JACOBS TANGERINE DREAM BLOG

JACOBS TANGERINE DREAM BLOG

Volume 4 - Washington Lisner Auditorium, USA 4th April 1977. 9/10

DK - tangerine tree IOprettet af Jacob Pertou tor, september 04, 2008 22:36

En kassettebåndskopi af en kassettebåndskopi af en radiooptagelse er her hvad der bliver disket op med. Lydkvaliteten er derfor ikke meget bedre end en publikumsoptagelse. Noget der især er irriterende ved denne koncert er speakeren med den japanske accent, Professor Mota, der mellem numrene spilder vores tid med uintelligent pausesnak. Men det kan heldigvis springes over!
Selve koncerten er fra Tangerine Dreams 1977-tourné i Amerika, og der er da også lighedspunkter med Encore. Denne Mota introducerer også koncerten, og denne introduktion er præcis den samme som findes på Encore.
Koncerterne startede ud med Cherokee Lane, der ofte var meget improviserede. Cherokee Lane blev efterfulgt af meget lidt improviserede udgaver af Monolight. Herefter var resten improvisation, og ligesom på Coldwater Canyon fra Encore, var der også et stykke med improviseret guitar.
Cherokee Lane er meget lig med den fra Encore, men den improviserende natur, gør nummeret interessant. Det samme kan desværre ikke siges om Monolight, der er for ens i forhold til originalen, måske lige med undtagelse af klaverintroen. Jeg vil dog endnu en gang benytte muligheden for at rose dette majestætiske nummer.
Monolith gør denne dobbelt-cd unik. Dette 27 minutter lange nummer er en ækvivalent til Coldwater Canyon, med Edgars improviserede guitarspil, men først efter 12 minutter, for der lægges ud med boblende synths og mellotron. Tempoet er fra starten langsomt, men det stiger gradvist, og de pulserende synths er mesterligt udført, og de kører så et stykke tid før guitaren sætter ind.
Netop guitarspillet på denne tour var anderledes end tidligere. Selvom det der hørtes til denne koncert ikke var blandt det vildeste, var det ikke usædvanligt at Froeses spil gik helt amok, med stor foragt for struktur og konvententionelt guitarspil. Til koncerten i Detroit samme år gik han fuldstændig bersærk i onde akkorder.! Det får vi også her, men ikke i samme omfang. Til gengæld har jeg aldrig hørt mere respektløs tabbing!
Monolith er med til at jeg synes koncerterne fra 1977 var ubetinget fede, og blandt deres bedste, og grund til at jeg efter at have hørt Tangerine Tree, har måttet anskaffe Tangerine Leaves!
Drywater Rush er et dystert stykke med faretruende midtempo sequences og hvad der ellers hører til, og er et endnu et bevis for at 1977 var et godt år for livekoncerter. Det samme kan siges om Rain In Spain (med den guitarintro, tror man at de vil gå i gang med at spille Stratosfear, men Edgar går over i spansk guitar, og ændrer den opfattelse) og Octagon (der ligger tæt op af Monolith).
Vi får også et interview med en meget positiv Chris Franke, hvor han bekendtgør at han ligesom Baumann og Froese vil lave en soloplade snarest. Desværre måtte vi vente helt frem til 1991 på Pacific Coast Highway.
1977 var et ufatteligt godt år for TD i livesammenhæng. Derfor får denne koncert en karakter, som er på højde med Encore, for netop numrene efter Monolight er fantastiske.

Denne koncert er efterfølgende udgivet officielt på The Bootleg Box Set Vol. 2. Jeg anbefaler man støtter Tangerine Dream, og køber denne udgivelse!


Fill in only if you are not real





Følgende XHTML-tags er tilladt: <b>, <br/>, <em>, <i>, <strong>, <u>. CSS og Javascript er ikke tilladt.