JACOBS TANGERINE DREAM BLOG

JACOBS TANGERINE DREAM BLOG

Edgar W. Froese: Ages, 2004. 7/10

DK - edgar froeseOprettet af Jacob Pertou fre, september 05, 2008 10:20
Blog Image
Af kontraktmæssige årsager har Edgar Froese været nødt at genudgive sine albums i genindspillede versioner, fordi han ville genudgive dem på eget plademærke. Hvis hans hensigt var at ramme originalerne, fordi det var dem han ville udgive, er det lykkedes virkelig godt. På den anden side kunne lidt variation ikke have været i vejen, når det nu skulle være.
Første album, der står for tur, er Ages fra 1978.
Rækkefølgen på den nye Ages er ændret, så det bliver Ikarus (tidligere kendt som Icarus), der får lov til åbne.
Man skal ikke lytte mange gange til det repeterende bas-groove, for at konstatere at meget har forblevet uændret. Der står i det yderst sparsomme cover at denne plade er blevet genindspillet. Det kan jeg ikke benægte, men lyden er meget lig den remasterede cd-version 1997. Jovist kan jeg høre de nye tilføjede lag, men det lyder meget som "Tangentization".
Klaus Krieger er endnu engang krediteret på trommer, men hvor sandsynligt er det at han har været indeover en gang til?
Metropolis synes taget direkte fra Beyond The Storm, dvs. en forkortet version, tilsat tyk Tangentization, der kvæler originalens minimalistiske præg. Jeg var ovenud begejstret for denne teknik på Tangents, men den synes at have taget overhånd inden for det sidste.
Modsat Metropolis har den trancefremkaldende Era Of The Slaves nydt godt af en kærlig efterbehandling. Nummeret har i forvejen en meget dyb lyd, men en repeterende, metallisk, højfrekvent melodi i toppen af lydbilledet, skaber en smuk symbiose mellem bas og diskant.
Nights Of Automatic Woman (førhen var det "women"!!!) er blevet mere storladen i sin lyd, og selvom originalen er bedre, må man tage hatten af, for den varme lyd, som det nye digitale udstyr har fået. Det manglede da også bare.
Dette nummer var på originalen min favorit, og det er stadig. Det har ikke lidt overlast af det mere kaotiske præg det har fået.
Ode To Granny A lyder meget som sig selv. Pizarro And Atahuallpa er et helt nyt nummer.
Jeg er glad for at Tropic Of Capricorn er her i sin helhed, for der er mere i det nummer end den lidt trivielle første del.
Til sidst får vi Golgatha And The Circle Closes, som ikke fandtes på cd-versionen, til gengæld snydes vi for Children's Deeper Study.
Ages i 2005 er stadig godt, men jeg har et ambivalent forhold til at kunstnere genindspiller tidligere værker. Jeg tror ikke at Edgar var utilfreds med originalen, men for at genudgive har han været nødt til at snyde Virgin. Og da originalerne kan være svære at finde, har han måske netop haft den intention at det skulle lyde som dengang.
Uanset hvad, havde jeg gerne set flere variationer, især fordi jeg anser Edgars første periode med soloalbums (1974-1983) som testgrund af udstyr, så det behøvede ikke at lyde så retro, med en opdatering. Ikke dermed sagt at teknikken er vigtigere end musikken.
Han kunne også godt have brugt et nutidigt billede på albumcoveret istedet for et fra bagcoveret på 78-udgaven, for så havde titlen Ages virkelig givet mening!

  • Kommentarer(0)//tangerinedream.pertou.dk/#post256