JACOBS TANGERINE DREAM BLOG

JACOBS TANGERINE DREAM BLOG

Tangerine Dream er kommet for at blive.

DK - nyhederOprettet af Jacob Pertou ons, oktober 03, 2018 22:11

Det fyger gennem internettet, med grove beskyldninger om integritstab, pengespekulation og plat opportunisme, her kort tid efter Tangerine Dream kunne fejre 51 års jubilæum. Tag et kig på kommentarsporene på nogle af de nyere videoer på Youtube. Aldrig før har TD været så generøse og pro-aktive ud ad til, og samtidig bliver de skældt hæder og ære fra, for stadig at eksistere.

Jeg var på Jerome Froeses side, da han udtalte at Tangerine Dream døde med Edgar Froese. Det havde utvivlsomt været en værdig afslutning på et livsstykke indenfor elektronisk musik. Det var sådan jeg havde det i 2015. Især var jeg ikke begejstret for tanken om at inkludere Peter Baumann, efter at have ude i kulden musikalsk i en evighed. Men sådan blev det ikke, og den tanke jeg havde skulle jeg så heller ikke forholde mig til længere.

Noget jeg også havde det svært med, var udsagnet om Edgars ønske at bandet skulle fortsætte. For uanset intentioner og ønsker er Thorsten, Ulrich og Hoshiko Yamane voksne mennesker, der kan tænke en selvstændig tanke. I sidste ende er det deres ønske om at fortsætte, der holder bandet i live, det er ikke kun Edgars visioner. Den holdning er intakt, men jeg har et langt mere positivt syn på det i dag. Tangerine Dream skal fortsætte, for vi taler om et band, der ikke bør eller vil ignoreres. Med opblomstringen af nysgerrighed siden GTA, vil det være ærgerligt at stoppe.

Om man kunne lide det eller ej, så var Edgar Froese den ubestridte bandleder. Dermed også en grund til at bandet aldrig gik i opløsning. Prøv at kigge på andre bands' levetid. Er der ikke en tendens til at bands med kort levetid havde mangelfuld ledelse? Det tror jeg helt bestemt. Det har Tangerine Dream bevaret, men nu er lederen Edgar Froeses enke, Bianca Froese-Acquaye. Derimod synes det kreative input mere demokratiseret, dog med Hoshiko Yamane, der trækker det korte strå. Lidt uretfærdigt, men det er en anden diskussion.

Efter Edgar Froeses dødsfald har internettet, i særdeleshed Bandcamp, været det vilde vesten for salg af bootlegs og "imaginære" albums. Det er kræfter der devaluerer alt hvad Tangerine Dream står, og alt hvad bandets fans står for. Det tror jeg faktisk Edgar kunne forudse, og det beundrer jeg ham for. Stor respekt til Tangerine Dream for at claime deres navn. Det er den bedste signalværdi mod plattenslagere.

At et band fortsætter uden et originalt medlem, er noget der kan provokere fans, og deres ultra-legitime følelser. Især fordi det, Tangerine Dream gør, er relativt nyskabende. KISS lufter tanken i interviews, med nye bandmedlemmer, klædt ud og sminket som The Demon, Cat Face, Star Child og Space Dude, eller hvad de kalder sig. Vi kommer til at se mere af dette, i bands, hvor helheden er større end de enkelte dele. Yes er der vel næsten allerede.

Tangerine Dream er vildt gode til at styre uden om det tåkrummende. De har lyttet til fans' ønsker ytret i Edgar Froeses levetid, og lever nu op til dem. What's not to like? Især er de mange real-time live sessions med til understrege hvor vildt et band TD var i 70'erne, og stadig er, når det følger et særligt formål. Der kommer stadig mange og ser deres koncerter, billetterne er ikke så opskruede, som de var engang, og bedst af alt, hører playliste-CD'erne fortiden til. Tangerine Dream vinder nyt terræn med uformindsket styrke, og det skal de have credit for.

Det kræver mod at indtage både øretævernes holdeplads og rygklappernes skamros. Tangerine Dream i dag skal huskes for sin fortid, men selvfølgelig er det Tangerine Dream. Tangerine Dream er kommet for at blive. Ingen andre er Tangerine Dream. Tangerine Dream er Bianca Froese-Acquaye, Hoshiko Yamane, Ulrich Schnauss og Thorsten Quaeschning.

Men du vil altid være savnet, Edgar Froese.





Oprettet af Peter Ravn ons, oktober 10, 2018 17:47

Hej Jacob, ja det må være en af de tidligste gange tangerine tree er nævnt :-) Godt set!

Oprettet af Jacob Pertou lør, oktober 06, 2018 01:54

Se her, Peter: https://tangerinedream.pertou.dk/data/tangible11.pdf (side 5 og 6) smiley

Oprettet af Peter Ravn lør, oktober 06, 2018 01:19

Hej Jacob - det kan være, men 1990 er længe siden....send endelig brevet til mig på fx ps@ravn.net :-) - har mere til dig... hvis du skriver.....

Oprettet af Jacob Pertou fre, oktober 05, 2018 14:44

Tak for støtten Peter. Forleden fandt jeg en fotokopi af TD's gamle nyhedsbrev, hvor du havde skrevet ind, engang omkring 1990. Kan man sige du opfandt navnet "Tangerine Tree"?

Oprettet af Peter Ravn tor, oktober 04, 2018 22:01

Hej Jacob

Rigtig godt skrevet. Heldigvis er TD stærkere end internet trolde på YT og andre steder - de er ofte mennesker der lufter deres indestængte aggresioner - dem skal man blot ignorere. De har ikke noget værdigt liv.
Tak i øvrigt for 10 års godt arbejde. Det er en fornøjelse at læse din blog :-)
Med venlige hilsnere
Peter