JACOBS TANGERINE DREAM BLOG

JACOBS TANGERINE DREAM BLOG

Tangerine Leaves Volume 02 - Burg Nideggen, Germany 'Inferno' 24th August 2002. 8/10

DK - trees og leavesOprettet af Jacob Pertou tor, september 04, 2008 18:20

En lille sensation.
Når jeg mentalt indstiller mig på at indtage TD's Inferno, og ikke kan kapere den næsten hundrede år gamle stumfilm samtidig (L'Inferno), er jeg meget glad for denne liveoptagelse. Selvom den er planket fra et webcast, er lyden mere frisk end den officielle Inferno. Balancen mellem sangerinderne og elektronikken er udlignet, mens der er givet plads til Iris Camaas livlige udfoldelser på percussion.
Og selvom hendes timing ikke altid er præcis, gør de små afvigelser, denne udgave af Inferno mere langtidsholdbar.
Tilsyneladende havde dette webcast foruden den fremragende lyd, også en billedside. Den fik vi at se på DVD, da Tangerine Dream i december 2006 endelig udsendte en koncert-dvd, med navnet Dante's Inferno, hvilket vi har haft lovning på siden 2003!