JACOBS TANGERINE DREAM BLOG

JACOBS TANGERINE DREAM BLOG

Peter Baumann: Repeat Repeat, 1981. 9/10

DK - solo albumsOprettet af Jacob Pertou fre, september 05, 2008 10:07
Blog Image
Tangerine Dream-lyden har Peter Baumann lagt bag sig og skabt en underlig synthrock-plade, med Peters spøjse vokal der lyder som en blanding af Gary Numan, Lou Reed og Marilyn Manson. Og så er pladen produceret af Robert Palmer (...Simply irresistable!)
Titelnummeret er en god albumåbner, for det er uptempo med fed guitar og tight trommespil. Teksten gentager sig selv hele vejen, så kunne en bedre titel end Repeat Repeat vælges?
Home Sweet Home er en David Bowid pastiche, omend vokalen er mere teutonisk. Der er referencer til nummeret Heroes i verset, men omkvædet er mere sit eget, med brug af vocoder. Og netop denne vocoder får mig til at tænke på Airs Kelly Watch The Stars under den første, ultrakorte guitarsolo.
Deccadance burde tiltale Kraftwerkfans, for det musiske er maskinelt, simpelt og stramt og vokalen er spartansk, og minder sågar lidt om Marilyn Manson. Desuden er der ikke sparet synthesizer-effekterne, der igen er Kraftwerk-agtigte.
Realtimes er pladens dårligste skæring. Det er en anelse gumpetungt, og end ikke den U2-agtige guitarintro redder meget, og vi skal slet ikke snakke om teksten.
M.A.N. Series Two er mere Kraftwerk, og ret progressivt med et bizart midterstykke, som måske, måske ikke, vil tiltale, ja øh, King Crimson fans!
Brain Damage er også ekstrem progressiv i ordets sande betydning. Musikken er forvirrende og flippet og vokalen er virkelig underspillet. Genialt!
Kinky Dinky er virkelig også underlig! Det lyder som resultatet af en bizar parring mellem Marilyn Manson anno Mechanical Animals, et calypsoband og Status Quo. Mere sjældent end kønt, men hold op, hvor er det stilskabende!
Mest catchy på pladen er Electric Boogie-perlen Daytime Logic. Tight trommespil mikset med tidens synthesizer-toner, skaber et upbeat, dansabelt nummer.
Playland Pleasure er min favorit. Jeg skriver ikke mere om nummeret, for jeg vil hellere op og bevæge mig, og mon ikke jeg lige skal høre det igen!
What Is Your Use bryder hverken stilen og kvaliteten. Det er et mørkt nummer, med nogle inspirerede, minimale soli.
Repeat Repeat er ubegribeligt stilskabende, og hvor er det synd for de mange TD-fans som ikke har taget pladens unikke univers til sig!