DK - tangerine tree IOprettet af Jacob Pertou tor, september 04, 2008 22:43
Dette er vel nok den bedste
koncertoptagelse der findes fra 1976. Musikken er meget mere
strukturet, og man fristes til at kalde den komponeret. Part One er
intet mindre end fantastisk. Dette symfoniske stykke lægger ud med en
repeterende sequence-skala. Denne bliver akkompagneret af grandiøst
klaverspil smukke synthmelodier. En monoton trommemaskine lægger et
simpelt og effektivt beat hele vejen igennem.
Arrangementet af sequencerne er de bedste overhovedet, og efter 14
minutter tager de en ny drejning, der giver nummeret en vitalitet, som
aldrig før, og der gives plads til en løsere struktur med imponerende
soli.
Til at understrege den symfoniske karakter agerer Froeses mellotron kor
27 minutter inde i nummeret, og resultatet er upåklageligt.
Vi taler om Tangerine Dreams vel nok mest symfoniske og pompøse
komposition overhovedet, der dog samtidig er rendyrket psykedelia, og
helt er på højde med Stratosfear fra samme år.
Part Two starter med klaverimprovisation og udspacede synths. Blandt
temaerne hører vi et klassiskt et, måske Mozart, der går over i det
afsluttende tema fra Invisible Limits, og her falder Franke og Baumann
selvfølgelig ind. Sammenspillet er upåklageligt og der gåes langsomt
over i den karakteristiske 1976-struktur. I overgangen høres et tema
fra den kommende plade, Sorcerer og Cherokee Lane. Vi skal ikke snydes
for en guitarsolo, og den kommer ind i nummeret efter 18 minutter. Den
passer godt ind i nummeret, men Edgar rammer ikke helt de rigtige toner
hele tiden, og han har svært ved at følge med da tempoet stiger
gevaldigt.
De sidste 10 minutter går ekstremt hurtigt, og denne kompromisløshed finder man ikke hos andre bands.
Denne geniale improvisation slutter af med perfekt ambient, der medfører et gevaldigt bifald, og det er fortjent.
Part Three er meget rytmisk i introen, hvor der også høres tubular
bells, men ellers er nummeret ikke væsentligt anderledes. I bookletten
står der at der skulle være et tema fra The Beatles' "A Hard Days
Night", men det har jeg lidt svært ved at høre.
Part Three skiller sig selvfølgelig ikke ud kvalitetsmæssigt fra Part
One og Part Two, og da det fader ud efter 13-14 minutter, har vi fået
80 minutters ENESTÅENDE musik!
Der kan ikke sættes en finger på denne koncert, og med den elegante musik glemmer man helt at lydkvaliteten ikke er perfekt!
Denne koncert er efterfølgende udgivet officielt på The Bootleg
Box Set Vol. 2. Jeg anbefaler man støtter Tangerine Dream, og køber
denne udgivelse!
DK - tangerine tree IOprettet af Jacob Pertou tor, september 04, 2008 22:41
Dette er et
langt nummer på 44 minutter. Nummeret der hedder Sheffield, har ikke
mange lighedspunkter med Phaedra, måske med outroen på titelnummeret.
Der er masser af drivende orgelakkorder og sporadisk klimpende
el-piano, og efter 20 minutter: Edgars karakteristiske uhyggelige
mellotron. Musikken er svævende og uden puls. Synthesizerne her er ikke
melodiske, ligesom sequencerne der først kommer ind efter 25 minutter
er ret primitive. Dette er en unik musikstil, som egentlig er mere unik
end smuk, for den er så kaotisk og lettere uhyggelig, at det nok er den
cd i boksen, der bliver mindst spillet.
Taget i betragtning det er en publikumsoptagelse er lyden ret god. Der er ingen forstyrrende publikumselementer.
Sheffield-koncerten viser Tangerine Dream på et tidligt stadie, rent
udviklingsmæssigt, i deres livesammenhæng. Ikke en gang tre måneder
senere, til koncerten i Notre-Dame kirken/katedralen, hører vi en et
kvantespring rent lydmæssigt. Denne legendariske koncert, som havde
været bedre egnet her, hvis altså ikke denne box havde været udgivet så
hastigt, kan høres på Tangerine Tree Vol. 30.
Jeg
beundrer dog Tangerine Dreams frygtløshed dengang. Koncerterne blev
spillet i komplet mørke, og folk fik aldrig noget genkendeligt musik.
Der blev spillet meget højt og meget længe.
Jeg synes det er
fascinerende at det dengang var maskineriet der havde krammet på
menneskene og ikke omvendt. Det var op til Tangerine Dream at håndtere
udstyret på en måde, så der kunne skabes god musik.
Synthesizerne havde deres eget liv, og det var ikke altid de lod sig
bukke under for TD. Det tog timer at stemme synthesizerne, fordi det
var ekstremt følsomt udstyr. Især overfor lufttemperaturer. Så når
publikum entrerede scenen, kunne de vente på at Tangerine Dream
begyndte at stemme udstyr igen. Edgar Froese har udtalt at det var et
helvede at spille koncerter dengang, men jeg tror han har hygget sig
lidt alligevel, for det er de færreste bands der har kunnet slippe
afsted med at spille ukendt materiale.
Denne koncert er efterfølgende udgivet på The Bootleg Box
Set Vol. 1. Jeg anbefaler man støtter Tangerine Dream, og køber denne
udgivelse!
DK - tangerine tree IOprettet af Jacob Pertou tor, september 04, 2008 22:40
Optaget ved en af de to koncerter, der blev afholdt, samme dag - samme sted. Mikroskopisk variation og nedtonet lydkvalitet, får en til at opprioritere "Inferno", som selvsagt har bedre lydkvalitet, og tjener bandet bedst økonomisk.
DK - tangerine tree IOprettet af Jacob Pertou tor, september 04, 2008 22:36
En kassettebåndskopi af en kassettebåndskopi af en radiooptagelse er
her hvad der bliver disket op med. Lydkvaliteten er derfor ikke meget
bedre end en publikumsoptagelse. Noget der især er irriterende ved
denne koncert er speakeren med den japanske accent, Professor Mota, der
mellem numrene spilder vores tid med uintelligent pausesnak. Men det
kan heldigvis springes over!
Selve koncerten er fra Tangerine Dreams 1977-tourné i Amerika, og der
er da også lighedspunkter med Encore. Denne Mota introducerer også
koncerten, og denne introduktion er præcis den samme som findes på
Encore.
Koncerterne startede ud med Cherokee Lane, der ofte var meget
improviserede. Cherokee Lane blev efterfulgt af meget lidt
improviserede udgaver af Monolight. Herefter var resten improvisation,
og ligesom på Coldwater Canyon fra Encore, var der også et stykke med
improviseret guitar.
Cherokee Lane er meget lig med den fra Encore, men den
improviserende natur, gør nummeret interessant. Det samme kan desværre
ikke siges om Monolight, der er for ens i forhold til originalen, måske
lige med undtagelse af klaverintroen. Jeg vil dog endnu en gang benytte
muligheden for at rose dette majestætiske nummer.
Monolith gør denne dobbelt-cd unik. Dette 27 minutter lange nummer er
en ækvivalent til Coldwater Canyon, med Edgars improviserede
guitarspil, men først efter 12 minutter, for der lægges ud med boblende
synths og mellotron. Tempoet er fra starten langsomt, men det stiger
gradvist, og de pulserende synths er mesterligt udført, og de kører så
et stykke tid før guitaren sætter ind.
Netop guitarspillet på denne tour var anderledes end tidligere. Selvom
det der hørtes til denne koncert ikke var blandt det vildeste, var det
ikke usædvanligt at Froeses spil gik helt amok, med stor foragt for
struktur og konvententionelt guitarspil. Til koncerten i Detroit samme
år gik han fuldstændig bersærk i onde akkorder.! Det får vi også her,
men ikke i samme omfang. Til gengæld har jeg aldrig hørt mere
respektløs tabbing!
Monolith er med til at jeg synes koncerterne fra 1977 var ubetinget
fede, og blandt deres bedste, og grund til at jeg efter at have hørt
Tangerine Tree, har måttet anskaffe Tangerine Leaves!
Drywater Rush er et dystert stykke med faretruende midtempo sequences
og hvad der ellers hører til, og er et endnu et bevis for at 1977 var
et godt år for livekoncerter. Det samme kan siges om Rain In Spain (med
den guitarintro, tror man at de vil gå i gang med at spille
Stratosfear, men Edgar går over i spansk guitar, og ændrer den
opfattelse) og Octagon (der ligger tæt op af Monolith).
Vi får også et interview med en meget positiv Chris Franke, hvor han
bekendtgør at han ligesom Baumann og Froese vil lave en soloplade
snarest. Desværre måtte vi vente helt frem til 1991 på Pacific Coast
Highway.
1977 var et ufatteligt godt år for TD i livesammenhæng. Derfor får
denne koncert en karakter, som er på højde med Encore, for netop
numrene efter Monolight er fantastiske.
Denne koncert er efterfølgende udgivet officielt på The
Bootleg Box Set Vol. 2. Jeg anbefaler man støtter Tangerine Dream, og
køber denne udgivelse!
DK - tangerine tree IOprettet af Jacob Pertou tor, september 04, 2008 22:35
Som titlen antyder er det eneste nummer på cd'en, Fassbinder Memorial
Concert, en mindekoncert for den legendariske tyske filmskaber, Rainer
Werner Fassbinder, kendt for film som Angst æder sjæle op (1974) og
Lola (1981).
Koncerten rummer de mest dystre øjeblikke fra Logos og det kommende
mesterværk Poland. Der lægges ud med introen til Horizon der
transformerer sig til Logos' højdepunkt, nemlig "Wake-Up!" sektionen,
den går over i Poland, og som afslutning får vi Flying Kamikaze fra
Froeses solosoundtrack Kamikaze 1989.
Musikken er faktisk identisk med den der fndes på Logos på og Poland,
men den smukke sammensætning er upåklagelig, og er lige til 9/10.
Den oprindelige bootleg til denne koncert fandtes i en klar
10"-vinyl-udgave, men de fleste blev brændt efter en politirazzia. Men
den fåes heldigvis nu ad mindre obskure veje, og tak for det!
Denne koncert er efterfølgende udgivet officielt på The
Bootleg Box Set Vol. 2. Jeg anbefaler man støtter Tangerine Dream, og
køber denne udgivelse!
| Choose image for share content |
|---|
|
