JACOBS TANGERINE DREAM BLOG

JACOBS TANGERINE DREAM BLOG

Official KLAUS SCHULZE Boot Vol. 1: »Stars Are Burning« dobbelt vinyl (2015).

DK - klaus schulzeOprettet af Jacob Pertou søn, marts 01, 2015 17:14

Et album, der ikke nåede at komme på min Top 10 over Tangerine Dream-relaterede udgivelser i 2014 er Official KLAUS SCHULZE Boot Vol. 1: »Stars Are Burning«. I midlertid udkom vinyludgaven, lettere forsinket - endelig i midten af januar 2015, hvorfor jeg tillader mig frækheden at inkludere den, når der igen skal opgøres årets albums. For det er i sandhed godt det her. Sequencerstykkerne er umiskendeligt Schulzede, men det er de kulsorte droner, der er tilløbsstykket her. Jeg drister mig til at sige, at det er lysår forud for sin tid. Vi taler 1977, mine herrer.

Desværre kan man godt sige lyden er dårlig, men det vænner man sig til. 2x180 gram vinyl er nok for godt til så tvivlsom en optagelse, der også er prydet af hosten og harken blandt de tilhørende. Der er bare så tilpas meget klassisk Berliner Schule over det her, og mange steder 1977-materialet, i La Vie Electronique-serien, overlegent.

På tre sider får vi musikken fra CD-udgavens første skive, og på side 4 hopper vi 30 år frem i tiden til den sidelange komposition "Invisible Musik", der oprindeligt udkom på en opsamling. Jeg er svært tilfreds.

  • Kommentarer(0)

Fill in only if you are not real





Følgende XHTML-tags er tilladt: <b>, <br/>, <em>, <i>, <strong>, <u>. CSS og Javascript er ikke tilladt.