JACOBS TANGERINE DREAM BLOG

JACOBS TANGERINE DREAM BLOG

Aqua by Edgar Froese, 1974. 9/10

DK - edgar froeseOprettet af Jacob Pertou fre, september 05, 2008 10:34
Blog Image
Aqua by Edgar Froese er første soloudspil fra det kendte line-up Franke/Froese/Baumann.
Indspillet i tiden omkring Phaedra (nov. '73- mar. '74), er det umuligt ikke at drage paralleller til dette mesterværk samt den mere elektroakustiske musik til teaterforestillingen Oedipus Tyrannos fra 1974 (Tangerine Tree 5, Vol. 41).
Selvom resultatet er imponerende kan man godt høre at musikken er blevet til i pauserne fra TD, for der er mere tale om eksperimenter frem for generel musik.
Generelt kan siges om Aqua, ikke at det lyder halvhjertet, men det virker lidt som et tidligt udslag af Froeses arbejdsnarkomani.
Titelnummeret har en skræmmende og forstyrrende, endog rolig atmosfære. Syntetiske lyde af vand og dets utallige klange har senere været til stor inspiration for halvplatte new age-musikere.
En tilbagevendende, gennemborende synth ødelægger også denne sammeligning.
Som sagt er nummeret ikke for hvemsomhelst, men nok nærmere synth-entusiaster, da det eksperimentelle / auditive vejer klart tungere end det musiske.
Det er ligesom i Phaedras tilfælde, en opvisning i synthesizerens utallige muligheder, muligheder der selv i dag lyder friske, især på grund af det organiske islæt der giver sig til udtryk i den fremragende produktion.
Produktionsmæssigt er der ikke langt til Phaedra, selvom det musiske er en opdatering af den ambiente, halvdystre non-musik, som hørtes på Zeit.
Er dette så musique concréte? Nej, for lydene er så vidt jeg kan høre generet elektronisk via synthesizere, og ikke manipuleret bagefter. Men som jeg selv har eksperimenteret med, kan reallyde let komme til at lyde syntetiske ved massiv manipulering.
Panorphelia har et mere Tangerine Dream-præg over sig ved brug af den atypiske sequencer, der ikke var at finde i det foregående nummer.
Den danner en hurtig rytme, og så er det så op til mellotronen at følge med.
Åbneren på side to, der bærer den kryptiske titel NGC 891, kombinerer, hvad jeg tolker som reallyde fra fly og biler, med Froeses incidentale soli, og som altid mesterligt fremført sequences fra gæsten Chris Franke!
Lyden er organisk og musikken er hypnotiserende, berusende og alle de ting der ellers kendetegner et godt TD-nummer.
Side to er indspillet med "the artificial head system", udviklet af en Gunther Brunschen, og var en tidlig udgave af 3D-lyd. For at opnå den bedste effekt, står der i coveret at man skal høre den med hovedtelefoner. Jeg oplevede dog intet "revolutionerende" som lovet, men jeg tror det skyldes at denne 3D-lyd er gået tabt under masteringen til CD-udgaven, som jeg besidder. Derfor må Aqua ejes på vinyl.
Boblende lyde og orgelbrus præger det sidste nummer, Upland, som på samme tid er velgennemtænkt, velbearbejdet og dog rummer improvisationens ukendte destination.
Det afsluttende minut er faretruende, på grund af et baglænsspillet bånd.
Hvis man spiller dette stykke baglæns får man mindst ligeså dystert klaverspil, udsat for effekter. Dette klaverspil referer til Oedipus Tyrannos akustisk-instrumenterede præg.
Aqua er den dag i dag stadig voldsomt interessant, og bliver jævnligt sat på, da Froeses soloplader, suverænt er blandt de bedste alternativer til Tangerine Dream.