JACOBS TANGERINE DREAM BLOG

JACOBS TANGERINE DREAM BLOG

Volume 57 - Los Angeles California SIR Theatre, USA 12th July 1995. 8/10

DK - tangerine tree VIOprettet af Jacob Pertou tor, september 04, 2008 18:43

"Gentlemen, directly from Germany - I wanna hear a loud scream for Tangerine Dream!"...
Sådan indleder konferenciéen denne begivenhed af en koncert. Som deres eneste af slagsen fra 1995, spillede Tangerine Dream live foran en catwalk med modeller, til at fejre etableringen af modemagasinet Xsess Living.
Sidste del af velkomsten slår tempoet an, og er et alternativ til den gængse 1-2-3-4, og allerede fra første guitarakkord afsløres en usædvanligt heavy tilgang til materialet fra den jævne Tyranny Of Beauty.
Det er Gerald Gradwohl der med bravur kan løbe med trofæet som matchvinder, da han viser vejen for TD anno 1995.
Broen mellem de to første numre, Little Blond in the Park of Attractions og Birdwatchers Dream er parret med et beat fra en anden catwalk, hvilket sandsynligvis var en frustation for de tilstedeværende.
Stilen bliver holdt meget godt i Quasar og Stratosfear 1995, men falder til jorden i den patetiske Largo. Et af de numre jeg har en svag kolerisk relation til.

"And the fashion show continues"...
Jeg vælger at betragte Largo som et pusterum inden næste nummer, der oplagt nok, selvfølgelig er Catwalk. Måske er det titlen der har gjort det alene, men mine indre billeder, siger mig at det passer perfekt til lejligheden. "Very nice" flamenco-guitar i øvrigt.

"Alright...That's...ehh...Tangerine Dream's new... one of the singles from Tyranny of Beauty!"
Her menes Catwalk. Efterfulgt af Midwinter Night, det eneste nummer fra Turn Of The Tides, som næsten må beskrives som lummer muzak. Men den lumre muzak er en velvalgt kontrast til den bombastiske finale.

"Alright, Ladies and gentlemen...
Yearh, Tangerine Dream, Ladies and gentlemen. Yearh, alright!
We got 'em back!!! Alright!! What do ya say!?!"

Måske deres bedste nummer fra 90'erne, Touchwood (The Forest Mix), opdateres med tonstung heavy metal-guitar. TD's fineste øjeblik indenfor guitarbaseret electronica, med en blærefaktor på 100%, som får guitaronanister fra firserne, til at krumme tæer.
Ubeskreveligt fedt.
Der kan tilknyttes en lille anekdote, i følge den hjemmeside, der bedst dissekerer TD's koncerter fra 1980 til i dag, What Dreams Are Made Of. Nemlig at denne uanstændige version af Touchwood, ifølge en videooptagelse, blev spillet på catwalken, imens den balstyriske konfeferencié, dansede en vild dans med nogle af modellerne, lige foran Edgar og Jerome, men ikke til deres udelte begejstring!
Denne koncert er et kuriosum fra 90'erne og er aldeles anbefalelsesværdig, og en tand ud over det sædvanlige. Lydkvaliteten og performeringen er sat i højeste gear. Enjoy!!!