JACOBS TANGERINE DREAM BLOG

JACOBS TANGERINE DREAM BLOG

Electronic Meditation, 1970. 7/10

DK - 1970-1979Oprettet af Jacob Pertou lør, september 06, 2008 02:16
Blog Image
Tangerine Dreams første plade blev allerede indspillet i 1969. Bandet har eksisteret siden 1967, og Edgar Froese var sågar med i band et før TD, der hed The Ones. Denne gruppe udgav dog kun en single.
Tangerine Dreams stil dengang, var udflippet avantgardistisk syrerock, ofte med stærke referencer til Pink Floyd. Af en eller grund var de altid et par år efter dem. Da denne plade blev indspillet lød Tangerine Dream som Pink Floyd lød omkring 1967-68.
Dog er der ingen tvivl om dette er fed syrerock. Der er tale om en jam i en gammel fabrik, som ikke var tænkt som en udgivelse. De fik et tilbud fra en Rolf-Ulrich Kaiser og hans Ohr-label om at udgive en plade, hvis han måtte bestemme titlen og pladecoveret.
Titlen er dog ret misvisende, da TD endnu ikke kan rubriceres som elektronisk musik (dog er der manipuleret med lyde gennem ekkomaskiner blandt andet), og mon ikke det er de færreste, der kan meditere til denne slags musik.
Musikken er nemlig ret forstyrrende, og man bliver ikke strøget med hårene. Måske er det deres mest ekstreme udgivelse?
I hvert fald kan man høre Edgar Froese på en ond Jimi Hendrix-agtig guitar, Klaus Schulze overfalder sine trommer uden nåde, og Conrad Schnitzlers cello giver associationer til gyserfilm. Desuden er der gæsteoptræden fra organist Jimmy Jackson og fløjtenist Thomas Keyserling, der giver syrerocken dét, den lige mangler. Især orglet giver referencer til Pink Floyds A Saucerful of Secrets
Samspillet mellem Froese og Schulze kan næsten beskrives som krig, i glansnummeret Journey Through A Burning Brain. Dog ligger guitaren markant klarere i mixet, og jeg tror det kunne skyldes, de måske brugte den samme teknik som Mike Oldfield brugte da han lavede demoerne til Tubular Bells. Denne teknik går ud på at man sætter et stykke papir mellem båndet og optagehovedet, hvilket gør at man kunne overdubbe på simpelt udstyr.
Pladecoveret er holdt i et simpelt orange-hvidt design, hvor der på forsiden er en dukke og noget der godt kunne ligne de synthesizere Tangerine Dream senere skulle komme til at bruge så meget.
Innercoveret indikerer at der er tale om en slags konceptplade, selvom der ikke er noget sang på pladen. Hans-Ulrich Weigel har på tysk og engelsk beskrevet forskellige stadier et menneskes hjerne er på, fra fødsel til genopstandelse.
Trods det meget ambitiøse koncept, der uden tvivl først er lavet efter de fik en pladekontrakt, er musikken god. Faktisk vil jeg sige, det er min yndlings syre-rock plade, og det er den for sin kompromisløshed, som hverken Pink Floyd, Jefferson Airplane eller Grateful Dead nogensinde har besiddet.
Jeg synes egentlig ikke musikken er enerverende, men den kan ikke høres til alle lejligheder, og skal egentlig kun ses som et kuriosum i TDs lange udgivelsesrække, men godt er det.
Line-uppet holdt kun denne plade. Klaus Schulze blev senere hen en guru udi elektronisk musik både solo og i Ash Ra Tempel. Den nu aldrende Conrad Schnitzler har lavet et kæmpestort udbud af avantgardistisk musik.
Han blev dog i Tangerine Dream et stykke tid længere end Schulze og nåede dog at være med til, sammen med den nytilkomne Chris Franke, at lave en koncert for tolv pinball-maskiner i 1971. Et projekt der blev filmet i tv, men som slet ikke kan opdrives, heller ikke på det sorte marked.

(Anmeldt 27. december 2004)