JACOBS TANGERINE DREAM BLOG

JACOBS TANGERINE DREAM BLOG

Turn Of The Tides, 1994. 4/10

DK - 1990-1999Oprettet af Jacob Pertou lør, september 06, 2008 00:57
Blog Image
Turn Of The Tides er endnu en plade med besætningen Froese/Frose/Perica/Spa. Bookletten indeholder et uddrag af en tekst som Edgar har skrevet (The Coachman's tales). Nogle af titlerne findes i denne tekst, så derfor kan Turn Of The Tides ses som et konceptalbum.
Imidlertid er teksten meget svær at forstå, og derfor vil jeg koncentrere mig om musikken.
Selvom musikken er i følgeskab med en eventyrlig tekst, højner det ikke den musiske kvalitet. Produktionen er lidt bedre end Rockoon, men er stadig steril, trommebeatsne er stramme, og generelt får man ikke nogen eventyrlig stemning ud af musikken. Coveret harmonerer heller ikke med de indre billeder jeg danner, når jeg læser teksten. Havde bookletten været udformet som en billedbog, og ikke halvgrim computergrafik, havde det hjulpet meget.
Pictures At An Exhibition af Mussorgsky (her kun Promenade) er det eneste klassiske musik, jeg virkelig holder af. Jeg har dette værk i sin helhed i fire forskellige udgaver. Den værste fortolkning er dog uden tvivl Tangerine Dreams, da den med fake-strygere lyder ret syntetisk og tandløs.
Nummerets kvalitet ligger heller ikke i det musikalske, men i lydeffekterne. Vi hører torden, nattergalekvidder og travende heste, som giver et godt stemningsbillede, selvom de uden tvivl er skabt rent elektronisk. Nummeret henviser til begyndelsen af teksten.
Desværre bliver der stort set ikke brugt lydeffekter mere på resten af pladen, og det er synd, for lydeffekter er en sikker vinder på konceptplader.
Et tordenbrag går over i pladens ubestridte vinder, Firetongues. Nattergalen er stadig at høre i begyndelsen.
Diskrete taktslag høres i begyndelsen. Et keyboard spiller en melodi, bakket op af elektronisk percussion. Melodien afbrydes af sequencer, der skal ses som en optakt til Zlatkos flamenco-inspirede guitarsolo. Den er albummets højdepunkt, og ufattelig professionelt fremført.
En synth-melodi er overgang til den næste solo. Denne solo repeterer synth-temaet fra begyndelsen, så derfor er dette nummer beslægtet med Electric Lion og Big City Dwarves. Fremragende!
Galley's Slave Horizon lægger ud med twin-guitar fra Zlatkos hånd, men der savnes noget blær og samme mængde vildskab.
En smuk klavermelodi danner en bro til et akustisk stykke. En meget maskinel trommemaskine fører os ind i det næste stykke, der produktionsmæssigt distancerer sig fra resten af pladen, da lyden er meget mudret. Sammen med den stive trommemaskine, har nummeret et lowbudget, demo-agtigt feel. Lydkvaliteten og den lidt lumre guitarsolo, får mig igen til at tænke på ligeså lumre film. Kort sagt, så forstår jeg ikke hvad TD ser i denne lyd.
Death Of A Nightingale har en smuk melodi spillet af Linda Spa, men problemet er endnu engang trommesporet. Dengang var det åbenbart umuligt at programmerede trommer kunne være diskrete. Dette prøver TD at afhjælpe, ved at lægge dem lidt lavere i mixet, men det skurer stadig i mine øren, da de er så krampagtigt stive.
Twilight Brigade lider af samme problem, men man lægger ikke mærke til det i samme grad. Efter min mening er nummeret ganske ufarligt. Det har ikke meget personlighed, og skal kun høres for Zlatkos fremragende guitarpræstation.
Jungle Journey er, sammen med Firetongues, pladens bedste nummer. Jungle Journey er dance-inspireret og energisk. Zlatko spiller en god rytmeguitar, og far og søn får leveret nogle hæsblæsende soli, der desværre også denne gang er næsten umulige at høre.
Nummeret slutter af med motorlyde, hvilket jeg ikke forbinder historien med, men Edgar har sikkert en fornuftig forklaring derpå.
Midwinter Night er ren lummer muzak, og faktisk rigtig ringe. Turn Of The Tides er samba-inspireret kitch, som kun Jean-Michel Jarre kan lave lige så ringe. Ikke vokalerne i slutningen gør nummeret bedre.
TDI-versionens bonusnummer, Story Of The Brave, falder godt i spænd med den kedelige musik.
Havde Turn Of The Tides været en plade, der var inspireret af de kunstnere og bands der stod i takkelisten, så havde det været meget interessant. Interessant kan Turn Of The Tides ikke kaldes, nærmere kedelig. Havde Zlatko ikke været med, var der ganske enkelt intet at komme efter her.
Selvom pladen er lidt bedre end Rockoon, er der de samme problemer rent produktionsmæssigt.