JACOBS TANGERINE DREAM BLOG

JACOBS TANGERINE DREAM BLOG

Stuntman by Edgar Froese, 1979. 10/10

DK - edgar froeseOprettet af Jacob Pertou fre, september 05, 2008 10:29
Blog Image
Klar, helt igennem lækker lyd fra vinylpladen kommer ud igennem højttalerne og indtager rummet med en fantastisk effekt!
Edgar Froeses første eksperimenter med de digitale synths er til at falde i svime over. Mere moderne end de fortløbende solo- og sågar TD-plader. Titelnummeret åbner på munter og indbydende vis, It Would Be Like Samoa minder om de koncerter TD gav i 1980/1981, da sequencerne er mere komplekse (ja, for helvede!). Der bliver leget med spændende soli henover. I forhold til tidligere udgivelser er lydspekteret større, således at der mellem lyse og dybe lyde er større kontrast, og det gør musikken så aktuel at det er ufatteligt. Som sædvanlig sætter guitaren prikken oven i'et, også her helt på Mike Oldfields niveau!
Detroit Snackbar Dreamer, med sine pinte og følsomme synthesizer-melodier, får tankerne hen på Tangram. I baggrunden ligger et stortrommebeat á la den vi kender fra nutidens elektroniske musik, men er dog betydeligt mere diskret.
Drunken Mozart In The Desert. Ja, dette nummer er Froeses bedste nummer overhovedet! Læs anmeldelsen af Solo 1974-1979 for nærmere detaljer.
En nummer på samme højde er efterfølgeren A Dali-Esque Sleep Fuse - en hyldest til Edgars gode ven Salvador Dali. Tangerine Dream spillede i 1967 nogle koncerter i hans hus, og et venskab udviklede sig. Dali gjorde stort indtryk på Edgar, så meget at hans intention omkring Tangerine Dream var at gøre det i musik, som Dali kunne skabe på et lærrede. I 2004 udgav Edgar Froese sågar en hyldestplade til Dali, i form af cd'en Dalinetopia.
Jeg ser ingen smeltende ure, krykker, eller hvad Dali ellers malede, for mig, når jeg hører musikken.
Det første der springer i ørerne er en sequence der er identisk med den i Stratosfear, men bortset fra det, er referencerne mere Tangram og Force Majeure i den vanvittige sequence, hyllet ind i flanger, som går fra den ene højttalere til den anden.
Når jeg tænker mig nærmere om, så er det her nummer vel egentlig bedre end Drunken Mozart...?
Oven på den heftige, førnævnte effekt har afslutningsnummeret, den rolige, Scarlet Score For Mescalero, en næsten rensende effekt, og således tager man afsked med et album der rummer det bedste fra Tangerine Dream!

  • Kommentarer(0)//tangerinedream.pertou.dk/#post262