JACOBS TANGERINE DREAM BLOG

JACOBS TANGERINE DREAM BLOG

Baumann: Strangers In The Night, 1983. 7/10

DK - solo albumsOprettet af Jacob Pertou fre, september 05, 2008 10:05
Blog Image
Så kan du godt smøge ærmerne op på din pastelgrønne habitjakke, for nu vil TD's prettyboy, Peter Baumann, underholde os med et endnu et strømlinet firser-opus.
Op til, her i, 2007, har denne type musik, sammen med Giorgio Moroders produktioner med Sparks, haft en gevaldig renaissance blandt danske, retrofuturistiske, synthpop-bands, der som et minumum besidder én minimoog og en forsanger med bundesligahår og overskæg.
Da Peter Baumann var en del af Tangerine Dream fra 1971-1977, var han det medlem med størst trang til at bryde med bandets navlebeskuende og indadvendte rygte.
Mange fans mente at han med Strangers In The Night kom ud hvor han ikke kunne bunde. Strangers In The Night blev desværre også Baumanns endeligt, og efter Edgar Froeses udsagn har Peter ikke længere et økonomisk alibi for at lave mere musik, da han giftede sig med et velhavende kvindemenneske, og nu er bosat i Malibu.
I tråd med dette, hedder et af pladens numre faktisk Cash. Et dejligt politisk ukorrekt track, som i tidens yuppie-ånd hylder glæden ved at besidde mange penge. Jeg gengiver her et uddrag af teksten, da den altid vil ramme hovedet på sømmet:

When you have cash in the pocket, you are the king
When you have cash in the pocket, you get the girls
When you have cash in the pocket, you get your way

You need cash - to fix your car
You need cash - to make a deal
You need cash - to stay alive

Cash walks
Cash talks
Cash opens the door


Vi kommer nok aldrig til at høre mere fra Peter Baumann. Det er selvfølgelig beklageligt, for han var en fremragende musiker.
Strangers In The Night er så klichéfyldt, at den i nutidens 80'er-retrospektive musik, bør vinde mere anerkendelse, end blot at være en glemt LP, der nok aldrig bliver genoptrykt.