JACOBS TANGERINE DREAM BLOG

JACOBS TANGERINE DREAM BLOG

Danske musikeres forhold til Tangerine Dream, del 8: Jesper Ranum.

DK - musikere om TDOprettet af Jacob Pertou man, marts 10, 2014 16:07

Jesper Ranum er en højt erfaren komponist, producer, lyddesigner og voice-over artist.
Han købte sin første synthesizer i 1976, og hans pionerarbejde inden for sequencing, sampling og elektroniske instrumenter har fundet vej til den danske popmusikscene.
Jesper Ranum udfoldte sig i det innovative elektroniske outfit Scatterbrain, og senere DeFilm, der satsede stort på udlandet, og den store lyd. Efter DeFilm har Jesper Ranum arbejdet på en lang række danske albums, som studiemusiker, arrangør og producer.
Nu kombinerer han komplekse mediereferencer med stort artistisk output, teknisk ekspertise og indsigt i musik- og medieindustrierne, ligesom han har skrevet to bøger om elektroniske musikinstrumenter.
Elektroniske instrumenter, herunder Ranum-studiets analoge modularsynthesizer, er også bestanddel i det evigt foranderlige projekt Fluxic, der også inkorporerer ord og visuel kunst.

Hvordan opdagede du Tangerine Dream, og hvordan var dit første indtryk?
En ven forærede mig Phaedra, som han havde købt brugt. Ca 1978...

Har du en yndlingsplade?
Det må være Rubycon, hvis jeg skal tvinges til at vælge.

Hvilket album købte du sidst, og hvornår var det?
Stratosfear i slut 90'erne.

Hvorledes kan man kan høre Tangerine Dream i din musik?
Det er nok primært Christopher Franke og Klaus Schulze, der har inspireret mig mest.
Jeg kan stadigt godt finde på at hive en Franke-inspireret sequence op af lommen.

I hvilke situationer lytter du til Tangerine Dream?
Sjældent pt. Men af og til som reference til et eller andet.

Hvad er det bedste ved Tangerine Dream?
Deres banebrydende version af gentagelser og repetition.

Hvad er det værste ved Tangerine Dream?
At de har udgivet for mange lettere ligegyldige albums, hvor de har kopieret sig selv.

Har Tangerine Dream overskredet sin eksistensberettigelse i 2014?
Umiddelbart ikke, men det kræver selvfølgelig relevante musikalske indspark.

Har du oplevet Tangerine Dream i koncert?
Nej.

Er der fundament for en Tangerine Dream koncert i Danmark?
Jeg ville ihvertfald dukke op.


Fill in only if you are not real





Følgende XHTML-tags er tilladt: <b>, <br/>, <em>, <i>, <strong>, <u>. CSS og Javascript er ikke tilladt.