JACOBS TANGERINE DREAM BLOG

JACOBS TANGERINE DREAM BLOG

Rettelse til anmeldelsen af Music For Sports - Cool Races, 2009.

DK - 2000-2009Oprettet af Jacob Pertou tir, januar 12, 2010 21:38

Citat fra nævnte anmeldelse: »The First Curve er hørt før. Ved første lyt kunne jeg allerede nynne med på sequencerprogressionen. Det må være et remix – og givetvis fra den ufremkommelige Chandra – The Phantom Ferry Part 1

Små tre måneder senere modtog jeg en e-mail, fra en anden undrende Tangerine Dream fan, der spurgte om jeg ikke havde noteret mig at The First Curve faktisk er identisk med Timeless fra Flame.

Bingo! Nu kunne jeg endelig identificere nummeret, hvilket ikke gjorde mig gladere for at have erhvervet opsamlingen. I mellemtiden var det eneste rigtigt eksklusive nummer, The Last Goal offentliggjort til abonnenter af Tangerine Dream Online Club (TDOC).

Så i princippet har jeg ikke fået noget for mine penge ved at købe denne opsamling. Jeg var egentlig blevet lovet to nye numre. Men kun et af dem var nye. Og det fik jeg alligevel via TDOC.

Denne udspekulerede og falske markedsføring fra Tangerine Dream, synes jeg sætter dem selv i et rigtigt dumt og kynisk lys. Det beviser at de ikke har styr på deres eget bagkatalog, og bruger dette på at binde deres fans en sensation på ærmet, der i virkeligheden intet har på sig.

Hvorfor satan havde de ikke bare udgivet The Last GoalBooster III eller en af de der ”cupdiscs”? Eller i det mindste offentliggjort nummeret i TDOC inden CD’en udkom?

Man undres. Karakteren for denne udgivelse ændres hermed til nul ud af ti mulige.


Oprettet af Jacob Pertou søn, januar 17, 2010 00:17

Jeg skal ikke kunne afvise et mindre remix, men jeg kan simpelthen ikke høre det. Stadigvæk er det frækt at give nummeret et helt nyt navn og lancere det som et nyt nummer! smiley
Men det er set før.

Oprettet af Thomas lør, januar 16, 2010 18:37

Veldig rart at de gir ut nøyaktig samme låt under to forskjellige titler. Er det ikke engang en ny mix?