mellem hendes soli. Og det kan generelt siges om TD efter de fik øjenkontakt med publikum.

Blog Image


Backstreet Hero
Zlatko, min helt, indtager scenen og spiller en fed rytmeguitar med akkorder, jeg ikke lige kan placere, og Jerome leverer sin sindssyge tabbing-solo. Så fedt at opleve det live!
Jerome, der virkelig er stor, smiler og bukker efter nummeret. Klapsalverne var fuldt fortjent.

Rising Haul In Silence
Lamb With Radar Eyes

Så får Zlatko lov til at vise ultra-præcise guitarspil. Han er helt skaldet, muskuløs, og vender tomlen op, efter en fantastisk præstation. God kontakt til publikum

Meta Morph Magic
Det bedste fra DM4! Jeg lagde især mærke til 'sirene-delen' hvor Jerome løftede sin ene arm fra keyboaredet og lavet cirkulerende bevægelser! Hans smil bevidnede den spilleglæde TD havde, den aften.
Efter to-en-halv time med uafbrudt time, med uafbrudt fremragende musik, var det tid til pause.

Blog Image

Talking To Maddox
Efter pausen vendte bandet tilbage, og Edgar med en guitar. Publikum var ellevilde, men Edgar manede til besindighed, med sin mimik og gestikulering. Hans guitarsolo var smuk med noget så sjældent som wah-wah-pedal.
Det meste hørte jeg inde på herretoilettet, hvor jeg så en meget fuld mand. Synd, for ham at nok ikke kunne huske meget af koncerten bagefter!
Jeg vendte tilbage til min plads, og jeg fik resten af den smukke solo med, som fortjent fik en flot applaus med på vejen.

Homeless

Purple Haze
Iris og Thorsten spillede percussion, Edgar, Jerome og Linda keyboard, og Zlatko en guitar så præcis at Jimi Hendrix, får en til at krumme tæer i forhold til!

Edgar sagde efter showet at, det havde svært at finde tre timers musik ud af 250 timer. Og hvis ikke vi havde hørt det vi allermest ville, skulle vi troppe op næste gang!
Jeg har derfor store forventninger til Berlin-koncerterne, og hvad de måtte bringe!
Og så var det slut.
Den bedste dag i mit liv, indtil videre. Jeg trængte til en øl, men efter kl. 23 i England, er det ikke lige sådan at få fat i en øl.
Jeg mødte bagefter nogle meget flinke folk fra Skotland, og Modulator fra forummet, som fortalte om et show, han havde været til dagen før, hvor de spillede 2 en halv times uafbrudt sample-mellotronmusik. Jeg tror han havde foretrukket denne koncert fremfor TD's, som han kaldte for lettilgængelig og "shining".
For mig var det den bedste dag i mit liv, og jeg glæder mig så forfærdeligt til de to koncerter i Berlin.

Jeg fik dette klistermærke af en ung fyr, som åbenbart var V.I.P. til koncerten. Heldige satan!

Blog Image


I got this sticker from young lad, appearently he was a V.I.P. Lucky son of a bitch! I realised afterwards, it could have been my access to meet the band! Damn!

Tracklist: ChrisMonk