JACOBS TANGERINE DREAM BLOG

JACOBS TANGERINE DREAM BLOG

Volume 40 - Tokyo Nakano Sun Plaza, Japan 23rd June 1983. 8/10

DK - tangerine tree VOprettet af Jacob Pertou tor, september 04, 2008 21:27

I 1983 blev der ikke givet koncerter i samme målestok, som før. På dette tidspunkt begyndte bandet at isolere sig med studiearbejde, især soundtracks som Wavelenghth, The Keep, Risky Business m.fl., og mens Schmoelling og Franke tog en velfortjent slapper, kunne Froese lige sætte noget tid af til et soloalbum - den glimrende Pinnacles!
Af koncerter i 1983 blev det blandt andet til en hyldestkoncert for Rainer Werner Fassbinder, en lille østeuropæisk vinterturné, og sommeren før det, en miniturné i Japan.
Med for den tid, en teknologisk ret fremadstormende lyd, virker det indlysende at give koncerter i Japan. Faktisk skulle man næsten tro at det var robotter der fremførte den minutiøst præcise musik.
Det er det selvfølgelig ikke, men den uomgængelige kendsgerning at afvigelserne fra, det kommende livealbum, Poland og ditto Logos (næsten i sin helhed!), er mikroskopiske, trækker det derfor ned i bedømmelsen af den ellers så enestående musik!
Heldigvis blev det en anelse bedre, da TD to dage efter spillede en koncert igen samme sted (TT vol. 72)!
En overgang kunne man på www.tangerinedream.org se en super-8 optagelse fra opholdet. I dette klip sås blandt andet, bandet vente på en banegård på det ultrahurtige bullettrain, som var den foretrukne rejseform under deres turné i Japan. Opholdet i Japan var endvidere inspirerende til, det album vi i dag kender som, Kyoto!


Fill in only if you are not real





Følgende XHTML-tags er tilladt: <b>, <br/>, <em>, <i>, <strong>, <u>. CSS og Javascript er ikke tilladt.