JACOBS TANGERINE DREAM BLOG

JACOBS TANGERINE DREAM BLOG

Chandra, The Phantom Ferry - Part 1, 2009. 6/10

DK - 2000-2009Oprettet af Jacob Pertou tir, juli 21, 2009 21:55

Det tog sin tid at samle tankerne om dette specifikke værk, som nok har sat sindene i kog, dog med en vis konsensus om at det med tiden vandt nærmere indpas. Hos undertegnede var første indtryk et virkeligt kedeligt, indtryksløst album, nærmest bare et pauseindslag. Da det kom tættere på, gjorde det mig næsten vred, da jeg syntes det var intetsigende afbræk i bandets ellers så kreative og lytteværdige udvikling. Så kom albummet på hylden i noget der lignede en lille uge. Og efter denne orlov fra cd-afspilleren, var vores gensidige kemi mere sympatisk, og jeg følte mine reaktioner blev mere vedvarende – og derfor valide nok til at putte på en Tangerine Dream blog.

Men stadigvæk - den medfølgende historie virker for mig dybt uinteressant. Den er skrevet af Edgar Froese, på hans ikke-snorlige, kringlede facon, og har et tema om højere bevidsthed. Det er lidt ligesom at høre David Lynch snakke om transcendental meditation, når man hellere vil høre om tilblivelsen af Twin Peaks. Det bliver for abstrakt og uinteressant. Og når man i cd-hæftet bliver belært af liv fra det ydre rum, at vi som mennesker er lavtstående individer, fordi vi spiser kød fra dyr, bliver det næsten urkomisk. Så for en så simpel person som mig (der tidligere har nydt de litterære forlæg til diverse Tangerine Dream albums) står jeg fuldstændig af denne gang.

Tilbage står så musikken.
Og jeg må nok tilstå at det bedste er gemt til først.

Approaching Greenland At 7 PM: Et episk stykke med sequencer sparker pladen i gang med et brag. Der er ikke tvivl om at Edgar Froese (eneste musiker på Chandra) har noget på hjerte. Det er statisk synthrock, med et regulært drive, og en trinvis energiforøgning. Der er også plads til et legesygt percussionfill, til at understrege hvilket sofistikeret et nummer det er. En forrygende album- og eventuel koncertåbner! 8/10

The Moondog Connection: En i mine øren halvfærdig komposition, der slutter præmaturt. Det er lidt som begyndelsen på tre kvarter med Klaus Schulze, hvortil der bare fades ud, inden sequencerne har nået at hilse ordentligt på hinanden, og de destinationsløse soli har kunnet agere som bindeled. 7/10

Screaming Of The Dreamless Sleeper:
Temmelig kedelig, men ikke uden en vis aura af mystik. Mere form end indhold. 4/10

The Unknown Is The Truth: Så går der lydkollage i den. Der er mange musikalske indtryk inde over, men ikke alle bliver lagret i hukommelsen. En drømmetilstand presser sig på, og sammenhængen smuldrer. Karaktergivningen udspringer af stemningen, frem for det musikalske. 7/10

The Dance Without Dancers: Med en snigpremiere i TDOC (Tangerine Dream Online Club), burde man tro at dette track var hestehoveder foran i min bevidsthed, og derfor grunden til at jeg synes dette er pladens bedste moment. Jeg tror ikke dette har noget på sig. Dette er vitterligt det bedste, der høres på albummet. Man fristes til at tro at Edgar har fundet et grundspor frem fra enten Tatort episoden Miriam (1983) eller Heartbreakers (1985) og tilføjet noget substantiel finish. Og godt er det. Sindssvagt godt! 9/10


Her er det at mange, inklusive mig selv, mener det går ned ad bakke for Chandra:

Child Lost In Wilderness: Akkordopbygget, letbenet synthesizermusik med sporadisk vocoder. Det pureste eksempel på Edgar Froese-musik, uden andres indsigelser. Jovist. 4/10

Sailor Of The Lost Arch:
Tager tråden op fra "Screaming of the Dreamless Sleeper" i sin form, men er alligevel noget mere vellykket. Efter tre minutter indtræder klikkende lyde, og nogle harpsichord-agtige figurer, som en sløv udgave af "Alchemy Of The Heart" fra 1987. Kloge børn og voksne keder sig ikke, så jeg giver nummeret 6/10.

Verses Of A Sisong: Jeg er egentlig meget enig med Thomas her, men jeg synes nok det er en tak eller to bedre. 7/10

Silence On A Crawler Lane: Dette er – på trods af irettesættelse fra højere autoritet – et remix af "Moonlight On A Crawler Lane", som er en Edgar Froese komposition. Denne tynde kop te får Chandra til at rinde ud som et regulært antiklimaks. 3/10

Det var enden på 59 minutter. Jeg kan ikke huske hvornår der sidst er blevet udgivet et så ujævnt, og kedeligt album. Transsiberia fra 1998 kunne være en kandidat. Jeg synes dog nu at være fortrolig med min holdning til dette kontroversielle værk, men ser den endelige Part 2 som mere af en hurdle, end noget jeg glæder mig til.


Oprettet af Jacob Pertou tor, juli 23, 2009 22:12

Hej Thomas. Det er virkelig en plade, der har medført delte reaktioner. Men på en spændende og god måde - med overvejende sund debat til følge! Jeg glæder mig til at læse mere om hvad du synes om pladen som helhed.
smiley

Oprettet af Thomas tor, juli 23, 2009 21:50

Takk for din anmeldelse av denne. Mitt inntrykk er litt annerledes, selv om jeg forstår dine synspunkter. Jeg skal se om jeg får skrevet ned noen tanker omkring dette spesielle albumet snart. :-)

Oprettet af Jacob Pertou ons, juli 22, 2009 09:56

Hej Dino. En cd der får 6/10 kan sagtens springes over. Du går ikke glip af det helt store. Jeg kan også til dels følge din tankegang om færre udgivelser.

Oprettet af dino ons, juli 22, 2009 09:47

hej jacob.

tak for din anmeldelse. jeg har ikke købt albummet endnu og tvivler lidt. jeg syns sgu at de udgiver alt for meget halvdårligt materiale istedet for fx at samle det over færre udgivelser og holde en højere standard - lidt en skam for jeg holder sgu af dem og har været med siden omkring '79.