JACOBS TANGERINE DREAM BLOG

JACOBS TANGERINE DREAM BLOG

Zeit, 1972. 8/10

DK - 1970-1979Oprettet af Jacob Pertou lør, september 06, 2008 02:15
Blog Image
Jeg byttede mig til Zeit på dobbelt-lp for 150 Anders And blade og fortrød det lidt bagefter, for jeg syntes pladen var dårlig. Jeg ventede på at der snart måtte ske noget drastisk, for pladen udviklede sig næsten ikke.
Jeg har dog ændret opfattelse med tiden, for det er faktisk en plade der har sine kvaliteter i sin minimalisme, der gør at det er en helt fortrinlig plade at slappe af til. Hvis man vel at mærke har den på cd!
Zeit har undertitlen "Largo In Four Movements" og largo betyder "bredt, langsomt tempo", hvilket karakteriserer "musikken" glimrende.
Zeit er meget lang, og kan være lidt svær at komme igennem, især fordi det ikke er alle numre, der er lige gode, selvom de stilmæssigt er identiske.
Det bedste nummer er det første, Birth Of The Liquid Plejades, hvor der bl.a. er gæster fra en cello-kvartet, der leverer en dyster intro. Efter syv minutter skifter nummeret karakter, og der gives plads til moog-udfoldelser fra den nu afdøde Florian Fricke, kendt fra Popol Vuh.
Netop moog'en, som var et temmelig klodset instrument, med nogle fantastiske lyde, skulle senere hen blive TD's varemærke.
Side to på pladen "Nebulous Dawn" er svært karakteriserbar, men fremragende alligevel, da den indeholder en masse underlige og uhyggelige lyde. Blandt andet hører man tågehorn, helikoptere og VCS3-boble-lyde.
Side tre: "Origin Of Supernatural Probabilities" starter med noget meget roligt guitarspil fra Edgar Froeses hånd, og det lyder meget mudret og fjernt. Men det kendetegner også resten af pladen, der lyder som den egentlig bliver spillet inde hos naboen, grundet den meget organiske lyd og dybe bas. Netop bassen præger dette nummer. En pulserende synthesizer, der ligger svagt i baggrunden, lægger man mere mærke til i kroppen end i hovedet, derfor vil denne plade måske kunne henvende sig til døve mennesker.
Vælger man at sætte side fire på, får man albummets titelnummer og klart albummets dårligste øjeblikke. Efter tre sider synes jeg at Tangerine Dream har bevist hvad de ville med denne plade.
Zeit er et besynderligt bekendtskab og er måske hvad man kunne kalde prototype-ambient. Pladen må have vakt en del opsigt, især fordi det var en dobbelt-lp, også fordi den er fuldstændig uden trommer!
Zeit er den første plade, med det legendariske line-up: Edgar Froese, Chris Franke og Peter Baumann, der skulle levere 70'ernes suverænt bedste plader.
Tangerine Dream har selv udnævnt Zeit til det mest ukommercielle album i rockens historie. Jerome Froese, Edgars søn, som i 1989 kom med i bandet, synes det er TD's dårligste album!
Denne opfattelse deler jeg ikke, fordi det er glimrende plade, selvom den er meget lang.

(Anmeldt 27. december 2004)


Oprettet af Thomas lør, september 06, 2008 12:21

Zeit er en meget bra plate. Men den er også en prøvelse for både tålmodigheten og for mine høyttalere. Men den er unik, og fullstendig tidløs. Den vil aldri høres foreldet ut. Et stort verk som man må ta inn over tid (zeit). :-)