JACOBS TANGERINE DREAM BLOG

JACOBS TANGERINE DREAM BLOG

Edgar Froese-hyldestalbum.

DK - nyhederOprettet af Jacob Pertou man, april 13, 2015 20:25

I fredags afholdt musikerne Chris og Mark Jenkins en hyldestkoncert i London, til minde for Edgar Froese. Anledningen var også releaseparty for det første album, jeg kender til, der musikalsk minder Edgar Froeses indflydelse i elektronisk musik. Det er ikke coverversioner, men musik i samme ånd.

Op til mindekoncerten har der været meget kontrovers tilknyttet udgivelsen, som en del fans, stadig meget berørt af Edgar Froeses dødsfald, har kaldt opportunistisk gravrøveri. Mark Jenkins navn har samtidigt måtte ligge last til mange udtalelser, af injurieagtige proportioner.

Jeg er af en anden opfattelse. Selvom det ikke er verdens bedste album nogensinde, kan jeg genkende Edgar i musikken, og tror på de bedste intentioner bag. Alt i alt et ganske godt album. Og da jeg ikke mener musik, per definition, skal være gratis, har jeg ikke problem med prisen.

Albummet, der er udkommet som Pro-CDR, kan bestilles direkte hos Mark Jenkins på dette link. (Vælg outlettet Serpentyne Music.)

Stream og download: https://chrisjenkinse-music.bandcamp.com/