JACOBS TANGERINE DREAM BLOG

JACOBS TANGERINE DREAM BLOG

Volume 13 - Mannheim Mozartsaal, Germany 31st October 1976 & Saarbrucken Universitat, Germany 24th January 1976. 8/10

DK - tangerine tree IIOprettet af Jacob Pertou tor, september 04, 2008 22:23

1976 var et godt år at gå til koncert med Tangerine Dream, hvilket især koncerten fra Mannheim beviser!
Mannheim Part One udvikler sig til et trip af af aparte synthesizerlyde og sequences i massevis, præcis som vi elsker det.
Mannheim Part Two kaster sig hovedkuls ud i en spontan klaversolo, med et fragment fra afslutningen af Invisible Limits - kort sagt en helt almindelig solo, hvor resten af bandet også falder ind.
Invisible Limits-delen kører uhørt længe. Edgar Froese går simpelthen i selvsving over hvor smukt det egentlig er, og bliver bare ved. Franke sender en henvisning til Froese, da han fyrer op under sequenceren, at det nok efter 11 minutter nok er på tide at slippe hænderne fra flygelet. Herefter afløser den ene solo på keyboard den anden, og vi er tilbage til den hårde sequencermusik.
Ligesom Nottingham '76 Part Two tager Edgar sin guitar op og leverer, en i sammenligning, overlegen guitarsolo, hvor han ikke rammer en falsk tone. Edgars guitarsolo går lidt senere i baggrunden for Frankes sequencerprogrammeringer, som er alt andet end statiske, da han jævnligt skifter skalaer og hastighed, til det grænser til det vanvittige!
Alt synes at gå op i en højere enhed, og dette beviser hvor gode TD var live i 1976 - Uhyggeligt godt sammenspillede!
Resten af Mannheimkoncerten er fantastisk, især i Part Three med referencerne til Cherokee Lane fra Encore, 1977, og et tema der senere skulle dukke op i nummeret Bicentennial Present på Peter Baumanns solo-lp, Romance '76.
Saarbrückenkoncerten kommer desværre ikke op på samme niveau.

  • Kommentarer(0)

Fill in only if you are not real





Følgende XHTML-tags er tilladt: <b>, <br/>, <em>, <i>, <strong>, <u>. CSS og Javascript er ikke tilladt.