JACOBS TANGERINE DREAM BLOG

JACOBS TANGERINE DREAM BLOG

Risky Business, 1984. 4/10

DK - 1980-1989Oprettet af Jacob Pertou lør, september 06, 2008 01:39
Blog Image
Denne anmeldelse skal ikke ses som en bedømmelse af et regulært album, for det er der ikke tale om. Der er tale om et soundtrack med 5 ultra-korte Tangerine Dream numre, og andre numre fra filmen, med kunstnere som Phil Collins, Journey, Bob Seger, Muddy Waters m.fl. Det første nummer, The Dream Is Always The Same er en hypnotisk sag, der passer fint sammen med billederne i filmen hvor Tom Cruise fortæller om en drøm.
No Future (Get Off The Babysitter) er baseret på introen til nummeret Exit. Der kommer ikke en synth og spiller den kendte melodilinje, istedet kommer nogle anslag på en trommemaskine, der er temmelig malplacerede. Nummeret synes generelt kort, hvilket er ærgerligt
Guido The Killer Pimp er baseret på Cloudburst Flight, fra Force Majeure i introen. Introen lyder underlig fjern og mudret. Heldigvis ændrer nummeret karakter til det bedre, men er nu baseret på Diamond Diary, med en overdubbet guitarsolo.
Lana, der bliver spillet i baggrunden til den elsskovsscene der er med Tom Cruise og den prostituerede Lana, lægger ud med noget atmosfærisk synth, for derefter at gå over i et uddrag fra Force Majeure. Det virker bedre i filmen end på plade, for originalen er så meget bedre, især fordi der i denne version bliver fadet ud kriminelt tidligt.
Tangerine Dream fik dog lavet en crowdpleaser i nummeret Love On A Real Train (Risky Business). Titlen understreger fint hvad der sker i filmen på dette tidspunkt, ellers kan man sige det samme om dette nummer, som man kan om The Dream Is Always The Same.
Som I nok kan læse, har jeg ikke meget til overs for dette soundtrack. De 15 minutters musik, der findes på albummet, byder ikke på noget kreativt eller nyt overhovedet, numrene er alt for korte. De eneste nye kompositioner findes i bedre versioner på Dream Sequence, resten er baseret på kendt materiale, og det gøres ikke en tiende-del så godt
Noget der også irriterer mig grænseløst, er når score-music og tidens hits bliver blandet sammen, for det fungerer bare ikke. At Virgin i det mindste ikke lavede en side med Tangerine Dream og en med det andet lort, er en skændsel.
En ep eller et helt album hvor Tangerine Dream kunne have indflydelse på det endelige resultat, ville være langt at foretrække. Måske ønskede de slet ikke at udgive musikken.
Jeg tror faktisk ikke jeg gider bruge mere tid på denne anmeldelse.

  • Kommentarer(0)//tangerinedream.pertou.dk/#post349