JACOBS TANGERINE DREAM BLOG

JACOBS TANGERINE DREAM BLOG

Volume 9 - London Royal Albert Hall, England 2nd April 1975. 10/10

DK - tangerine tree IIOprettet af Jacob Pertou tor, september 04, 2008 22:28

Koncerten bliver præsenteret af den legendariske, nu afdøde dj John Peel, der i sit velkendte radioprogram kårede Atem som hans yndlingsplade i 1973. Selve koncerten er ligeså legendarisk. Den blev spillet på en meget kold dag i april 1975. Publikum stod udenfor og ventede på at komme ind, og da de kom ind i den bagende varme, skete der simpelthen det at (de stenede) folk faldt i søvn!
Andre vil nok hævde at det var fordi musikken var kedelig. Det har dog ikke noget på sig. Musikken er meget interessant, især fordi Peter Baumann er erstattet af Michael Hoenig, som sammen med gruppen spillede meget få koncerter. Dette line-up er ufatteligt kompetent, så meget at man næsten ville have ønsket, han blev i gruppen.
Det første nummer, Part One, varer 69 minutter, men er klogeligt delt op i fem dele af forskellig varighed.
Den første afdeling på 14 minutter er ret typisk for TD på den tid. Her lyder det mest som om de skal prøve udstyret af, og sammen prøve at skabe noget spændende. Det bedste ved nummeret er en mellotron/synthesizer-interaktion. Mellotronen bruger kor-effekten fra Rubycon, mens synthesizeren frembringer nogle boblende lyde.
Anden del varer 5 minutter. Bandet har fundet frem til hinanden, og skaber fremragende ambient, før overhovedet var opfundet. Edgar synes dog han skal ødelægge dette et kort øjeblik, ved at lave larm på sin mellotron.
Den forsvinder for et kort øjeblik, da den 17 minutter lange tredje afdeling går igang. Et par extravagante, dybe, hurtige sequencere over og overskygger komplet Edgars geniale mellotronspil. Men kun rent volumenmæssigt, for den ligger stadig og ulmer i baggrunden. Der bliver lagt flere lag af synths: En slår den hurtige rytme an, en anden lægger staccato-akkorder.
Lydbilledet er fyldt helt ud nu, og tempoet er så hurtigt man bliver helt forpustet.
Det her er klasse på højde med Phaedra, Rubycon og Ricochet, og højdepunktet inden for synthmusik.
I de sidste par minutter begynder de altoverskyggende synthesizere gradvist at forsvinde, og vi er tilbage i den mere svævende afdeling. Denne del varer 14 minutter, og lægger ud med synthesizer-eksperimenter og mellotron. En synth laver blæsende lyde, mens vi hører klingende lyde (jeg kommer til at tænke på vindharper). De resterende minutter er ligeså fremragende ambient!
Sidste afdeling af det 69 minutter lange nummer, varer ligegodt 19 minutter. De første tre-fire minutter er lidt kedelig mellotron-arbejde, men det bliver hurtigt bedre, for det lægges op til noget spændende, og efter syv minutter er sequencerne tilbage med samme bombastiske effekt som før. Behøver jeg at sige mere end at vi får et fremragende klimaks i et fantastisk nummer?
Det andet nummer, Part Two, varer 40 minutter og er delt op i tre dele.
Første og anden del består af den type ambient vi hørte på CD 1 og den der åbner Rubycon. Majestætisk, smuk ambient, med masser af mellotron. Tredje og sidste del af nummeret er mere af den ubeskriveligt fede, massive og hurtige sequencer-musik. Det er virkelig onde sager det her! De næsten 22 minutter dette stykke varer er ikke for meget. Man skriger næsten efter mere, for TD har sjældent spillet så fremragende!
Dette numre får en velfortjent mur af applaus!
Part Three starter med stormlydende synths, der bliver en afbrudt af en insisterende "trommerytme", mens der i baggrunden ligger en dyb bas. Rytmen er meget fængende, og lydbilledet bliver hurtigt kompakt og voldsomt psykedelisk. Vi er selvfølgelig tilbage til den fremragende sequencermusik.
Dette nummer slutter en fantastisk koncert af med bravur!
Disse to cd'er tager primært udgangspunkt i en BBC-radioudsendelse.

Denne koncert er efterfølgende udgivet officielt på The Bootleg Box Set Vol. 1. Jeg anbefaler man støtter Tangerine Dream, og køber denne udgivelse!