JACOBS TANGERINE DREAM BLOG

JACOBS TANGERINE DREAM BLOG

Perge: Mythos Part One (2014).

DK - udenfor kategoriOprettet af Jacob Pertou ons, juni 04, 2014 21:45


Der står i tourprogrammet fra den seneste Tangerine Dream-turné at alle forsøg på at genskabe TD-lyden har været forgæves og uden nogen form for succes. Her fristes man til at tro forfatteren bag programmet har vendt det døve øre til duoen Perge, der med nu fem albums i ryggen, har modtaget særdeles megen hæder og anerkendelse for dets virke. Udsagn som: ”Kan du lide TD's firserperiode med Schmoelling, Froese og Franke, vil du elske Perge,” virker retvisende når en anbefaling gives videre.

Perges koncept kan sammenlignes med litteratur og film, hvor en given detalje fra et plot forsinkes, forskydes eller på anden måde varieres, og der derpå opstår en ny, uforudsigelig historie, i et nyt parallelunivers.

Coveret på femte album Mythos Part One overlader heller ikke meget til tilfældighederne. Det ikoniske Poland-album fra 1984 er den klokkeklare reference. Musikalsk går hentydningen igen i ”Poloart”, albummets første komposition, på hele 26 minutter. Et andet livealbum, Logos, afspejles i det 36-minutter lange epos ”Mythos Rouge”.

Fælles for de to mastodonter er at de afspejler temaer og strukturer fra de givne forlæg, men ikke i stringent rækkefølge. ”Poloart” breder sig ud over Polands fire sider, mens ”Mythos Rouge” relaterer til publikumsoptagelserne fra november 1982, og ikke blot Logos-LP'en.

Bedst fungerende er det, når musikken går ud af en tangent (undskyld ordspillet), og det næsten lyder improviseret. ”Mythos Rouge” fremstår desværre enkelte gange en kende stiv i ledene, når de kendte riffs og soli skal ind i den nye kontekst, og måske er 36 minutter i overkanten. Det tager en halv time at komme til højdepunktet; det flimrende sequencermønster med stortromme, majestætiske synthpads, og en længselsfuld melodilinje. Udtoningen er ret hurtig, og det er tydeligvis fordi der er gemt ideer til Mythos Part Two.

”Poloart” er mere fleksibel og lyttevenlig end ”titelnummeret”, da dens progression er helt ubesværet. Fremdriften skyldes i særdeleshed de fantastiske Schmoelling-agtige soli, der uden vi bemærker det, tager os fra den ene sektion til den næste.

Attalus fra 2013 bød på det års suverænt bedste komposition indenfor elektronisk musik, nemlig ”Tempestas Fronte”. Niveauet nås desværre ikke helt denne gang, men det er alligevel det hele værd.

Tangerine Dream-lyden i dag bliver grundigt udforsket af bandet selv, i form af utallige udgivelser, og en lyd, der tog sit udgangspunkt i The Five Atomic Seasons-serien. Rubycon er fortolket af berlinerskoleensembler et hav af gange. Og så er det jo godt vi har Perge til at rekreere en periode og lyd, der aldrig blev udforsket i tilstrækkelig grad, før nu. Jeg ser i hvert fald frem til Mythos Part Two.

www.perge.bandcamp.com


Fill in only if you are not real





Følgende XHTML-tags er tilladt: <b>, <br/>, <em>, <i>, <strong>, <u>. CSS og Javascript er ikke tilladt.