JACOBS TANGERINE DREAM BLOG

JACOBS TANGERINE DREAM BLOG

Der kommer en lille revolution...

DK - interviewsOprettet af Jacob Pertou ons, september 03, 2008 22:58
(Dream Collector #17, Juni 1997)


Edgar Froese taler om TD's nye teknologi- og stilskifte

Tangerine Dream når en alder af tre dekader denne sommer, men bandet bevæger sig stadig mod nye græsgange. Bandgrundlægger Edgar Froese snakkede med Dream Collector omkring hans fremtidsplaner - og hvorfor han har været i branchen meget længere end han selv regnede med.

Dream Collector: Tangerine Dream turnérede med en ny besætning. Betyder det også at bandet har fået nye medlemmer?

Edgar Froese: Vi har opgivet idéen med at arbejde med "faste" medlemmer. Ser vi på vores planer fremover, har vi sagt farvel til konventionel musikkomposition og integrering af forskellige stilarter.

Dream Collector: Stemmer disse planer overens med det længe annoncerede skifte i teknologi og musikstil?

Edgar Froese: Der var tekniske, men også visse personlige grunde til at vi ikke var i stand til at arbejde med de nye påfund, imens vi producerede Goblin's Club. Således, skulle det blive endnu et album i "klassisk" forstand. Efter turnéen vil vi med fuld kraft udvikle det musikalske skifte, vi allerede har annonceret, og som, efter vores mening, er forsinket. Derefter vil alle de "klassisistiske" og "almindelige" instrumentale ting ikke længere være til stede. Nogle bliver måske begejstrede for dette, fordi de muligvis genopdager ting de har savnet i lang tid. Andre er måske ikke entuastiske, men det er sker hver gang en lille revolution finder sted.

Dream Collector: Så du vil snart skabe musik med nye opfindelser som f.eks. "E-Ball"?

Edgar Froese: "E-Ball" er noget der sikkert kommer til at tage yderlige tre år, før det er anvendeligt til musikproduktion. Den vil lave lyde, når du bevæger den i dine hænder. Hvad vi allerede har opnået, er en ny ultimativ adgang til nye lyde og lydforandring, og hvad der også er vigtigt, en ny hastighed ved sådan en adgang. Specielt det, har hele tiden været et problem for os: Vi har haft idéer, lavet computer-indstillingerne, og så har det taget så lang tid, vi har kunnet forlade studiet, og få noget kaffe i mellemtiden.

Dream Collector: Efter en vis form for konstant musikalsk udvikling fra Rockoon over Turn of the Tides til Tyranny of Beauty til Goblin's Club, vil bruddet så markere begyndelsen på en ny stil i TD's musik?

Edgar Froese: Præcis. Men forvent ikke vi præsenterer elefanter i stedet for kameler, men måske en kamel med en elefants hoved...

Dream Collector: Hvad med den tekniske side af sådan et skifte?

Edgar Froese: Vi har vores eget selskab, Tadream Technology, hvor vi udvikler nye instrumenter og studieudstyr. "Codotronics", som f.eks. blev brugt på denne turné, er sådan et nyt instrument; det er et slags slagtøj, baseret på de japanske codo-trommer, men kan også gengive klaver, regulære trommer og udløse alle slags lyde. Men det fungerer ikke på samme måde som en trommecomputer med forudindstillet trommespor; alle lyde er spille rigtigt og i realtid.

Dream Collector: Hvordan fandt du Emil Hachfeld, percussionisten på turnéen?

Edgar Froese: Trommeslageren kommer fra en "high school" i Dresden. Vi lavede en test, hvor vi bad percussionister om at tromme meget præcist i 20 minutter til en bestemt sequencer. De fleste kandidater fejlede efter en fire-fem minutter, men Emil var den eneste som gjorde det på fremragende vis.

Dream Collector: Hvad fik jer til at turnere i Tyskland igen, efter så en lang en pause, på næsten 15 år?

Edgar Froese: Vi fik et interessant tilbud fra "Modern Welt"-agenturet. Vi havde kæmpet mod fristelsen, men til sidst, kunne vi ikke stå imod, ha-ha!

Dream Collector: Engang i midtfirserne, bekendtgjorde du at Tangerine Dream var et slags 20-års projekt, som skulle slutte i 1990. Den tid er ovre, og du fortsætter stadig. Hvad fik dig til at skifte mening, og hvor vil TD's rejse føre hen?

Edgar Froese: Dengang forestillede jeg mig ikke, Jerome og jeg skulle komme til at fortsætte bandet en dag, men Jerome og en anden vi kendte vældig godt. Begge var forberedt på at tage over, men for sådan et samarbejde, var de for forskellige i deres musikalske mål og i deres karakter. Det ville sikkert ikke have fungeret. Så jeg valgte at fortsætte med Tangerine Dream, det viste sig simpelthen at være for tidligt at gå pension, ha-ha!

Dream Collector: Således, vil I snart have 30-års fødselsdag som band, hvis man ikke inkluderer The Ones, men TD-besætninger fra de sene tressere.

Edgar Froese: Det var præcis den 29. september 1967; det var begyndelsen på TD. En ting er allerede sikker: vi vil ikke fejre denne dag som et gammelt ægtepar.

Dream Collector: Det siges at 30 år er en generation; så når du ser tilbage, hvad har ændret sig?

Edgar Froese: Vi følte og så det under vores koncerter; bedstefaderen ankom med sit barnebarn, og faderen med sin søn. På en måde er det ligesom i hit-branchen, de tilbyder også noget for alle fra seks til tres. Men i vores musik er indfaldsvinklen af lyttere meget forskellig, det skal være fordomsfrit. For eksemplel modtog jeg for kort tid siden et postkort fra en 74-årig kvinde fra Denver, Colorado. Hun beskrev hvordan sad på et bjerg og havde hovedtelefoner på...

Dream Collector: Bortset fra den konstante stiludvikling på jeres nyeste albums, er der en anden trend: remixing og opdatering af gammelt materiale. Dette gjorde du på Tangents, Book Of Dreams og på The Dream Roots Collection. Og det var mest Jerome som eksperimenterede med velkendt materiale på The Dream Mixes; i fortsatte begge med numrene på Shepherds Bush CD'en, og endda med remixet af Das Mädchen auf der Treppe, som blev præsenteret på jeres Europaturné, dette forår. Vil du fortsætte i den retning?

Edgar Froese: Det er en variation, men bestemt ikke den typiske afdeling af vores produktion. Det er et slags pænt tilbud til Jerome, som havde stor glæde ved at arbejde med materialet. Jeg synes han skulle have denne anerkendelse, uden at sige det er "for meget techno" eller "for simpelt". Det er en gren af træet kaldet TD, men det er ikke roden.

Dream Collector: I midt-firserne, da genudgivelser af nye mix fra gammelt materiale var ret populære, udtalte du i et interview, at det ikke var noget for dig.

Edgar Froese: Bestemt. Det er stadig sandt. Jeg må indrømme at arbejdet på det gamle materiale var den mest udmattende og ubarmhjertige ting jeg nogensinde har lavet. Husk på det ikke er et arbejde som skopudsning, for når du arbejder med gammel musik, skal du - bevidst eller ej - vende tilbage til denne tid i dine tanker. Det var en slags tidsrejse. Men der var en god grund til at gøre det. Pladeselskaberne ville alligevel have udgivet en slags genudgivelse en eller dag, så ved at gøre det selv, kunne jeg bestemme resultatet. Selvfølgelig var der ikke kun applaus, da folk hørte det bearbejdede materiale, men det kan jeg fint leve med. Efter min mening ville det være upassende at tage musik der allerede var udgivet, lave en compilation, og så få fansene til at betale en gang til.

Dream Collector: Når Jerome har det sjovt, vil der så komme en Dream Mixes 2 én dag?

Edgar Froese: Nogle forventer at vi gør sådant, fordi det var en stor succes. Efter vi ikke længere hører under det pladeselskab der udsendte The Dream Mixes, kunne vi måske udsende det på vores eget plademærke, TDI. I så fald, vil det stilmæssigt sikkert blive anderledes i forhold til The Dream Mixes. Og hvad der er mere vigtigt for vores arbejde, er at TDI, i almindelighed, vil tillade os at eksperimentere på nye områder. Derfor kan vi skabe og designe alting uden at spørge om budgetter og støtte fra pladeselskaber.

Dream Collector: Hvad blev der af Hieronymus Bosch-udgivelsen?

Edgar Froese: Den er stadig på trapperne, men denne idé måtte lade andre nutidige projekter komme først.

© Peter Stöferle / Dream Collector. Oversat af Jacob Pertou 27-28/1-05.