JACOBS TANGERINE DREAM BLOG

JACOBS TANGERINE DREAM BLOG

Goblin's Club, 1996. 6/10

DK - 1990-1999Oprettet af Jacob Pertou lør, september 06, 2008 00:32
Blog Image
På billederne i coveret agerer Linda Spa gallionsfigur, for hun er ikke mere end gæstemusiker på to numre, hvor hun har skrevet det ene sammen med Edgar. Edgar og Jerome får denne gang også besøg af d'herrer Gradwool og Hornby på guitar.
Towards The Evening Star er sikker vinder live. Det har mange fængende melodier og en ligeså fængende hookline, nemlig sampling af et kor der synger "Um Baah Oh!". Nummeret har en positiv energi, og Jeromes trommespil er meget levende.
At Darwin's Motel har pladens bedste intro. En hurtig sequencer, kører fyrre sekunder, før en synth og trommemaskine lægger et fedt rytmespor. Så går det storladne nummer i gang, og efter to minutter kommer en sample, som angiveligt skulle være en sampling fra Enigma. Ellers har nummeret en god rytme, og det er svært at lade være med at tromme med.
Når jeg kalder nummeret storladent kan det skyldes der også bliver brugt trombone og kor!
On Crane's Passage starter med noget der lyder som kor. Et mærkeligt rytmespor følges op af et keyboard og meget smukke guitar-soli fra Hornby.
Rising Haul In Silence er et af albummets bedste numre. Der startes roligt ud med atmosfærisk keyboard (sjovt nok får et bækkenslag sneget sig ind!). En trommehvirvel starter nummeret, og trommebeatet ligger en solid bund til en synthmelodi. Det går over i et meget venligt stykke, for hurtigt at blive meget syret, for derefter igen at blive rocket. Her høres nogle fede guitar-rundgange efterfulgt af hestevrinsk.
Dette afbrydes af en synthmelodi, der ændrer på rytmen, forsvinder hurtigt med en fløjtende lyd. Noget der lyder som en en række toner fra en harpe, bliver afbrudt af trommehvirvel. Den introducerer nummerets højdepunkt, for det bliver en lille smule ondt, og det er en god kontrast til den rolige afslutning.
Nummeret skal have stor credit for sin fyldige produktion og progressive, etniske karakter.
United Goblins Parade er grænsende til new-age, og kedelig i forhold til de foregående numre. Rytmesporet er uinspireret, og Edgars guitarsolo følger trop.
Lamb with Radar Eyes har lidt samme lyd som noget fra Turn Of The Tides eller Tyrany of Beauty, hvilket selvfølgelig er ærgerligt. Det høres især i trommelyden og melodien, men det er mest i introen, for nummeret er ganske godt, da det er fem minutter gammelt, men så heller ikke mere. Introen til Elf June and the Midnight Patrol, som er skrevet af Spa og Edgar, minder om introen til Marillions The Space, men bortset fra det, er nummeret uinteressant. Det ville sikkert være anvendeligt på en No Stress compilation.
Sad Merlin's Sunday starter lige så roligt men bliver mere og mere... påtrængende (i mangel af bedre ord). Først med et syret stykke efter et par minutter med sequencer, for senere at blive rytmisk. Desværre falder nummeret til sidst helt fra hinanden i metallisk new-age keyboard.
Havde dette været en LP, havde jeg kun hørt "side 1", for den er lige til UG minus, mens "side 2" trækker albummet ned på 6/10.