JACOBS TANGERINE DREAM BLOG

JACOBS TANGERINE DREAM BLOG

Volume 41 - Space is the Place: Recordings 1973-1976. 7/10

DK - tangerine tree VOprettet af Jacob Pertou tor, september 04, 2008 21:25

Space Is The Place, hvis titel er hentet fra en skæring med den højst aparte jazzmusiker, Sun Ra, er en opsamling med spændende materiale fra de gamle år.
Det starter ud med musik fra teaterforestillingen Oedipus Tyrannos fra 1974. Musikken blev aldrig officielt udgivet i sin helhed, da TDs tilfredshed med værket kunne ligge på et lille sted.
Nummeret Overture slap dog ud på en dobbelt kompilations-lp fra Virgin i 1975, kaldet V.
Overture gør sig især bemærket, på grund af de sekunder der senere blev genbrugt i nummeret Desert Dream, fra Encore (1977), men også på enkelte lyde der lignende kunne høres på Aqua by Edgar Froese, omend spillet baglæns.
Mest iørefaldende er nummeret Baroque, der på trods af titlen, henter lige dele inspiration fra japansk musik, såvel som Bach. Her er noget så sjældent som Peter Baumanns tværfløjte i front.
Stilen på de tre numre fra Oedipus er mere akustisk og avantgarde end elektronisk. Bandet var tydeligvis vilde med dissonans, men ikke vilde nok til at udgive det officielt, og man ærgrer sig over, at de var mere kritiske overfor deres materiale dengang, end de er i dag.
De tre numre er muligvis fra en radioudsendelse, da de lyder kanongodt. Så vidt jeg er orienteret blev musikken ikke fremført live, men via et bånd.
Resten på Space Is The Place er desværre ikke på samme niveau. Musikken er fremragende, især den 42-minutter lange Mellowtronic fra Birmingham, 1975, og Parihelion fra 1976.
Dog skal det nævnes at lyden, på disse publikumsoptagelser, ikke er tilstrækkelig når det gælder Tangerine Tree-seriens høje standard!

  • Kommentarer(0)//tangerinedream.pertou.dk/#post194