JACOBS TANGERINE DREAM BLOG

JACOBS TANGERINE DREAM BLOG

Fassbinder Memorial Concert bootleg.

DK - kuriositeterOprettet af Jacob Pertou tir, juni 14, 2016 19:27

I dag fandt jeg noget så sjældent som en Tangerine Dream-bootleg i min "lokale" pladeforretning.
Ikke billig, men hvis ikke den skulle hjem til mig, skulle den ingen steder!
Der er tale om en optagelse fra hyldestkoncerten til minde for Rainer Werner Fassbinder, juni 1983. Rigtig god musik i okay lydkvalitet, men den officielle udgivelse fra 2004 på CD (The Bootleg Box Set Volume 2), er selvfølgelig længere og har bedre lyd.
Som det fremgår af billedet, er coveret anderledes end vist på Discogs og Voices In The Net. I realiteten er det et fotokopieret, foldet A4-ark, som var meget almindeligt på den tids bootlegs.


Pladen kom i et stift, generisk cover.


Som man kan se på billedet, er den transparente vinyl lidt brun/orange i kanten. Et kendt fænomen på andre kopier af albummet.


Der er cirka et kvarters musik på hver side.


I følge Voices In The Net er der dog nok nærmere 2000 kopier af vinylen.

Uanset hvad, er jeg glad for erhvervelsen af dette klenodie, og samtidig støtte en god pladeforretning.