JACOBS TANGERINE DREAM BLOG

JACOBS TANGERINE DREAM BLOG

Volume 5 - Frankfurt Alte Oper, Germany 11th June 1983. 8/10

DK - tangerine tree IOprettet af Jacob Pertou tor, september 04, 2008 22:35

Som titlen antyder er det eneste nummer på cd'en, Fassbinder Memorial Concert, en mindekoncert for den legendariske tyske filmskaber, Rainer Werner Fassbinder, kendt for film som Angst æder sjæle op (1974) og Lola (1981).
Koncerten rummer de mest dystre øjeblikke fra Logos og det kommende mesterværk Poland. Der lægges ud med introen til Horizon der transformerer sig til Logos' højdepunkt, nemlig "Wake-Up!" sektionen, den går over i Poland, og som afslutning får vi Flying Kamikaze fra Froeses solosoundtrack Kamikaze 1989.
Musikken er faktisk identisk med den der fndes på Logos på og Poland, men den smukke sammensætning er upåklagelig, og er lige til 9/10.
Den oprindelige bootleg til denne koncert fandtes i en klar 10"-vinyl-udgave, men de fleste blev brændt efter en politirazzia. Men den fåes heldigvis nu ad mindre obskure veje, og tak for det!

Denne koncert er efterfølgende udgivet officielt på The Bootleg Box Set Vol. 2. Jeg anbefaler man støtter Tangerine Dream, og køber denne udgivelse!