JACOBS TANGERINE DREAM BLOG

JACOBS TANGERINE DREAM BLOG

Force Majeure, 1979. 10/10

DK - 1970-1979Oprettet af Jacob Pertou lør, september 06, 2008 01:52

Hvis man skal lyde lidt plat, så kan man sige TD har begået en ren perleplade. Force Majeure er er med andre ord, den perfekte måde at slutte et årti af på. Et årti der har været meget kreativt og nyskabende.
Force Majeure er bandets prog.-rock-plade, da trommer, guitar og klaver (alle i mange afskygninger) bliver brugt brugt på lige fod med synthesizerne. Nogle gange synes de traditionelle instrumenter helt at overdøve synthesizerne! Titelnummeret er måske bandets bedste nummer overhovedet. På 18 minutter leveres en suite, hvor der sker så meget hele tiden, at man næsten bliver helt forpustet, for kvaliteten her er skyhøj hele vejen igennem.
Nummeret rummer mange forskellige sindsstemninger: melankoli, vrede, glæde, frygt, men også stilarter: (symfonisk) prog.-rock, naiv synth-pop og ren synth-musik som kun Tangerine Dream kan mestre det.
Produktionen er helt i top, og klart anderledes fra Kraftwerk og Jean-Michel Jarre, der gik efter en mere maskinel og klinisk lyd.
Det næste nummer, Cloudburst Flight, er en sikker genganger på opsamlinger, og det er da også med rette. På 7½ minut, går nummeret fra noget meget roligt synthmusik, der gradvist bliver mere intenst over i noget heftigt, næsten heavy metal agtig guitar (Dog er selve lyden mere Mike Oldfield end heavy metal). Den ene guitarsolo afløser den anden, hvilket giver associationer til prog.-rock.
Klimakset nåes efter 5½ minut og det bliver afløst af smukke melodier på synths, der sammen lyder godt. Her beviser TD at de også er gode komponister og arrangører.
Cloudburst Flight er måske en af Edgar Froeses bedste guitarpræstationer overhovedet, men efter min mening er det bedste guitarspil han har lavet, det man kan høre i det afsluttende nummer: Thru Metamorphic Rocks.
Dette nummer, der i øvrigt også kandiderer til at være deres bedste nummer, er delt op i to dele: En prog-rock del og en "70'er-techno"-del.
Den første del består af et stykke med sejt spillet klaver, trommer, pauker, en diskret synth, men vigtigst af alt: den smukkeste, mest vemodige guitarsolo jeg nogensinde har hørt. Denne guitarsolo ønsker man ikke skal stoppe, men det gør den. Den dør ud i en vindtunnel-effekt, hvorefter "techno-stykket" tager over. Dette stykke kører i ca. 10 minutter, og er ubeskriveligt fedt. Tangerine Dream var i 70'erne virkelig på kant med udviklingen, og det er faktisk den måde, jeg bedst kan beskrive dette nummer på: futuristisk!
Dette stykke opstod i studiet ved en fejl, og bandet havde mange diskussioner om hvorvidt de skulle beholde denne "techno"-del. Heldigvis beholdt de den, og takket være det, kan jeg udnævne Force Majeure som min absolutte yndlingsplade overhovedet.
For pladesamlere, kan jeg anbefale man går efter den gennemsigtige vinylplade!