JACOBS TANGERINE DREAM BLOG

JACOBS TANGERINE DREAM BLOG

Volume 29 - London Hammersmith Odeon, England 26th October 1990. 5/10

DK - tangerine tree IVOprettet af Jacob Pertou tor, september 04, 2008 21:52

Uden at blinke, kan jeg godt proklamere at repertoiret på Melrose-turnéen, som helhed ikke var mere end middelmådigt.
Halvdelen af det ræderlige album, Destination Berlin, kan høres sammen med, for den tid, det nyeste TD-musik.
Fokus er sat på perioden 1988-1990. En periode, med numre, af meget svingende kvalitet, og når kun tyve minutter ud af de to timer bryder tidsrammen, kan denne koncertoptagelse være en sej og langtrækkende affære at gennemføre. De bedste momenter er, ikke underligt, i de velkendte skæringer Betrayal (Sorcerer Theme), Love On A Real Train, Gaudi Park og den opdaterede Phaedra '88.
Foruden den skammeligt høje eksponering af Destination Berlin (nu med pruttende saxofoner), har jeg et grundlæggende problem med mit favoritnummer på Melrose, nemlig guitarnummeret Electric Lion. Istedet for at tilføre noget nyt, har de valgt at fjerne - ja, guitarsoloen! Dumt!
Heldigvis bliver spaderne fundet frem i det eksklusive højdepunkt, Cries And Whispers. Det minder om nummeret Nomads Scale, og det har samme vildskab. Dog er det svært at uddybe mere omkring dette nummer, da lyden er ret mudret, og instrumenterne er svære at skelne fra hinanden.
Alle koncerter på Melrose-turen havde ikke helt samme trackliste i andet set. Til andre koncerter blev spillet en kitschet, men okay udgave af House Of The Rising Sun, og et uddrag fra en fløjtekoncert af Bach. Andre havde det glimrende nummer The Back Of Beyond (senere udgivet på The Melrose Years, 2002). Disse lidt interessante numre er ikke her. Af den grund foretrækker jeg nogle af de andre optagelser fra den tour (f.eks. Bristol, TT vol. 70), men også fordi de ikke lider under samme mikrofonproblemer, og at optageren af koncerten ikke står og skriger helt umotiveret, mellem Long Island Sunset og Alexander Square!

  • Kommentarer(0)//tangerinedream.pertou.dk/#post205