JACOBS TANGERINE DREAM BLOG

JACOBS TANGERINE DREAM BLOG

Edgar Froese: Electronic Dreams, 1976. 9/10

DK - edgar froeseOprettet af Jacob Pertou fre, september 05, 2008 10:31
Blog Image
Med kun to soloalbums i ryggen, nemlig Aqua og Epsilon In Malysian Pale, udgiver Brain, Edgar Froeses daværende pladeselskab, en opsamling som er gået hen og blevet lidt af et kuriosum.
Side et indeholder to af de hurtigere numre fra Aqua, nemlig Panorphelia og Upland:
Panorphelia har et Tangerine Dream-præg over sig ved brug af den atypiske sequencer. Den danner en hurtig rytme, og så er det så op til mellotronen at følge med.
Boblende lyde og orgelbrus præger det næste nummer, Upland, som på samme tid er velgennemtænkt, velbearbejdet og dog rummer improvisationens ukendte destination.
Det afsluttende minut er faretruende, på grund af et baglænsspillet bånd.
Hvis man spiller dette stykke baglæns får man mindst ligeså dystert klaverspil, udsat for effekter. Dette klaverspil referer til Oedipus Tyrannos akustisk-instrumenterede præg.
Side to, derimod, er den absolutte gulerod for at skulle investere i denne temmeligt billigt udseende kompilering, med et cover af en mus med phono-stik på halen.
Det er Maroubra Bay i sin helhed, men bestemt ikke som udgivet på Epsilon In Malaysian Pale. Versionen er, af noget der ligner fejlmæssige årsager, baglæns!
Jeg kan, af gode grunde, ikke sammenligne med originalen, da jeg i forvejen kun har hørt Maroubra Bay i en genindspillet version fra 2004.
Havde jeg ikke hørt den, og måske ikke vidste at den var baglæns, havde jeg ikke opdaget noget særligt.
I forbindelse med Uplands afsluttende minut, er der ikke i Maroubra Bay (eller yaB arbuoraM), indikatorer der afspejler et konsekvent baglænsspillet nummer. De flydende impulser fra mellotron, synthesizere og sequencere fungerer strålende i den omvendte rækkefølge.
Det betyder at kompostionen står utroligt stærkt, når Maroubra Bays oprindelige faretruende introduktion er placeret til sidst, som udløser en gruopvækkende reaktion. Denne version er derfor mere angstprovokerende, da den i modsætning til originalen, opbygger en intensitet, fremfor at nedtone den.
Electronic Dreams er derfor en (ufrivillig?) succes, og hvis Edgar får idéen at trodse Virgin, som han gjorde i forbindelse med Phaedra 2005, så burde han hellere udgive pladerne baglæns, istedet for egenhændigt at overdubbe eller genindspille, da TD's gamle materiale, som i tilfældet Maroubra Bay, klart har mere kompositorisk potentiale, spillet baglæns.